Kollektivt projekt støttet af FKK – Projektleder Nina Javette Koefoed
Reformationen bliver ofte enten fremstillet som en central historisk begivenhed for udviklingen af det danske demokrati og velfærdsstaten, eller fremhævet for sine autoritære, hierarkiske og konfliktskabende elementer. Projektet Lutherdom og dansk samfundsudvikling vil nuancere og uddybe forståelsen af Reformationens betydning for den danske samfundsudvikling ud fra centrale elementer i luthersk tænkning.
Projektets udgangspunkt er en undersøgelse af hvordan autoritet, socialt ansvar og pligt til lydighed forstås, anvendes, udvikles og bidrager til at skabe synkronisering på flere niveauer i samfundet. Husstanden, som hos Luther er den væsentligste samfundsenhed, er omdrejningspunktet for projektets undersøgelse af synkronisering af det danske samfund over tid med fokus på det 18. århundrede. Samtidig er spørgsmålet om omsorgen for de fattige, gamle og syge centralt, fordi det som samfundsfelt både blev løftet fra kirken til staten ved reformationen, og var influeret af Luthers arbejdsbegreb og hans forståelse af den nådige Gud.
Projektet spørger grundlæggende til i hvilket omfang de religiøse forståelseshorisonter, der blev skabt med reformationen, bidrog til at forme de forståelser af ansvar, ret og pligt, der var formative for det danske demokrati og velfærdsstaten.
Husholdet er centralt i Luthers tanker om den sociale orden i denne verden. Dette delprojekt undersøger sociale relationer, identiteter og forpligtelser i husholdet som den centrale af Luthers tre stænder. Det er tesen, at den lutherske forståelse af autoritet, pligt og socialt ansvar havde indflydelse på husholdskulturen i århundrederne efter reformationen, hvilket desuden havde betydning for forståelsen af relationer mellem individer og mellem individ, samfund og stat. Projektet spørger derfor, hvordan husholdskulturen var influeret af en luthersk sociallære, og videre hvordan husholdskulturen influerede på forståelsen af medborgerskab og social ansvarlighed i det sene 19de århundrede.
De lutherske ideer om autoritet rummer en dobbelthed af ideer om benevolens og gensidige forpligtelser i husholdet. Dette delprojekt undersøger den europæiske arv indlejret i den Lutherske teologi om den benevolente hersker og dens indflydelse på udviklingen af øvrigheden i Danmark via reformationen. Det er hypotesen, at Melanchthon og Luther integrerede idealer fra stoisk filosofi (fx Seneca) i deres politiske teologi og sociale etik og kombinerede dem med bibelske billeder af den ideelle fader / hersker, og at denne integration formede baggrunden for en positiv holdning til absolutisme og understøttede idealer om social ansvarlighed.
Den specifikke karakter af luthersk indflydelse på dansk samfundsudvikling kan ikke forstås isoleret. Dette delprojekt undersøger, hvordan Luthers tanker om suverænitet, autoritet og hushold adskilte sig fra og korresponderede med andre samtidige og senere europæiske tænkere repræsenteret af Jean Bodin, Erasmus og Calvin. Det er hypotesen at den danske statsbygningsproces trækker på Luthers forståelse af den benevolente, faderlige autoritet, når den genfortolker sociale forestillinger om absolutisme fra udlandet, således at en speciel luthersk forståelse af individets vilje og pligt til arbejde integreres.
Ideen om synd er central for kristendommens forståelse af mennesket og får en særlig betydning i lutheranismen gennem forbindelsen med den ubetingede tillid, der karakteriserer menneskets forhold til Gud. Dette projekt undersøger, hvordan de to forbundne begreber om synd og tillid blev italesat og anvendt i en dansk kontekst med fokus på den formative periode fra midten af det 16. århundrede til midten af det 18. århundrede. Hypotesen er, at dobbeltheden af synd og tillid bidrog til det høje niveau af social tillid i det danske samfund, som danner en forudsætning for velfærdsstaten.
Både opfattelsen af og praktikker omkring fattighjælp blev påvirket af lutherske ideer om betydningen af arbejde, af Luthers opgør med gerningsretfærdighed og af den sociale ansvarlighed indlejret i husholdets og statens sociale relationer gennem husbondens og kongens forpligtelser. Dette projekt undersøger, hvordan lovgivning og praksis på det sociale område var influeret af Luthers tanker, og hvordan pligt og socialt ansvar var italesat i relation til de fattige. Det er hypotesen, at de fattige blev forstået og forklaret i relation til hushold og autoritet.
