Aarhus Universitets segl

Patriarkat – et spørgsmål om oversættelse?

Hvorvidt Luther styrkede patriarkatet eller gennem moderskabets og husarbejdets status højnede kvindernes status er et tilbagevendende spørgsmål. Hustavlen, der som et supplement til den lille katekismus, forklarede de forpligtelser husholdets medlemmer havde over for hinanden, bliver bl.a. brugt som argument for mandens autoritet over hustru og hushold. Men det billede er mere retvisende hvis man ser på den engelske oversættelse af hustavlen end på den danske.

I hustavlen forklarede Luther med bibelcitater hvilke forpligtelser husholdets og samfundets medlemmer havde over for hinanden. Det var forpligtelser af social og følelsesmæssig karakter. Alle de sociale relationer var bygget op over det fjerde bud ’du skal ære din far og din mor’. Men selvom der ikke var tvivl om at der altid var en autoritet der skulle æres, så var der tale om en gensidig relation, med gensidige forpligtelser.

Forældre eller fædre
Hvis man kun ser på forhold mellem ægteparret er der ikke meget tvivl om at ægtemanden har autoriteten, og hustruen skal lyde. Billedet bliver imidlertid mere detaljeret når man ser på forholdet mellem ægteparret og deres børn. Her deler ægteparret nemlig i høj grad autoritet og ære. I den danske udgave af den lille katekismus hedder det: ”I Forældre skulle ikke opirre eders Børn til Vrede, men opføde dem i Tugt og Herrens Formanelse”

Her er opdragelsen en fælles forpligtelse for begge forældre, ligesom det fjerde bud også pålægger børnene at ære dem begge. I den engelske udgave af hustavlen, i Book of Concord, står der imidlertid: ”Ye fathers, provoke not your children to wrath, but bring them up in the nurture and admonition of the Lord”. Her er opdragelsen altså alene manden mandens forpligtelse, autoriteten i husholdet er hans alene.

Patriarkatsforståelse en del af konfessionskulturen
Begge oversættelser er autoriserede og har formentlig haft betydning både for forskningens syn på i hvilket omfang Luther styrkede patriarkatet – og på i hvilket omfang han rent faktisk gjorde det. Der lægges i forskningen ofte vægt på husfaderens uindskrænkede og enerådende autoritet over resten af husstanden, mens hustruens funktion som sideordnet ham i forhold til resten af husholdet udelades. Det giver umiddelbart mere mening hvis udgangspunktet er den engelske og ikke den danske oversættelse af katekismen, og derfor er der også grund til ikke ukritisk at overføre forskningens forståelser af patriarkat og dets omfang fra en konfessionskulturel kontekst til en anden.

Også i praksis og den historiske udvikling kan oversættelsen have haft betydning. I Danmark gik forældrenes delte autoritet og forpligtelse fx igen da Danske Lov i 1683 satte rammerne for lovlig og ulovlig vold i husholdet. Oversættelser er ikke neutrale. Det er sandsynligt at måden forpligtelser i sociale relationer blev kønnet i oversættelser af katekismus og bibel har påvirket den konfessionskultur der udviklede sig i de respektive lande – og det grundlæggende syn på kønsroller og –forpligtelser.