Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Den Nordiska hushållstaten – variationer på ett tema av Luther

Nordisk projekt finansieret af Riksbankens Julieumsfond – Projektledere Urban Claesson (Sverige) og Nina Koefoed (Danmark)

Dette svenskfinansierede projekt er en nordisk udvikling af det danske projekt Lutheranisme og dansk samfundsudvikling. Resultaterne og perspektiverne i det danske projekt omsættes her til et bredere nordisk materiale, og gør det dermed muligt at sammenligne de danske resultater med empiri fra, og tidligere forskning omkring, Sverige og Finland.

De nordiske lande indgik alle i det Lutherske Europa som formedes efter reformationen. Martin Luther løftede husholdet frem som det sted, hvor den kristne kaldelse skulle virkeliggøres, hvilket var i konflikt med den middelalderlige opfattelse om kaldet til et helligt liv i klostre. Husholdet blev dermed den overordnede organisationsform i samfundet på alle niveauer.

Dette projekt analyserer, hvordan dette skete, ved at fokusere på den tid da den lutherske teologi var et udgangspunkt i den stærke statsopbygning, som fandt sted i Danmark og Sverige i 1600-tallet. I dette århundrede formedes to parallelle lutherske stater i Norden, i hvilke husholdet havde en stærk position. Derfor har vi valgt at kalde dem ”husholdsstater”. I dette projekt sammenligner vi de to stater gennem en analyse af husholdets synkroniserende virkning på forskellige niveauer. I projektet stiller vi også spørgsmålstegn ved om de nordiske velfærdsstater er sene udtryk for denne lutherske husholdstanke.

Projektet har videre betydning, da det løfter den evangelisk-luthersk samfundsform frem i en dialog med den internationale forskning, som har været mere interesseret i den Calvinistiske protestantismes samfundsrolle. Gennem en systematisk komparation af to usædvanligt monokonfessionelle lutherske samfundstyper frilægges den lutherske arvs samfundsbetydning på en måde som ikke er bedrevet hidtil.  

Delprojekter

Bo Kristain Holm: Den gode husfader, det fælles bedste, og enevældens legitimering

Denne del af projektet undersøger den lutherske reception og videreførelse af antikke forestillinger om herskeren som benevolent fader og om det fælles bedste (bonum commune) i den skandinaviske husholdsstate. På baggrund af en undersøgelse af disse forestillingers betydning i dansk statsdannelse, undersøges sammenligneligt svenske materiale, fx. kilder der beskriver og diskuterer formålet med monarkiet og lovgivning der definerer herskerens autoritet og sociale ansvar.  

Gorm Harste: Decentralisering, delegation og synkronisering i den skandinaviske husholdsstat

Dette delprojekt skal klargør betydningen af lutherske begreber om suverænitet, autoritet, ansvar og lydighed og sammenligner dem med samtidige forståelser I europæisk tænkning (Bodin, Erasmus og Calvin). Efter denne afklaring fokuserer delprojektet på, hvordan disse forståelser blev inkorporeret I organiseringen af den danske og svenske husholdsstat. Vigtige kilder vil fx. være ordinanser og forfatninger, men også mere symbolske udtryk som fx arkitektur og territorialitetsforståelser samt kilder der komparativt kan belyse den historiske fremvækst af velfærdsstaten, i sammenligning med andre europæiske stater. Den danske stat undersøges i det danske søsterprojekt og danner udgangspunkt for sammenligningen med Sverige. Statsdannelserne i Sverige-Finland og Danmark-Norge kan undersøges komparativt ud fra testningen af, at begge på den ene side er præget af sammenlignelige men ikke identiske forestillinger (social imaginaries) om ’statskirke’ og ’folkekirke’, på den anden side er begge statsdannelse også kopieret ind i den krigshistoriske europæiske statsdannelsesproces, hvor ’krige skaber stater, som skaber krige’ eksempelvis i de tre hundrede års svensk/danske konflikt om kontrol af adgangen til Østersøen. Stater i krig mod hinanden har det med at efterligne hinandens reformer. Såvel Reformationens konsekvenser, som den militære konkurrences reformkrav peger i samme retning, nemlig konvergerende statsdannelse blandt de nordiske stater.  

Urban Claesson: At undervise om husholdet

Hvordan blev der undervist om husholdet i Danmark og Sverige? Luthersk kommentarer til det fjerde og sjette bud i sin lille katekismus afslører sammen med hustavlen, hvordan husholdet formuleredes i undervisning. Fokus i dette delprojekt er ikke begrænset til Luthers originale lille katekismus, som allerede var oversat til dansk og svensk i 1500-tallet. I stedet ligger forskningsarbejdet på de mange forskellige lokale udviklinger af katekismen, som blev publiceret i Danmark og Sverige i 1700 og 1800-tallet. Michael Neiiendam har desuden påpeget at dette bogrige udbud af katekismeudgaver indebar, at man kunde påstå, at der fandtes forskellige religioner i forskellige danske stifter.  I modsætning til andre åndelige bøger som oftest blev oversat fra det tyske sprog, var disse katekismeforklaringer hovedsageligt skrevne af nordiske teologier og præster som en måde at imødegå udfordringer i de forskellige lokale forsamlinger. En systematisk sammenlignende analyse af indholdet i disse nordiske katekismeudviklinger savnes i dag. Hvordan blev husholdet præsenteret i forskellige katekismeudgaver for at legitimere myndighed, ansvarsbegrænsninger, arbejdsopgaver og følelser? Er det muligt at spore et mønster? Og hvorfor sluttede pluralismens era, når det kommer til lokale katekismeudviklinger, så forskelligt i de to lande? Dette delprojekt vil besvare disse spørgsmål.

Nina Javette Koefoed og Karin Hassan Jansson: Forhandlinger af autoritet og ansvar i husholdet

Dette delprojekt undersøger sociale relationer, identiteter og forpligtelser i husholdet. I Luthers forståelse af de sociale relationer i husholdet havde forældrene autoriteten, mens den centrale pligt for børn og tjenestefolk var at adlyde. Men selvom de sociale relationer i husholdet var hierarkiske, var de også karakteriseret af gensidighed. Med autoriteten fulgte ansvaret for ens underordnede. Implikationerne af denne husholdsmodel og de gensidige forpligtelser er blevet undersøgt og diskuteret i svensk forskning i populær kultur og social konflikter repræsenteret ved forskellige retsinstanser, men er stort set uudforsket i den danske case. Projektets fokus er på regulering af autoritet og autoritetens praksis samt på de forpligtelser de enkelte medlemmer af husholdet havde. Der igennem undersøges hvordan lovgivningen var koblet til lutherske ideer og hvordan almindelige mennesker brugte husholdskulturens normere og forventninger i retssager. Metodisk vil projektet blive udført gennem en tæt læsning og komparation dels af relevante dele af den nationale lovgivning, og dels af retsprotokoller over samme typer af sociale konflikter i Danmark og Sverige. Projektet spørger ind til hvorvidt tjenestefolk og tyende i de to lande brugte husholdskulturen på samme måde. Og i hvilket omfang en husbond i Danmark og Sverige argumenterede for sin autoritet ud fra samme logik. Hvorvidt retten i de to lande håndterede sammenlignelige sager på samme måde. Overordnet spørges til forskelle og ligheder i forståelsen af et kristent hushold og dets livsform.