Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Religiøs praksis

10.04.2019 | Samfund, Familie, Katekismer, Religiøs praksis, Reformationen i DK

At skabe et luthersk samfund - betydningen af Luthers Lille Katekismus og De Ti Bud i Danmark efter reformationen

I denne film fortæller Nina Javette Koefoed, ph.d. og lektor i historie ved Aarhus Universitet, om Martin Luthers (1483-1546) Lille Katekismus, der blev udgivet første gang i 1529 og oversat til dansk i 1532.

10.04.2019 | Luthers teologi, Luthers samtid, Religiøs praksis

Luthers opgør med afladshandlen - 95 teser, der indledte reformationen

I denne film kan du høre Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, fortælle om Luthers teser imod aflad samt baggrunden herfor.

10.04.2019 | Luthers teologi, Politik, Konfessionskultur, Religiøs praksis

Teologi og kultur

E-bogen "Reformationen i Danmark: Teologi og kultur" handler om de teologiske spørgsmål, der satte den lutherske reformation i gang, og om de svar, som først og fremmest Martin Luther gav, der fik betydning for kultur og samfund.

Kalkmaleri fra Vejlby Kirke i Aarhus. To kvinder forstyrres af djævlen i deres arbejde med at kærne smør. Smørkærning var en vigtig kvindelig arbejdsopgave og heksen blev ofte beskyldt for at forgøre det gode smør (Foto: Nationalmuseets database over kalkmalerier - klik for større billede).

25.04.2017 | Samfund, Religiøs praksis, Maria Nørby Pedersen

Overtro og Trolddom efter Reformationen

Reformationen satte den rette tro på Gud i højsædet. Enhver falsk tro og overtro blev nu et primært angreb mod Gud, som risikerede at nedkalde hans vrede over hele samfundet. Trolddom var ifølge kirken overtro og skulle derfor forfølges og udryddes.

Det visuelle hjælpemiddel i Thomesens bog til Hemmingsens salme ’Christi Kaarssis daglige Brug’

30.01.2017 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Kristendommens ”ædelstene” til daglig brug.

I 1569 udgav Hans Thomesens (1532-1573) Den danske salmebog, som blev officiel samlebog frem til 1699. I bogen findes Hemmingsens salme ”Christi Kors’ daglige brug” som er en meditation over fem centrale aspekter eller ”ædelstene” i kristendommen: tro, ydmyghed, lydighed, tålmodighed og kærlighed. I forbindelse med teksten har Thomesen inkluderet…

Senmiddelalderlig posebog med tysk bønnebog (GKS 3423, Det Kongelige Bibliotek, København).
St Laurentius fra Auning, 1562.
Posebog med Jyske Lov (Rostgaard 6 8°, Det Kongelige Bibliotek, København).

16.01.2017 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Bærbare bønnebøger

Bønnebøger spillede en vigtig rolle i fromhedslivet både før og efter Reformationen. Med deres samlinger af udvalgte bønner, blev bønnebøgerne ikke kun brugt indenfor hjemmets fire vægge, men bragt med til kirke og på rejser eller andre situationer, hvor en god bøn for dette eller hint kunne være tiltrængt. Der blev derfor udtænkt forskellige…

Hans Thomesens salmebog. Indledning med lille billede til højtiden for Kristi fødsel(LN 1426 8, Det Kongelige Bibliotek, København).

13.12.2016 | Konfessionskultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Lutherdommen gav mange julesalmer

Lutherdommen har givet mange julesalmer, og julen blev en central højtid i Lutherdommen, der med tiden har overskygget påsken som den vigtigste højtid. En forklaring kan vi måske finde i en af de første danske julesalmer.

6 cm høj elfenbensfigur af en ræv i munkedragt og med en rosenkrans i poterne. Den stammer fra tiden omkring reformationen, hvor kritikken mod den katolske kirke bliver udtryk i både kunst og hverdagens brugsgenstande (©Lennart Larsen: Nationalmuseet).

26.09.2016 | Materiel kultur, Religiøs praksis, Mette Svart Kristiansen

Til kamp mod rosenkransen

Under reformationen blev bønnens form, hensigt og virkemidler taget op til diskussion. Kampen mod papismen var derfor også en kamp mod rosenkransen.

Formaningerne til nutidens konfirmander er noget anderledes end i 1540erne, hvor Peder Palladius ingen fine fornemmelser havde (fotograf: Christian Roar Pedersen).

10.04.2016 | Religiøs praksis, Bodil Lodberg

Konfirmation og overhøring uden fine fornemmelser…

Luther afskaffede den katolske firmelse, og den konfirmation, som vi kender, kom først til i 1736. Men siden reformationens indførelse kender man til overhøring i den kristne børnelærdom. Og den kunne bliver meget konkret.

Biskoppen indvies med håndspålæggelse fra Københavns biskop, de to nabobiskopper fra Viborg og Aalborg Stift og de senest indsatte præster i Aarhus Stift (Foto: Folkekirkeinfo).

14.09.2015 | Religiøs praksis, Lutherdom i dag, Kirstine Helboe Johansen

En ny luthersk biskop – med det fulde udtræk

Indsættelsen af Aarhus Stifts nye biskop den 6. september var smukt og festligt. Men man kan spørge om festlighederne, med deltagelse af folkestyre og monarki, ikke er lidt meget at gøre ud af indvielsen af netop en luthersk biskop?

Viser resultater 1 til 10 ud af 12

1 2 Næste