Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Samfund

10.04.2019 | Samfund, Familie, Katekismer, Religiøs praksis, Reformationen i DK

At skabe et luthersk samfund - betydningen af Luthers Lille Katekismus og De Ti Bud i Danmark efter reformationen

I denne film fortæller Nina Javette Koefoed, ph.d. og lektor i historie ved Aarhus Universitet, om Martin Luthers (1483-1546) Lille Katekismus, der blev udgivet første gang i 1529 og oversat til dansk i 1532.

10.04.2019 | Konfessionskultur, Samfund, Fattighjælp og velfærd, Familie, Katekismer, Reformationen i DK

Reformationen i Danmark: Lovgivning og samfundsudvikling

E-bogen "Reformationen i Danmark: Lovgivning og samfundsudvikling" handler om reformationens indførelse i Danmark og de spor, reformationens centrale teologiske budskaber kom til at trække i samfundsudviklingen.

Maleri af Odens Tugthus (Billede fra Odense Bys Museer CC).

07.11.2017 | Samfund, Anette Ekstrøm Larner

Indsat på livstid! Holdt børn fra skole

Med den lutherske reformation kom der et øget fokus på nødvendigheden af grundskoleundervisning for både drenge og piger. Nogle steder blev skolepligten håndhævet meget håndfast.

Forordninger om luksusforbrug regulerede befolkningens forbrug så det svarede til deres socialklasser, skabte et passende hierarki og forhindrede et forbrugskapløb, der skulle markere social stand. Det ville svare lidt til at vores arbejde i dag afgjorde hvilket butikker og hvilke mærkevarer vi måtte købe.

16.10.2017 | Jubilæum, Samfund, Nina Javette Koefoed

Jubilæumslovgivning anno 1617

Jubilæer kan fejres på mange måder og sætte forskellige aftryk. Det var næppe tilfældigt at Christian IV den 12. oktober 1617 udgav tre forordninger om nogle af de områder af hverdagslivet som den lutherske statsmagt gik mest op i at regulere; trolddom, luksusforbrug og sædelighed. Det var befolkningens moral og rigets sikkerhed der var på spil.…

Robert H. Nelson har i sin bog "Luthernism and the Nordic Spirit of Social Democracy. A Different Protestant Ethic" givet sit bud på karakteren af den lutherske etik og dens mulige samfundsformende elementer.

24.09.2017 | Samfund, Fattighjælp og velfærd, Protestantisme, Nina Javette Koefoed

Protestantisk etik - revisited

En ny bog af amerikaneren Robert H. Nelson forklarer det nordiske samfundssystem som en konsekvens af Lutherdommen og hævder, at Webers klassiker om den protestantiske etik og kapitalismens ånd har brug for et luthersk supplement.

NPD, ”Tysklands nationaldemokratiske parti”, hævder på deres valgplakater, at Luther ville vælge dem (© 2017 Wer Demokratie WÄHLT keine Rassisten).

18.09.2017 | Jubilæum, Samfund, Lutherdom i dag, Kinga Zeller

Misbrug af Luther

Den 24. september vælger tyskerne en ny forbundsdag. Umiddelbart har det ingenting at gøre med Martin Luther. Men man finder ham alligevel midt i valgkampen. Han kigger nemlig ned fra NPD-plakaterne med lettere ændret, men dog kendt citat: ”Jeg stemmer på NPD, jeg kan ikke andet”.

Christian IV’s forordning fra 1621 tillod at fattige børn kunne bære et tiggertegn, så de kunne skaffe sig mad (Billede Colorbox).

11.09.2017 | Samfund, Familie, Katekismer, Anette Ekstrøm Larner

Tvangsfjernelser som fortolkning af Luthers Katekismus

I starten af 1600tallet blev forældrene lovmæssigt forpligtede til at sende deres børn i skole og ud at arbejde. Hvis forældrene eller barnets værger ikke kunne det, skulle myndighederne gribe ind, og i nogle tilfælde overtage forældremyndigheden. Barnets myndige værger havde ifølge Luthers Store katekismus pligt til at opdrage børnene i den rette…

Tugt- og Børnehuset på Christianshavn. Billedet er af det nye børnehus fra 1662. Der findes ikke et billede af det første tugt og børnehus (Foto: www.hovedstadshistorie.dk).

09.08.2017 | Samfund, Uddannelse, Anette Ekstrøm Larner

Faderlig opdragelsesanstalt på vand og brød

Christian IV's Børnehus er blevet set som skrækeksempel på udnyttelse af fattige. Men måske er der god grund til at revidere den opfattelse – bl.a. ud fra den betydning religionen spillede i opførelse og driften af Børnehuset.

Fattigtavlen i Sct. Petri kirken i Malmø er usædvanlig både i kraft af sin størrelse og i form af sin uddifferentiering af de grupper, der kunne gives almisser til. Samtidig er den et vidnesbyrd om samarbejde mellem kirke og verdslig øvrighed inden for fattighjælpen (Foto: Helle Poulsen).
Under fattigtavlen stod en fattigkiste, der ligesom fattigtavlen havde fire muligheder for donation.(Foto: Helle Poulsen).

10.07.2017 | Samfund, Kirker, Fattighjælp og velfærd, Materiel kultur, Nina Javette Koefoed

Almisser og fattigkasse

Sammen med kirkens ejendom overgik ansvaret for de fattige ved reformationen til den verdslige øvrighed, men kirken fortsatte med at være dybt involveret i de praktiske aspekter af fattighjælpen, herunder dens indsamling og uddeling. I Sct. Petri kirke i Malmø hænger en fattigtavle, der giver et sjældent indblik i almissernes form og funktion…

Portræt af Christen Skeel til Fussingø m.fl. Da Skeels første hustru døde, sendte han sine børn til Vallø, hvor farmoderen opdragede og uddannede dem. I 1649 giftede Skeel sig igen, og børnene blev derfor sendt til sin deres nye stedmoders søster på Krenkerup. Et par år efter døde stedmoderen, og børnene blev nu sendt til deres faster på Krastrup i Nordjylland. Flytningen mellem slægtninge fortæller os, at adelsbørn helst skulle opdrages af det samme køn, samt at det var foretrukket, at adelspiger blev opdraget af moderens eller stedmoderens slægt (Billede på Skokloster Slot. Fra wikimedia commons).

30.05.2017 | Samfund, Rasmus Skovgaard Jakobsen

Reformation, ferie og fritid

Martin Luther betonede, at det at være til stede i verden og være flittig, var en Gud velbehagelig gerning: Gud ville, at mennesket skulle gøre sig nyttigt. Det gjorde man bedst gennem arbejde. Luther ønskede at gøre op med ”de dovne munke og nonner”, som ifølge Luther ikke var til stede i verden. Men hvad med fritiden? Hvordan stod det til med…

Viser resultater 1 til 10 ud af 31

1 2 3 4 Næste