Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Materiel kultur

”Aalborgstuen fra 1602 (copyright Nordjyllands Historiske Museum. Foto: Jan Slot-Carlsen).

20.06.2016 | Materiel kultur, Jakob Ørnbjerg

”Kender du typen?” Aalborgstuen afslører sin ejer.

Aalborgstuen på Aalborg Historiske Museum er ikke blot den bedst besvarede borgerlige renæssancestue i Danmark. Den fortæller også en del som sin ejer og hvad der betød noget i 1602.

Dette sjældne, 10 cm høje drikkeglas stammer fra Byzans, muligvis Mellemøsten, og kan dateres til 1100-tallet. Det er et af få ’Lutherbægre’, som vi faktisk ved har tilhørt Martin Luther (© Kunstsammlungen der Veste Coburg/Germany, www.kunstsammlungen-coburg.de).

09.05.2016 | Materiel kultur, Mette Svart Kristiansen

Luthers drikkebægre

Luther modtog mange gaver fra fyrster, byer og universiteter. Ud over penge og naturalier, var det blandt andet også bægre og fade af ædelmetaller. Bægrene indtager en særlig plads, både i hans samtid og i hans eftermæle.

Luthers opholdsrum på borgen Wartburg, hvor han 1521-22 blandt andet oversatte Det Nye Testamente til tysk. Intet inventar i rummet er oprindeligt, og kun enkelte dele af selve bygningskonstruktionen kan føres tilbage til Luthers tid (Foto 1890-1900. © Library of Congress, Prints & Photographs Division, Photochrom Collection, LC-DIG-ppmsca-01151).

25.04.2016 | Materiel kultur, Erindringskultur, Mette Svart Kristiansen

Lutherkult mellem relikvier og relikter

Efter Luthers død blev hans materielle verden udgangspunkt for en kompliceret kombination af erindring, antikvarisk interesse og til tider endda tilbedelse.

Ill.: Christian IV’s syn fra Bergen (NK. 335). Teksten er som følger: ”År 1625, denne gestalt har vist sig for mig i et syn d. 8. December tidligt om morgenen på huset Rosenborg, af den hån og spot som vor frelser og saliggører, Jesus Christus, har udstået for vor skyld, mens jeg gjorde min børn til Gud for den Evangeliske kirkes aktuelle nød, Christian d. 4, Danmarks og Norges Konge.” Det oprindelige maleri kan ses på Rosenborgs hjemmeside.
(Foto: Olav Espevoll, Universitetsmuseet i Bergen, Norge. Tak til Svein Skare og Sonja Innselset for at tilvejebringe billedet og stille det til rådighed).

04.04.2016 | Materiel kultur, Konfessionskultur, Laura Katrine Skinnebach

Christian IV’s syn; et Luthersk fromhedsbillede?

Christian IV var en from mand. I 1625 fik han et syn af den lidende Kristus, som efterfølgende blev motiv for mange malerier. Christian IV’s syn og motivets senere ikonografiske udvikling giver os et direkte indblik i datidens religiøsitet.

Oluf Bagers epitafium. Efter Danmarks Kirker, Odense Amt, s. 1420 (fig.208).

21.03.2016 | Erindringskultur, Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Epitafier giver indblik i datidens fromhed og erindringskultur

Både før og efter Reformationen var det almindeligt at adelige og velhavende familier fik udført et epitafium eller gravmæle til deres kirke, som gennem tekst og billede skulle fastholde mindet om afdøde familiemedlemmer. Det er fx tilfældet med Oluf Bager fra Odense, som satte et epitafium over sin familie i Gråbrødre Kirke. Oluf Bagers epitafium…

Ill2. Detalje af ill1; Abbed Peder, nu med pibekrave, skæg og paryk. Dateringen af ændringerne er foretaget af Danmarks Kirker på baggrund præsteportrætterne i kirken, som i midten af 1600-tallet er præget af de store pibekraver. 
Ill1 Altertavlen fra Esrum; Forneden i corpus står; ”Memoria reuerendi in Chr(ist)o petris abbatis in esrom ano d(omi)ni mccccxcvi” (Minde om den ærværdige fader i Kristus abbed Peder år 1496). Under helgenfigurerne står ora pro nobis opfordringerne; ”Sant bernhardus ora pro n(obis)”, ”S. Osla ora pro nobis,” ”Santa iuliana ora pro n(obis)” og ”Santa felicitas Sa fhuiencia or(a pro nobis).” (Foto: Nationalmuseet, Danmark © Creative Commons)

09.11.2015 | Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

En Abbed med Pibekrave

Reformationen slog langsomt igennem. Ofte genbrugte man ældre ting, så de passede bedre sammen med den nye tro. En sådan skæbne overgik abbed Peders altertavle fra Esrum klosterkirke og dermed også abbed Peder selv.

Side 309 af Pedersens ”Vor Frue Tider” fra 1517 med understregninger og kommentar. I 1800-tallet blev bogen forsynet med nyt bind, og I den forbindelse blev alle siderne kraftigt beskåret, og dermed desværre også kommentarerne (Illustration brugt med tilladelse fra Det Kongelige Bibliotek. Image published with permission of ProQuest. Further reproduction is prohibited without permission).

19.07.2015 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Dette er uret

Om efter-reformatorisk tilpasning af før-reformatoriske bøger.

Illustrationen viser rubrikken til den såkaldte korsbøn hvor lovning på aflad er fjernet med et skarpt objekt (‘oc ther til haffuer han M dage til afflat’), Thott 553,4º, fol. 9r., Det Kongelige Bibliotek.

08.06.2015 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Reformatorisk re-cycling: Genbrug af en senmiddelalderlig bønnebog efter reformationen

Anna Brades bønnebog er et eksempel på hvordan den nye lutherske tro gradvist vandt indpas.

Viser resultater 11 til 18 ud af 18

Forrige 1 2