Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bo Kristian Holm

04.01.2016 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Luther, Nytår og det salige bytte

Tidligere fejrede man ikke nytår 8 dage efter jul, men i stedet Jesu navnedag. I den liturgi (gudstjenesteordning), som i den romerske liturgi hørte til denne dag og som Luther kendte fra klostret optræder der et begreb, som får stor betydning i Luthers teologi.

Borgen Wartburg der Luthers gemmested efter han blev dømt fredløs (Foto: Colorbox).
Luthers kammer på Wartburg, hvor han begyndte at skrive tyske prædikener. Billedet er en digitaliseing af et postkort fra mellem 1890 and 1900 (Foto: Library of Congress, Prints & Photographs Division, Photochrom Collection).

07.12.2015 | Luthers teologi, Luthers samtid, Bo Kristian Holm

Jul på borgen

Efter rigsdagen i Worms i 1521, hvor Luther blev dømt fredløs, sidder han i al hemmelighed gemt væk på borgen Wartburg. Her begynder han at skrive tyske prædikener. Og han begynder med juleprædikenerne. Det er blandt andet med til at gøre julen til den vigtigste højtid.

Tavle fra det klingenbergske hospital i Nykøbing Mors, som i 1708 blev oprettet ved en stiftelseaf konferensråd Poul von Klingenberg til Højriis. Hospitalet brændte senere og blev genopbygget og istandsat af flere omgange indtil det i 1890’erne blev helt nedbrudt og genopbygget. Det er i dag del af det almindelige plejehjem i Nykøbing (foto: Carsten Bach-Nielsen).

02.11.2015 | Samfund, Bo Kristian Holm

Reformationen og den almene nytte

Reformationen forandrede motivet for at gøre gode gerninger og give gaver. Hvis gaver før blev givet for at få noget af Gud, så gives gaver efter reformationen, fordi man har fået noget af Gud.

Den, der bagtaler andre, er sig ingen synd bevidst, og er dermed fordømt ifølge Luther (Foto: Colorbox).

31.08.2015 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Var reformationen allerede begyndt for 500 år siden?

Luthers få skrifter fra 1515 viser, hvor svært det er at afgøre, hvornår Luther selv blev reformatorisk.

19.08.2015 | Luthers samtid, Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Reformation og videnskab

Forholdet mellem religion og videnskab debatteres tit. Meningsudvekslingerne er ofte skarpe. Sandheden er dog, at det historiske forhold mellem religion og videnskab er fyldt med nuancer. Reformationen er et godt eksempel på dette.

11.08.2015 | Luthers teologi, Katekismer, Bo Kristian Holm

Luthers ændring af de ti bud

Hos Luther forsvinder et af de ti bud. Med den vægt som Luther lægger på Bibelen, kan det synes mærkeligt, at han tager sig den frihed at ændre på en så central bibelsk tekst.

Det gamle Königliche Bibliothek i Berlin. Her udstillede man i 1846 Luthers Romerbrevsforelæsning uden rigtigt at lægge mærke til det. Først 60 år senere opdagede man den rigtigt (Foto A.Savin, Wikimedia Commons).

22.06.2015 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Den glemte forelæsning med den store virkningshistorie

Den såkaldte Romerbrevsforelæsning er en enestående kilde til den unge, kompromisløse Luthers teologi. Det er dog først for ca. 100 år siden, at den teologiske forskning opdagede forelæsningens eksistens.

26.05.2015 | Luthers teologi, Luthers samtid, Bo Kristian Holm

Luthers mus

På Luthers tid var det den almindelige opfattelse, at mus spontant kunne opstå af skidt, snavs og råddenskab. Luther selv fremhævede derimod musen, fordi man i det lille dyr kunne beundre både skabningen og Guds storhed.

17.04.2015 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Kan en forelæsning sætte en reformation i gang?

Kan en forelæsning sætte en reformation i gang?

Viser resultater 21 til 29 ud af 29

Forrige 1 2 3