Både opfattelsen af og praktikker omkring fattighjælp blev påvirket af lutherske ideer om betydningen af arbejde, af Luthers opgør med gerningsretfærdighed og af den sociale ansvarlighed indlejret i husholdets og statens sociale relationer gennem husbondens og kongens forpligtelser. Dette projekt undersøger, hvordan lovgivning og praksis på det sociale område var influeret af Luthers tanker, og hvordan pligt og socialt ansvar var italesat i relation til de fattige. Det er hypotesen, at de fattige blev forstået og forklaret i relation til hushold og autoritet.     

Afsluttet projekt

Kinga Zeller tager udgangspunkt i skriftprincippets krise og undersøger, hvilke aspekter af den der kan løses, hvis man betragter Biblen fra et receptionsæstetisk perspektiv. Tyngepunktet er sammenligning af en eksemplarisk receptionsæstetisk position og Martin Luthers skriftforståelse med henblik på at finde ud af i hvilken udstrækning denne teori står på skuldrene af det oprindelige reformatoriske skriftsyn.

Afsluttet projekt

I sin forskning beskæftiger Mattias Skat Sommer sig med receptionen af Martin Luthers trestandslære i den danske teolog Niels Hemmingsens (1513–1600) skrifter. Det undersøges i denne forbindelse, om trestandslæren kan ses som en luthersk socialteori. Videre forskningsinteresser er receptionen af Niels Hemmingsen i tidligmoderne nederlandsk og engelsk teologi.

Afsluttet projekt

I ph.d.-projektet beskæftiger Rasmus Skovgaard Jakobsen sig med i hvor høj grad reformationen påvirkede den danske adels materielle og fysiske handlinger i den konfessionelle epoke fra 1558-1617. Perioden er kendetegnet ved at den evangelisk-lutherske reformation overordnet havde sejret i riget, men hvilken form reformationen skulle tage var stadig uafklaret. Inspireret af Pierre Bourdieus teori om praksis studeres perioden som en forhandlingsperiode. Religion, stat og magt var oppe til forhandling og der er i dette rum adelen forsøger at positionere sig som en legitim autoritet. Hvordan adelen forhandlede sin position i den konfessionelle epoke, hvordan standen legitimerede sig og inden for hvilke paradigmer denne positionering skete, er derfor ph.d.-projektets hovedspørgsmål. Det er projektets tese, at fordi riget var monokonfessionelt, så kunne adelen ikke positionere sig uden for konfessionen. Samtidig var konfessionen dog til forhandling, hvilket gav adelen mulighed for at indskrive sig i de evangeliske-lutherske forestillinger om autoritet og øvrighed.

Dette projekt undersøger den danske velfærdsstats rødder ved at fokusere på samspillet mellem det lokale og det nationale, formelle rettigheder og hverdagens praksis i udformningen af det sociale medborgerskab fra Junigrundloven i 1849 til socialreformen i 1933. Projektet undersøger denne udvikling fra socialstat til velfærdsstat med udgangspunkt i medborgerskabsbegrebet som analytisk kategori og arbejder ud fra en forståelse af at medborgerskab ikke kun skal ses som en indførelse af fastsatte pligter og rettigheder, men som et begreb, der blev forhandlet gennem handlinger. Med Aarhus som det analytiske fikspunkt, sætter projektet fokus på, hvordan handlinger knyttet til fattighjælp formede de sociale rettigheder og positionerer giver, såvel som modtager af fattighjælp som centrale aktører på den socialpolitiske arena. Herved giver projektet indblik i, hvorledes formelt definerede hierarkier og rettigheder blev performet og udfordret i det daglige, herunder også hvordan den lutherske forståelse af husstanden påvirkede tildelingen og udøvelsen af det sociale medborgerskab.