Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Konfessionskultur

10.04.2019 | Konfessionskultur, Samfund, Fattighjælp og velfærd, Familie, Katekismer, Reformationen i DK

Reformationen i Danmark: Lovgivning og samfundsudvikling

E-bogen "Reformationen i Danmark: Lovgivning og samfundsudvikling" handler om reformationens indførelse i Danmark og de spor, reformationens centrale teologiske budskaber kom til at trække i samfundsudviklingen.

10.04.2019 | Luthers teologi, Politik, Konfessionskultur, Religiøs praksis

Teologi og kultur

E-bogen "Reformationen i Danmark: Teologi og kultur" handler om de teologiske spørgsmål, der satte den lutherske reformation i gang, og om de svar, som først og fremmest Martin Luther gav, der fik betydning for kultur og samfund.

Privateje, foto: Thorkil Mølle
Privateje, foto: Thorkil Mølle

14.11.2017 | Konfessionskultur, Materiel kultur, Carsten Bach-Nielsen

Reformatorerne og nydelsesmidlerne

Ikke alt er ånd. Reformatorerne var mennesker af kød og blod. Det materielle spiller ind på vort historiske billede af dem.

Foto: Carsten Bach-Nielsen

02.04.2017 | Konfessionskultur, Materiel kultur, Carsten Bach-Nielsen

Reformationens nye tidsregning

Reformationen medførte store forandringer. Så store, at man mange steder så reformationen som en helt ny begyndelse. Det viser de præstetavler, som med reformationen kom ind i mange kirker.

27.03.2017 | Konfessionskultur, Familie, Katekismer, Køn, Nina Javette Koefoed

Patriarkat – et spørgsmål om oversættelse?

Hvorvidt Luther styrkede patriarkatet eller gennem moderskabets og husarbejdets status højnede kvindernes status er et tilbagevendende spørgsmål. Hustavlen, der som et supplement til den lille katekismus, forklarede de forpligtelser husholdets medlemmer havde over for hinanden, bliver bl.a. brugt som argument for mandens autoritet over hustru og…

Hans Thomesens salmebog. Indledning med lille billede til højtiden for Kristi fødsel(LN 1426 8, Det Kongelige Bibliotek, København).

13.12.2016 | Konfessionskultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Lutherdommen gav mange julesalmer

Lutherdommen har givet mange julesalmer, og julen blev en central højtid i Lutherdommen, der med tiden har overskygget påsken som den vigtigste højtid. En forklaring kan vi måske finde i en af de første danske julesalmer.

Den måde Josquin komponerede sin musik på, var for Luther en måde at eksemplificere evangeliets frihed (foto wikimedia commons).

22.11.2016 | Luthers teologi, Konfessionskultur, Bo Kristian Holm

Luther, evangeliet og musikken

Musik har en fremtrædende placering i luthersk kultur. Johan Sebastian Bach er det nok mest kendte eksempel, på en protestantisk komponist, der ved, at han er det. Også i dag spiller både samlesang og musik en stor rolle i lutherske kirker. Årsagen skal blandt andet findes hos Luther selv, der lejlighedsvis kunne sidestille musikken med selve…

Også i reformationsforskningen kan man tale om, hvad der er på mode.

06.06.2016 | Konfessionskultur, Reformationen i DK, Christina Lysbjerg Mogensen

Historierne om Reformationen: kongekamp, krig og kultur

Reformationen fandt sted i Danmark for næsten 500 år siden og har efterfølgende fyldt meget i fortællingen om Danmarks udvikling, og dermed også i bevidstheden om vores nutidige samfunds ophav. Fortællingerne har skiftet og spænder fra historier om borgerkrig, nedslagtning af bønder, kampen om kongekronen, udradering af kalkmalerier til mode inden…

Ill.: Christian IV’s syn fra Bergen (NK. 335). Teksten er som følger: ”År 1625, denne gestalt har vist sig for mig i et syn d. 8. December tidligt om morgenen på huset Rosenborg, af den hån og spot som vor frelser og saliggører, Jesus Christus, har udstået for vor skyld, mens jeg gjorde min børn til Gud for den Evangeliske kirkes aktuelle nød, Christian d. 4, Danmarks og Norges Konge.” Det oprindelige maleri kan ses på Rosenborgs hjemmeside.
(Foto: Olav Espevoll, Universitetsmuseet i Bergen, Norge. Tak til Svein Skare og Sonja Innselset for at tilvejebringe billedet og stille det til rådighed).

04.04.2016 | Materiel kultur, Konfessionskultur, Laura Katrine Skinnebach

Christian IV’s syn; et Luthersk fromhedsbillede?

Christian IV var en from mand. I 1625 fik han et syn af den lidende Kristus, som efterfølgende blev motiv for mange malerier. Christian IV’s syn og motivets senere ikonografiske udvikling giver os et direkte indblik i datidens religiøsitet.

Eske Brock til Gammel Estrup m.fl. er et klassisk eksempel på en adelig embedsmand. Hans tøj symboliserer embedsmandsfunktionen, mens guldkæderne og hans hånd på sværdskaftet symboliserer rollen som adelig autoritet (Foto: Ann Malmgren/Gammel Estrup - Herregårdsmuseet).

22.02.2016 | Konfessionskultur, Reformationen i DK, Rasmus Skovgaard Jakobsen

Fra kriger til bureaukrat. Den danske adel ændrer karakter

Reformationen ændrede også adelens rolle i Danmark. Før reformationen var de først og fremmest krigere, der skulle støtte kongen i krig. Efter reformationen ændrer magtforholdene sig. Kongen bliver stærkere og adelen bliver i stedet en del af det nye bureaukrati.

Viser resultater 1 til 10 ud af 12

1 2 Næste