Det er velkendt at Weber i høj grad tog udgangspunkt i den calvinske tradition, da han skrev om den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Ikke desto mindre er han relativt ukritisk blevet brugt også til at forklare udviklingen i lutherske lande og kun få har gjort sig egentlige overvejelser over forskellene mellem en calvinsk og en luthersk udgave af den protestantiske etik. Med den amerikanske økonom Robert H. Nelsons bog, Luthernism and the Nordic Spirit of Social Democracy. A Different Protestant Ethic, foreligger der et bud på karakteren af den lutherske etik og dens mulige samfundsformende elementer. 

De nordiske fællestræk
Bogen er også interessant, fordi den repræsenterer et blik udefra på de nordiske lande og deres særegenhed. Nelson lægger i sin karakteristik af de moderne nordiske velfærdsstater især vægt på arbejdsmoralen, som han i lyset af de sociale velfærdssystemer finder vanskelig at forklare. Han konkluderer, at der ikke kan ligge et økonomisk rationale bag den nordiske arbejdsmoral, men at den i højere grad grunder sig i en følelse af et personligt kald. Desuden fremhæver ligestilling, social lighed, høj gensidig tillid og social solidaritet som områder, hvor de nordiske lande samlet skiller sig ud. Og endelig den effektivitet og kvalitet, fx fravær af korruption, der karakteriserer regering og statsledelse. Det er vel ikke i sig selv nogen voldsomt overraskende eller provokerende karakteristik af de nordiske lande i dag.

Nelson provokation
Provokationen opstår måske i højere grad når han peger indflydelsen fra lutherdommen som det mest gennemgående fællestræk i de nordiske landes historie, der kan forklare deres særegenhed i dag. Set fra USA fremstår Norden i høj grad som en homogen enhed med en række helt specifikke karakteristika i statens og samfundets indretning. Men vi har ikke et fælles sprog der kan forklare samhørigheden og de nordiske lande har haft for forskellige statslige positioner som stormagter, kolonimagter, provinser og koloniserede til at det kan forklare en fælles identitet i Nelsons optik. Tilbage er reformationen og de efterfølgende århundreder med en sammensmeltning af kirke og stat og en monokonfessionel situation, som ikke genfindes andre steder uden for Norden.

Den gyldne regel som rygraden i de nordiske samfund?
Derfor går Nelson på jagt efter en luthersk etik og dens samfundsformende potentiale. Han slår fast at den gyldne regel – buddet om at gøre gode gerninger og behandle næsten som dig selv – er helt central, bl.a. fordi den i kraft af, at det hellige liv skal leves i det daglige, også skal efterleves i det politiske og sociale liv. Dertil kommer arbejdets betydning, der fremstår som et personligt kald, der kan forklare den høje arbejdsmoral. Ligestilling mellem kønnene, hvor han ser et potentiale dels i Luthers praksis mere end i hans skrifter, og dels i ligheden over for Gud, der konkret bruges af de nordiske kvinder i religiøse vækkelser og filantropisk arbejde i det 19. århundrede. Endelig autoriteternes legitimitet, der udspringer af at de er indsat af Gud og derfor skal adlydes, men også samme autoriteters pligt til at tage vare på sine undersåtter. En pligt der bl.a. udmøntes i statsmagtens ansvar for fattigforsorg. Nelson ser forholdet mellem den enevældige konge og hans undersåtter i det 18. århundrede som transformeret til forholdet mellem stat og borger i det 19. og 20. århundrede. Det er den religiøse etik der grundlægges med absolutismens og pietismens fokus på uddannelse og socialt ansvar i form af forsørgelse af fattige og forældreløse der overføres til velfærdsstaten.

Nødvendigt med flere historiske studier
Nelson trækker på et grundlæggende argument om at religionen bliver en del af den politiske tradition fra reformationen gennem enevælde og at den derigennem sætter konfessionelle rammer for det, der er muligt at tænke politisk. Og det er prisværdigt at begynde at tale om en luthersk etik som noget andet end den protestantiske etik, Weber analyserer. Der er dog brug for mange flere empiriske studier af den konkrete indflydelse fra en luthersk etik på politik, samfund og hverdagsliv – både hvor, hvordan og hvad - før Nelsons koblinger helt kan underbygges.

Han gør en pointe ud af, at mange af konsekvenserne af reformationen og lutheranisme er utilsigtede, at det ikke er Luther i sig selv og hans teologiske skrifter, men den samfundsudvikling som deres etik muliggjorde, der er det interessante i forhold til at undersøge tilstedeværelsen af en luthersk etik i de moderne velfærdsstater - og i det han omtaler som sociale demokratier med en udbredelse af socialdemokratiets normsæt til hele det demokratiske system. Et centralt budskab er at de nordiske velfærdsstater og demokratier er båret af en luthersk etik, som er usynlig for os selv, men som skaber værdimæssige sammenstød i integrationsprocesser.