Oluf Bagers epitafium
I 1576 lod Oluf Bagers et epitafium ophænge i Gråbrøde kirke i Odense. Kirken findes ikke længere og epitafiet hænger i dag i Skt. Hans Kirke i Odense. Det består af et malet billede og en udskåret træramme med tekst i guld. I billedets nedre halvdel ses Oluf Bager selv med sin kone og deres 12 børn, knælende og bedende på et mørkegrønt underlag; kvinder og piger med hænderne foldet over maven; mænd og drenge med hænderne samlet ud fra kroppen. Ved hvert familiemedlem står navn og den alder de havde da billedet blev malet. Det fremgår også, at familien på et tidspunkt mellem 1559 og 1563 fik datteren Ane som døde i en alder af kun 1 år. Hun ses derfor som en lille diminutiv sortklædt pige med kors i hånden, midt i rækken af familiens øvrige pigebørn. I maleriets øverste halvdel ses en dommedagsscene med engle og djævle der fører de dømte til henholdsvis himmel og helvede, og øverst i midten, svævende i himmelen på en sky, ses den dømmende Kristus, flankeret blandt andet af Jomfru Maria og Johannes Døberen. På trærammen under maleriet kan man læse følgende vers:

Jeg ollvff Bagher och min hvstrv Margrete

Wii hafver ladet denne taffle opsette

Alle frome der med at lere

Hvad welgierningeer ock stor ære

Gvd aff sin naade oss betede

Med lijfs nødtørfft wenner helbrede

Och med liffsfrvct vore tolff børn kiære

Som her met oss affmalit ere

For dine gaffver Gvd fader bold

Ske dig loff og tack tvssindfold

Dit hellige naffn, os, og vor neste

Dine gaver lad oss brvge til beste

Her saa at leffve oss alle giff

At wii maa faa det evige liff

O B Anno 1576

Jeg Oluf Bager og min hustru Margrete, har ladet denne tavle opsætte, for at lære alle fromme, hvilke velgerninger og stor ære, Gud af sin nåde gav os, med livets nødvendighed heldredte venner, og med livsfrugt tolv kære børn, som her er malet sammen med os, for dine gaver, ypperlige Gud Fader, skal du have tusindfold tak, dit hellige navn, os, og vor næste, lad os bruge din gaver på bedste vis her i livet, så vi alle, må få det evige liv, O B år 1576.

Epitafier som erindringskultur og tidsbillede I tekst og billede udtrykker Oluf Bager en dyb tak til Gud for hans store nåde, et ønske om at alle familiens medlemmer må få det evige liv, samt et håb om at epitafiet må være et inspirerende lærestykke for den fromme betragter. Men epitafiet er også et udtryk for en særlig erindringskultur. Epitafiet fremstiller et tidsbillede af familien anno 1576. Ifølge inskriptionen øverst døde Oluf Bager først selv i 1602, og hans hustru i 1581, dvs. adskillige år efter epitafiet var malet og ophængt. Men inklusionen af den lille afdøde datter, Ane, peger også bagud i tid; hvis man antager at hun døde ca. 1562, så havde hun været død i ikke mindre end 14 år da epitafiet blev malet. Da Oluf Bager døde, og hans årstal blev tilføjet, var i alt gået 40 år siden lille Anes død. Det lange tidsspænd vidner om en stærk familiekultur og et stærkt ønske om at fastholde afdøde familiemedlemmer i erindringen. Det må formodes at flere af de tilbageværende børn i tiden efter forældrenes død har besøgt kirken og set billedet af hele familien. Måske var ønsket om livet efter døden knyttet til ens evne til at forlænge sit eftermæle gennem erindring?