Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kirker

Altertvalen fra Åby kirke, Halse Herred ( Foto fra Danmarks Kirker, XVI, bind 3, 1976).

24.07.2017 | Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Gammelt møder nyt i de nye lutherske altertavler

Efter Reformationen fik en del kirker udskiftet deres højaltertavle med en ny, men ofte blev kirkernes gamle tavler genbrugt, eventuelt i en ny opdateret form. Gamle tavler blev kunne fornyes med nye billeder og/eller tekst, eller dele fra en gammel tavle blev indsat i en ny.

Fattigtavlen i Sct. Petri kirken i Malmø er usædvanlig både i kraft af sin størrelse og i form af sin uddifferentiering af de grupper, der kunne gives almisser til. Samtidig er den et vidnesbyrd om samarbejde mellem kirke og verdslig øvrighed inden for fattighjælpen (Foto: Helle Poulsen).
Under fattigtavlen stod en fattigkiste, der ligesom fattigtavlen havde fire muligheder for donation.(Foto: Helle Poulsen).

10.07.2017 | Samfund, Kirker, Fattighjælp og velfærd, Materiel kultur, Nina Javette Koefoed

Almisser og fattigkasse

Sammen med kirkens ejendom overgik ansvaret for de fattige ved reformationen til den verdslige øvrighed, men kirken fortsatte med at være dybt involveret i de praktiske aspekter af fattighjælpen, herunder dens indsamling og uddeling. I Sct. Petri kirke i Malmø hænger en fattigtavle, der giver et sjældent indblik i almissernes form og funktion…

Fløjaltertavle fra Allerup Kirke, ca. 1525 med korsfæstelse i midterfeltet og apostle i fløjene. Inskriptionen på tavlens predella – det dobbelte kærlighedsbud fra Mattæusevangeliet (22:37 og 39) – er sekundær (Licens CC-BY-SA, Foto: Arnold Mikkelsen).

12.06.2017 | Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Skarn eller spejl? Om bevaring eller destruktion af billeder efter reformationen

Efter reformation rejste de nyudnævnte lutherske biskopper – eller ’superintendenter’ som de blev kaldt – rundt på visitats til sognene i deres stift for at se efter, om kirker og menigheder havde taget de nye lutherske tanker til sig. Deres observationer noterede de i en visitatsbog. Disse bøger giver indblik i, hvordan de lutherske biskopper…

Præces et lacrimae sunt arma ecclesiae. Bøn og tårer er kirkens våben. Indskrift på altertavlen i Saltum Kirke (Foto af forfatteren).

06.06.2017 | Kirker, Materiel kultur, Carsten Bach-Nielsen

Luther på prædikestolen

Luther var prædikant i den store stil og som sådan et symbol, en markør, et ideal. Da kirkerne efter reformationen fik prædikestole, var spørgsmålet, hvilke motiver, man skulle udsmykke dem med. Man var tøvende, for man havde ikke haft mange egentlige prædikestole tidligere. Hvilke gamle motiver kunne accepteres? Hvordan skulle man udtrykke det…

Oluf Bagers epitafium. Efter Danmarks Kirker, Odense Amt, s. 1420 (fig.208).

21.03.2016 | Erindringskultur, Kirker, Materiel kultur, Laura Katrine Skinnebach

Epitafier giver indblik i datidens fromhed og erindringskultur

Både før og efter Reformationen var det almindeligt at adelige og velhavende familier fik udført et epitafium eller gravmæle til deres kirke, som gennem tekst og billede skulle fastholde mindet om afdøde familiemedlemmer. Det er fx tilfældet med Oluf Bager fra Odense, som satte et epitafium over sin familie i Gråbrødre Kirke. Oluf Bagers epitafium…

Midt i den gotiske indgangsportal til Mariekirken i Pirna står pludselig to meget lidt gotiske udgaver af Luther og Melanchthon og lader som om, de har stået der altid (Foto: Carsten Bach-Nielsen).

23.08.2015 | Kirker, Protestantisme, Carsten Bach-Nielsen

Luther på afveje?

Efter reformationen blev det diskuteret, om man kunne opkalde en kirke efter Luther. Dermed ville man sidestille Luther med en bibelsk figur, og det ville være meget u-luthersk. Men der var heldigvis måder at omgå problemstillingen.