Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mette Svart Kristiansen

Kristusfigur fra Kristi Grav nedgravet og genopgravet på kirkegården ved Tornby Kirke v. Hjørring. Figuren, som er c. 130 cm lang, er stærkt frønnet og delvis hensmuldret efter sit ophold i jorden (Foto: Jens Bruun, Vendsyssels Historiske Museum 2005. Klik for større billede).

27.11.2017 | Materiel kultur, Mette Svart Kristiansen

” … nedgravet i et Hjørne på Kirkegaarden til evig Forglemmelse.”

Luther var ikke mod billeder, men imod tilbedelse af billeder. Derfor måtte helgenfigurer, som var genstand for fortsat tilbedelse, ”skarnstavler” og andet ”papistisk” inventar ud af kirkerummet. Forandringens hast og omfang var varierende og afhængig af superintendentens nidkærhed, præstens og menighedens villighed og sognets økonomiske råderum.…

6 cm høj elfenbensfigur af en ræv i munkedragt og med en rosenkrans i poterne. Den stammer fra tiden omkring reformationen, hvor kritikken mod den katolske kirke bliver udtryk i både kunst og hverdagens brugsgenstande (©Lennart Larsen: Nationalmuseet).

26.09.2016 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Mette Svart Kristiansen

Til kamp mod rosenkransen

Under reformationen blev bønnens form, hensigt og virkemidler taget op til diskussion. Kampen mod papismen var derfor også en kamp mod rosenkransen.

Dette sjældne, 10 cm høje drikkeglas stammer fra Byzans, muligvis Mellemøsten, og kan dateres til 1100-tallet. Det er et af få ’Lutherbægre’, som vi faktisk ved har tilhørt Martin Luther (© Kunstsammlungen der Veste Coburg/Germany, www.kunstsammlungen-coburg.de).

09.05.2016 | Materiel kultur, Mette Svart Kristiansen

Luthers drikkebægre

Luther modtog mange gaver fra fyrster, byer og universiteter. Ud over penge og naturalier, var det blandt andet også bægre og fade af ædelmetaller. Bægrene indtager en særlig plads, både i hans samtid og i hans eftermæle.

Luthers opholdsrum på borgen Wartburg, hvor han 1521-22 blandt andet oversatte Det Nye Testamente til tysk. Intet inventar i rummet er oprindeligt, og kun enkelte dele af selve bygningskonstruktionen kan føres tilbage til Luthers tid (Foto 1890-1900. © Library of Congress, Prints & Photographs Division, Photochrom Collection, LC-DIG-ppmsca-01151).

25.04.2016 | Materiel kultur, Erindringskultur, Mette Svart Kristiansen

Lutherkult mellem relikvier og relikter

Efter Luthers død blev hans materielle verden udgangspunkt for en kompliceret kombination af erindring, antikvarisk interesse og til tider endda tilbedelse.