Ideen om synd er central for kristendommens forståelse af mennesket og får en særlig betydning i lutheranismen gennem forbindelsen med den ubetingede tillid, der karakteriserer menneskets forhold til Gud. Dette projekt undersøger, hvordan de to forbundne begreber om synd og tillid blev italesat og anvendt i en dansk kontekst med fokus på den formative periode fra midten af det 16. århundrede til midten af det 18. århundrede. Hypotesen er, at dobbeltheden af synd og tillid bidrog til det høje niveau af social tillid i det danske samfund, som danner en forudsætning for velfærdsstaten.

Dette er et afsluttet projekt, hvor udgangspunkt var at analysere en kombination af visuelle genstande, fromme bøger og guides samt teologiske tekster, for derved at undersøge, hvordan sanserne, kroppen og materielle objekter inkorporeres i og instrumentaliseres som devotionelle agenter i den tidlige lutherske fromhed.