Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bo Kristian Holm

Den måde Josquin komponerede sin musik på, var for Luther en måde at eksemplificere evangeliets frihed (foto wikimedia commons).

22.11.2016 | Luthers teologi, Konfessionskultur, Bo Kristian Holm

Luther, evangeliet og musikken

Musik har en fremtrædende placering i luthersk kultur. Johan Sebastian Bach er det nok mest kendte eksempel, på en protestantisk komponist, der ved, at han er det. Også i dag spiller både samlesang og musik en stor rolle i lutherske kirker. Årsagen skal blandt andet findes hos Luther selv, der lejlighedsvis kunne sidestille musikken med selve…

Karl Holl 1866-1926. ”Igangsætter” af Lutherrenæssancen i Tyskland. En vigtig bevægelse i Nord-europæisk åndsliv (Foto: Wikipedia commons).

14.11.2016 | Luthers teologi, Protestantisme, Bo Kristian Holm

Luther, Karl Holl og det radikale afkald

I år blev 150 års dagen for Karl Holl markeret. Holl er i dag kun kendt af de færreste, men han var en af de mest betydningsfulde Lutherfortolkere i begyndelsen af 1900-tallet og satte et solidt aftryk på forståelsen af Luther. Han så Luther som en moderne tænker og interesserede sig for forholdet mellem individ og fællesskab.

Det er kirkehistorie, når pave Frans i dag mødes med præsidenten for Det lutherske Verdensforbund. Men vejen til fuldstændig gensidig anerkendelse af besværlig (Foto: Casa Rosada, Wikipedia).

31.10.2016 | Jubilæum, Lutherdom i dag, Bo Kristian Holm

Paven, Luther og den vanskelige anerkendelse

Luther kaldte paven et æsel og Antikrist. Paven smed Luther ud af kirken, og var medvirkende til, at kejseren erklærede ham fredløs. I dag, 31. oktober, 499 år efter reformationen gæster Pave Frans det lutherske Skandinavien ved en gudstjeneste i Lunds domkirke. Meget har ændret sig, men den fulde gensidige anerkendelse er svær.

17.10.2016 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Luther finder friheden hos Paulus

I oktober 1516 begynder Luther at forelæse over Paulus’ brev til Galaterne. Det brev får stor betydning for Luther og bliver hans yndlingsskrift i Det Nye Testamente. Når brevet bliver så vigtigt for Luther, skyldes det, at Luther i brevet finder en kraftig understregning af den kristne frihed. For Luther bliver brevet et kærlighedsbrev.

Stress er ikke kun et moderne fænomen - Luther kendte også til presset fra arbejdet, der hober sig op (Foto: Colorbox).

11.10.2016 | Luthers samtid, Bo Kristian Holm

Munken Luther er ved at få stress

For 500 år siden var reformationen ikke begyndt endnu, men det betyder ikke, at Luther lå på den lade side. I oktober 1516 beklager han sig over sine arbejdsopgaver i et brev til en god ven fra klostertiden. Brevet viser at Luther kunne overkomme enorme arbejdsopgaver, men også at han var bevidst om omkostningerne.

I Danmark er en synode nærmest utænkeligt. Syd for grænsen er det nærmest utænkeligt ikke at have en. Her er et foto fra en synode i den evangeliske kirke i Hessen (Foto: Wikimedia Commons).

19.09.2016 | Protestantisme, Lutherdom i dag, Bo Kristian Holm

Lutherdom i dag

Der findes lutherske kirker i mange lande, men der er store forskellige mellem dem. Nogle lutherske kirker holder fast i deres lutherske identitet. Andre nedtoner den og åbner sig mod andre konfessionelle strømninger. Den danske Folkekirke, som har været luthersk siden 1536 – dvs. lang tid før den blev til folkekirke – adskiller sig på en række…

Mennonitterne har navn efter Menno Simons (1496-1561), anabaptistleder fra Nederlandene. Graveringen er af Christoffel van Sichem, 1610 (University Library, Amsterdam. Wikipedia Commons).

13.06.2016 | Protestantisme, Luthers samtid, Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Reformationen og mennonitterne – et sort kapitel i reformationshistorien

Reformationen havde mange grene. Nogle af grene fik tilnavnet ”anabapister” (gendøberne). Blandt dem finder vi mennoniterne, som i årene efter reformationen blev forfulgt af både katolikker og protestanter, først og fremmest fordi de med deres pacifisme anfægtede samfundsordenen. Først efter år 2000 er der blevet sat punktum for et sort kapitel i…

Foto: Micha L. Rieser ©. Wikimedia Commons.

23.05.2016 | Luthers teologi, Luthers samtid, Bo Kristian Holm

Reformationsteorier og flodheste

Forskningen er delt. Er reformationen et radikalt nybrud i historien eller er den blot en naturlig fortsættelse af middelalderen? Markerer reformationen begyndelsen på modernitet og sekularisering eller er reformationen bundet mere til middelalderen end til oplysningstiden? Teorierne er mange og varierer efter perspektiv. Den tyske kirkehistoriker…

Bogmaleri fra klostret Eberbach i Rheingau. Motivet er „Kristus og Kirken“  og malet af Munken Thomas. Citatet er fra en kommentar til Højsangen. Eksemplet viser hvordan Højsangens kærlighedsmetaforik blev tolket teologisk (Foto: Wikimedia Commons).

18.05.2016 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Luthers brug af brylluppet som billede

Lige før 1520 begynder Luther at bruge brylluppet som billede på det nye forhold mellem Gud og menneske. Det har man for så vidt gjort siden kristendommens begyndelse, men hvor man tidligere fremhævede det hierarkiske og asymmetriske forhold mellem mand og kvinde, fremhæver Luther det symmetriske. Det kan han gøre, fordi han står på skuldrene af…

25.01.2016 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Frihed til gode gerninger

Reformationens lære om frelse ved tro og ikke ved gerninger vakte fra begyndelsen skarpe protester: Reformationen ophæver dermed al moral og lærer frihed fra gode gerninger. Denne kritik måtte Luther m.fl. derfor forsvare sig imod. Han hævdede, at mennesket ikke kan frelse sig ved at gøre gode gerninger, men at dette netop frisætter gerninger til…

Viser resultater 11 til 20 ud af 29

Forrige 1 2 3 Næste