Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Materiel kultur

Kristusfigur fra Kristi Grav nedgravet og genopgravet på kirkegården ved Tornby Kirke v. Hjørring. Figuren, som er c. 130 cm lang, er stærkt frønnet og delvis hensmuldret efter sit ophold i jorden (Foto: Jens Bruun, Vendsyssels Historiske Museum 2005. Klik for større billede).

27.11.2017 | Materiel kultur, Mette Svart Kristiansen

” … nedgravet i et Hjørne på Kirkegaarden til evig Forglemmelse.”

Luther var ikke mod billeder, men imod tilbedelse af billeder. Derfor måtte helgenfigurer, som var genstand for fortsat tilbedelse, ”skarnstavler” og andet ”papistisk” inventar ud af kirkerummet. Forandringens hast og omfang var varierende og afhængig af superintendentens nidkærhed, præstens og menighedens villighed og sognets økonomiske råderum.…

Privateje, foto: Thorkil Mølle
Privateje, foto: Thorkil Mølle

14.11.2017 | Konfessionskultur, Materiel kultur, Carsten Bach-Nielsen

Reformatorerne og nydelsesmidlerne

Ikke alt er ånd. Reformatorerne var mennesker af kød og blod. Det materielle spiller ind på vort historiske billede af dem.

Altertvalen fra Åby kirke, Halse Herred ( Foto fra Danmarks Kirker, XVI, bind 3, 1976).

24.07.2017 | Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Gammelt møder nyt i de nye lutherske altertavler

Efter Reformationen fik en del kirker udskiftet deres højaltertavle med en ny, men ofte blev kirkernes gamle tavler genbrugt, eventuelt i en ny opdateret form. Gamle tavler blev kunne fornyes med nye billeder og/eller tekst, eller dele fra en gammel tavle blev indsat i en ny.

Fattigtavlen i Sct. Petri kirken i Malmø er usædvanlig både i kraft af sin størrelse og i form af sin uddifferentiering af de grupper, der kunne gives almisser til. Samtidig er den et vidnesbyrd om samarbejde mellem kirke og verdslig øvrighed inden for fattighjælpen (Foto: Helle Poulsen).
Under fattigtavlen stod en fattigkiste, der ligesom fattigtavlen havde fire muligheder for donation.(Foto: Helle Poulsen).

10.07.2017 | Samfund, Kirker, Fattighjælp og velfærd, Materiel kultur, Nina Javette Koefoed

Almisser og fattigkasse

Sammen med kirkens ejendom overgik ansvaret for de fattige ved reformationen til den verdslige øvrighed, men kirken fortsatte med at være dybt involveret i de praktiske aspekter af fattighjælpen, herunder dens indsamling og uddeling. I Sct. Petri kirke i Malmø hænger en fattigtavle, der giver et sjældent indblik i almissernes form og funktion…

Fløjaltertavle fra Allerup Kirke, ca. 1525 med korsfæstelse i midterfeltet og apostle i fløjene. Inskriptionen på tavlens predella – det dobbelte kærlighedsbud fra Mattæusevangeliet (22:37 og 39) – er sekundær (Licens CC-BY-SA, Foto: Arnold Mikkelsen).

12.06.2017 | Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Skarn eller spejl? Om bevaring eller destruktion af billeder efter reformationen

Efter reformation rejste de nyudnævnte lutherske biskopper – eller ’superintendenter’ som de blev kaldt – rundt på visitats til sognene i deres stift for at se efter, om kirker og menigheder havde taget de nye lutherske tanker til sig. Deres observationer noterede de i en visitatsbog. Disse bøger giver indblik i, hvordan de lutherske biskopper…

Præces et lacrimae sunt arma ecclesiae. Bøn og tårer er kirkens våben. Indskrift på altertavlen i Saltum Kirke (Foto af forfatteren).

06.06.2017 | Kirker, Materiel kultur, Carsten Bach-Nielsen

Luther på prædikestolen

Luther var prædikant i den store stil og som sådan et symbol, en markør, et ideal. Da kirkerne efter reformationen fik prædikestole, var spørgsmålet, hvilke motiver, man skulle udsmykke dem med. Man var tøvende, for man havde ikke haft mange egentlige prædikestole tidligere. Hvilke gamle motiver kunne accepteres? Hvordan skulle man udtrykke det…

Foto: Carsten Bach-Nielsen

02.04.2017 | Konfessionskultur, Materiel kultur, Carsten Bach-Nielsen

Reformationens nye tidsregning

Reformationen medførte store forandringer. Så store, at man mange steder så reformationen som en helt ny begyndelse. Det viser de præstetavler, som med reformationen kom ind i mange kirker.

Det visuelle hjælpemiddel i Thomesens bog til Hemmingsens salme ’Christi Kaarssis daglige Brug’

30.01.2017 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Kristendommens ”ædelstene” til daglig brug.

I 1569 udgav Hans Thomesens (1532-1573) Den danske salmebog, som blev officiel samlebog frem til 1699. I bogen findes Hemmingsens salme ”Christi Kors’ daglige brug” som er en meditation over fem centrale aspekter eller ”ædelstene” i kristendommen: tro, ydmyghed, lydighed, tålmodighed og kærlighed. I forbindelse med teksten har Thomesen inkluderet…

Senmiddelalderlig posebog med tysk bønnebog (GKS 3423, Det Kongelige Bibliotek, København).
St Laurentius fra Auning, 1562.
Posebog med Jyske Lov (Rostgaard 6 8°, Det Kongelige Bibliotek, København).

16.01.2017 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Bærbare bønnebøger

Bønnebøger spillede en vigtig rolle i fromhedslivet både før og efter Reformationen. Med deres samlinger af udvalgte bønner, blev bønnebøgerne ikke kun brugt indenfor hjemmets fire vægge, men bragt med til kirke og på rejser eller andre situationer, hvor en god bøn for dette eller hint kunne være tiltrængt. Der blev derfor udtænkt forskellige…

6 cm høj elfenbensfigur af en ræv i munkedragt og med en rosenkrans i poterne. Den stammer fra tiden omkring reformationen, hvor kritikken mod den katolske kirke bliver udtryk i både kunst og hverdagens brugsgenstande (©Lennart Larsen: Nationalmuseet).

26.09.2016 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Mette Svart Kristiansen

Til kamp mod rosenkransen

Under reformationen blev bønnens form, hensigt og virkemidler taget op til diskussion. Kampen mod papismen var derfor også en kamp mod rosenkransen.

Viser resultater 1 til 10 ud af 18

1 2 Næste