Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Laura Katrine Skinnebach

Altertvalen fra Åby kirke, Halse Herred ( Foto fra Danmarks Kirker, XVI, bind 3, 1976).

24.07.2017 | Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Gammelt møder nyt i de nye lutherske altertavler

Efter Reformationen fik en del kirker udskiftet deres højaltertavle med en ny, men ofte blev kirkernes gamle tavler genbrugt, eventuelt i en ny opdateret form. Gamle tavler blev kunne fornyes med nye billeder og/eller tekst, eller dele fra en gammel tavle blev indsat i en ny.

Fløjaltertavle fra Allerup Kirke, ca. 1525 med korsfæstelse i midterfeltet og apostle i fløjene. Inskriptionen på tavlens predella – det dobbelte kærlighedsbud fra Mattæusevangeliet (22:37 og 39) – er sekundær (Licens CC-BY-SA, Foto: Arnold Mikkelsen).

12.06.2017 | Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Skarn eller spejl? Om bevaring eller destruktion af billeder efter reformationen

Efter reformation rejste de nyudnævnte lutherske biskopper – eller ’superintendenter’ som de blev kaldt – rundt på visitats til sognene i deres stift for at se efter, om kirker og menigheder havde taget de nye lutherske tanker til sig. Deres observationer noterede de i en visitatsbog. Disse bøger giver indblik i, hvordan de lutherske biskopper…

Det visuelle hjælpemiddel i Thomesens bog til Hemmingsens salme ’Christi Kaarssis daglige Brug’

30.01.2017 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Kristendommens ”ædelstene” til daglig brug.

I 1569 udgav Hans Thomesens (1532-1573) Den danske salmebog, som blev officiel samlebog frem til 1699. I bogen findes Hemmingsens salme ”Christi Kors’ daglige brug” som er en meditation over fem centrale aspekter eller ”ædelstene” i kristendommen: tro, ydmyghed, lydighed, tålmodighed og kærlighed. I forbindelse med teksten har Thomesen inkluderet…

Senmiddelalderlig posebog med tysk bønnebog (GKS 3423, Det Kongelige Bibliotek, København).
St Laurentius fra Auning, 1562.
Posebog med Jyske Lov (Rostgaard 6 8°, Det Kongelige Bibliotek, København).

16.01.2017 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Bærbare bønnebøger

Bønnebøger spillede en vigtig rolle i fromhedslivet både før og efter Reformationen. Med deres samlinger af udvalgte bønner, blev bønnebøgerne ikke kun brugt indenfor hjemmets fire vægge, men bragt med til kirke og på rejser eller andre situationer, hvor en god bøn for dette eller hint kunne være tiltrængt. Der blev derfor udtænkt forskellige…

Hans Thomesens salmebog. Indledning med lille billede til højtiden for Kristi fødsel(LN 1426 8, Det Kongelige Bibliotek, København).

13.12.2016 | Konfessionskultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Lutherdommen gav mange julesalmer

Lutherdommen har givet mange julesalmer, og julen blev en central højtid i Lutherdommen, der med tiden har overskygget påsken som den vigtigste højtid. En forklaring kan vi måske finde i en af de første danske julesalmer.

Ill.: Christian IV’s syn fra Bergen (NK. 335). Teksten er som følger: ”År 1625, denne gestalt har vist sig for mig i et syn d. 8. December tidligt om morgenen på huset Rosenborg, af den hån og spot som vor frelser og saliggører, Jesus Christus, har udstået for vor skyld, mens jeg gjorde min børn til Gud for den Evangeliske kirkes aktuelle nød, Christian d. 4, Danmarks og Norges Konge.” Det oprindelige maleri kan ses på Rosenborgs hjemmeside.
(Foto: Olav Espevoll, Universitetsmuseet i Bergen, Norge. Tak til Svein Skare og Sonja Innselset for at tilvejebringe billedet og stille det til rådighed).

04.04.2016 | Materiel kultur, Konfessionskultur, Laura Katrine Skinnebach

Christian IV’s syn; et Luthersk fromhedsbillede?

Christian IV var en from mand. I 1625 fik han et syn af den lidende Kristus, som efterfølgende blev motiv for mange malerier. Christian IV’s syn og motivets senere ikonografiske udvikling giver os et direkte indblik i datidens religiøsitet.

Oluf Bagers epitafium. Efter Danmarks Kirker, Odense Amt, s. 1420 (fig.208).

21.03.2016 | Erindringskultur, Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Epitafier giver indblik i datidens fromhed og erindringskultur

Både før og efter Reformationen var det almindeligt at adelige og velhavende familier fik udført et epitafium eller gravmæle til deres kirke, som gennem tekst og billede skulle fastholde mindet om afdøde familiemedlemmer. Det er fx tilfældet med Oluf Bager fra Odense, som satte et epitafium over sin familie i Gråbrødre Kirke. Oluf Bagers epitafium…

Ill2. Detalje af ill1; Abbed Peder, nu med pibekrave, skæg og paryk. Dateringen af ændringerne er foretaget af Danmarks Kirker på baggrund præsteportrætterne i kirken, som i midten af 1600-tallet er præget af de store pibekraver. 
Ill1 Altertavlen fra Esrum; Forneden i corpus står; ”Memoria reuerendi in Chr(ist)o petris abbatis in esrom ano d(omi)ni mccccxcvi” (Minde om den ærværdige fader i Kristus abbed Peder år 1496). Under helgenfigurerne står ora pro nobis opfordringerne; ”Sant bernhardus ora pro n(obis)”, ”S. Osla ora pro nobis,” ”Santa iuliana ora pro n(obis)” og ”Santa felicitas Sa fhuiencia or(a pro nobis).” (Foto: Nationalmuseet, Danmark © Creative Commons)

09.11.2015 | Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

En Abbed med Pibekrave

Reformationen slog langsomt igennem. Ofte genbrugte man ældre ting, så de passede bedre sammen med den nye tro. En sådan skæbne overgik abbed Peders altertavle fra Esrum klosterkirke og dermed også abbed Peder selv.

Side 309 af Pedersens ”Vor Frue Tider” fra 1517 med understregninger og kommentar. I 1800-tallet blev bogen forsynet med nyt bind, og I den forbindelse blev alle siderne kraftigt beskåret, og dermed desværre også kommentarerne (Illustration brugt med tilladelse fra Det Kongelige Bibliotek. Image published with permission of ProQuest. Further reproduction is prohibited without permission).

19.07.2015 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Dette er uret

Om efter-reformatorisk tilpasning af før-reformatoriske bøger.

Illustrationen viser rubrikken til den såkaldte korsbøn hvor lovning på aflad er fjernet med et skarpt objekt (‘oc ther til haffuer han M dage til afflat’), Thott 553,4º, fol. 9r., Det Kongelige Bibliotek.

08.06.2015 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Reformatorisk re-cycling: Genbrug af en senmiddelalderlig bønnebog efter reformationen

Anna Brades bønnebog er et eksempel på hvordan den nye lutherske tro gradvist vandt indpas.