De fem ædelstene
Hemmingsens salme består af 7 strofer, hvoraf de fem midterste er dedikeret til beskrivelser af Kristendommens fem ædelstene. Troen er den central kraft i Kristi ord som kan overvinde selv djævlens magt. Ydmyghed er fundamentet for selve Gudfrygtigheden som fasholder troen. Lydighed får den troende til at gøre, hvad end Gud byder frem for at lade sig forføre af verden. Tålmodighed vokser frem af troen og fastholder troen på det evige liv trods livets modgang. Kærligheden er troens ydre tegn, for hos den der tror, viser kærligheden sig i hendes lemmer.

At huske de fem ædelstene
I salmens første strofe forklarer Hemmingsen, at den der vil nyde den evige salighed, må ”sætte” disse fem ædelstene i korset og aldrig glemme deres kraft. Her introducerer han altså erindring som en vigtig del af den Kristne praksis. Måden at huske de fem ædelstene på er at ”sætte’ dem i korset, dvs. at bruge korset som erindrings-figur: hver af de fem ædelstene kan da mentalt knyttes til et sted på korset. Den lille illustration som følger teksten, viser – i overensstemmelse med tekstens ord – hvordan ædelstenene skal placeres (Ill. 1). Troen er selvfølgelig placeret i midten hvor korsets arme mødes fordi alt udspringer af troen på Kristi ord. Ydmygheden er troens fundament, og derfor placeret nederst ved korsets rod. Lydighed og kærlighed følger med og vokser ud af troen, og er derfor placeret på hver sin ende på den horisontale korsarm, som grene på et træ. Øverst er kærlighedens ædelsten placeret fordi det er gennem kærligheden troen manifesterer sig i den enkelte.

I den sidste afsluttende strofe bliver erindringsperspektiver udfoldet og læseren opfordres til at ’Skriv(e) dette kors udi hjertets rod’, altså at lade korset med dets ædelstene aftegne sig dybt i hjertet. Så vil man, slutter salmen, altid have korset til trøst i sin sidste time når verden forsvinder sammen med rigdom og venner.

Billeder bevæger
Luther mente at billeder fra Gammel og Ny Testamente var yderst nyttige for folk som hverken kunne læse eller skrive. I sin tekst om Kristi passion, Passional, som blev tilføjet til 1529-udgaven af hans bedebog (Betbüchlein), skriver Luther, at lægfolk og børn lærer så meget desto bedre gennem lignelser og illustrationer af biblens fortællinger end blot gennem ord, sang og lære. Billeder bevæger folk og styrker erindringen af de gudelige fortællinger bedre end hvis fortællingerne formidles gennem det blotte ord. Billedet i Thomesens salmebogen fungerer altså som et erindringsbillede der visuelt forklarer og underbygger den daglige brug af korset som teksten formidler. Thomesens bog er et interessant eksempel på, hvordan den lutherske troende ved hjælp af korsfiguren kunne integrere de mest centrale principper i den daglige trospraksis, og med dette billede prentet – eller skrevet – i erindringen og hjertet, var det let at huske de centrale kristne målsætninger.

Sidste strofe af Thomesens bog:

Skriv dette kors udi hjertets rod
Så kan du kende hvad herren er god
Når denne verden hun vil dig glippe
Og du skal rigdom og venner slippe
Da haver du trøst udi al din nød
Af Christi dyre og hellige død 

Scriff dette Kaarss udi hierte rod
Saa kant du kiende hvad HERen er god
Når denne Verden hun vil dig glippe
Oc du skalt Rigdom oc Venner slippe
Da haffuer du trøst udi all din nød
Aff Christi dyre oc hellige død.