Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fattighjælp og velfærd

10.04.2019 | Konfessionskultur, Samfund, Fattighjælp og velfærd, Familie, Katekismer, Reformationen i DK

Reformationen i Danmark: Lovgivning og samfundsudvikling

E-bogen "Reformationen i Danmark: Lovgivning og samfundsudvikling" handler om reformationens indførelse i Danmark og de spor, reformationens centrale teologiske budskaber kom til at trække i samfundsudviklingen.

Robert H. Nelson har i sin bog "Luthernism and the Nordic Spirit of Social Democracy. A Different Protestant Ethic" givet sit bud på karakteren af den lutherske etik og dens mulige samfundsformende elementer.

24.09.2017 | Samfund, Fattighjælp og velfærd, Protestantisme, Nina Javette Koefoed

Protestantisk etik - revisited

En ny bog af amerikaneren Robert H. Nelson forklarer det nordiske samfundssystem som en konsekvens af Lutherdommen og hævder, at Webers klassiker om den protestantiske etik og kapitalismens ånd har brug for et luthersk supplement.

Forsiden på Social-Demokraten, Søndag den 11. november 1883. Under overskriften “En Jubilæumsbuket, plukket i Luthers egen Have” vil avisens skribent give sit bidrag til fejringerne af Luthers 400 års fødselsdag. Han er ikke positivt stemt: "Vi vil tilmed give vor Skærv til Festen ved at stille saavel Festens Genstand som Arrangørerne i den rette Belysning, idet vi i den historiske Sandheds Interesse grundig vil paavise Luthers Uvederheftighed af hans egne Skrifter. Derved bliver Alle efter vor Mening bedst i Stand til at bedømme ham og hans hykleriske Tilbedere efter Fortjeneste” (Kilde: Mediastream).

21.08.2017 | Erindringskultur, Fattighjælp og velfærd, Mattias Skat Sommer

1883: Luther og Socialdemokratiet – en strid om reformatorens minde

Man hører ofte, at der er en forbindelse mellem lutherdom og den socialdemokratiske velfærdsstat. Påstanden er dog historisk set ikke uden problemer.

Fattigtavlen i Sct. Petri kirken i Malmø er usædvanlig både i kraft af sin størrelse og i form af sin uddifferentiering af de grupper, der kunne gives almisser til. Samtidig er den et vidnesbyrd om samarbejde mellem kirke og verdslig øvrighed inden for fattighjælpen (Foto: Helle Poulsen).
Under fattigtavlen stod en fattigkiste, der ligesom fattigtavlen havde fire muligheder for donation.(Foto: Helle Poulsen).

10.07.2017 | Samfund, Kirker, Fattighjælp og velfærd, Materiel kultur, Nina Javette Koefoed

Almisser og fattigkasse

Sammen med kirkens ejendom overgik ansvaret for de fattige ved reformationen til den verdslige øvrighed, men kirken fortsatte med at være dybt involveret i de praktiske aspekter af fattighjælpen, herunder dens indsamling og uddeling. I Sct. Petri kirke i Malmø hænger en fattigtavle, der giver et sjældent indblik i almissernes form og funktion…

Et af de arbejdshuse, hvortil løsgængere efter reformationen blev sendt i tvangsarbejde, var tugt- og børnehuset på Christianshavn i København. Fra 1605 blev voksne løsgængere pågrebet og sendt dertil for at arbejde med husets klædefabrikation. De voksne løsgængere havde dog kun ringe kvalifikationer, hvorfor man på tugt- og børnehuset fremover foretrak lærenemme, omstrejfende børn. Voksne løsgængere blev dog fortsat brugt til Christian 4. fæstningsbyggerier langs grænsen til Sverige (Foto: Wikimedia Commons).

01.08.2016 | Fattighjælp og velfærd, Søren Broberg Knudsen

Det skulle også kunne betale sig at arbejde i 1500-tallet

Hvis man kunne arbejde, så skulle man arbejde. Sådan lød det fra de lutherske reformatorer, der gjorde op med katolicismens idealisering af fattigdom. Frivillig lediggang og fattigdom skulle ikke accepteres, og i den danske lovgivning begyndte man derfor at regulere tiggeri. Det fik konsekvenser for den del af befolkningen, der tiggede om…

28.03.2016 | Politik, Samfund, Fattighjælp og velfærd, Sasja Emilie Mathiasen Stopa

Om tillid til Gud og til velfærdsstaten

I Danmark har vi mere tillid til hinanden og til staten, end man har i andre lande, og det skaber grobund for et velfungerende samfund. Måske findes en del af årsagen i Martin Luthers understregning af den absolutte tillid til Gud.

Med henvisning til sin alderdom og sit lange liv som selvforsørgende i Århus, søger Hans Jensen i 1880 om hjælp fra ”det ærede udvalg for fattigvæsnet” (foto: Nina Koefoed)

18.01.2016 | Fattighjælp og velfærd, Nina Javette Koefoed

Fattighjælp – fra kristen pligt til verdslig social opgave

Med reformationen overgår ansvaret for fattighjælpen fra kirken til staten eller bystyret. Fattighjælpens udformning blev dels bestemt af det lutherske menneskesyn, dels af samtidens syn på, hvad der var ret og rimeligt. Tiggeri bliver forbudt og fattighjælp bliver en lokal forpligtigelse, men fattige mister efterhånden også retten til ejendom og…

Med reformationen overtog staten ansvaret for de fattige, og tiggeri blev forbudt ved lov i 1708. (Illustrationen er et prospekt over Hobro fra Pontoppidans Atlas, 1763, brugt med tilladelse fra Den digitale byport).

11.01.2016 | Fattighjælp og velfærd, Nina Javette Koefoed

Den værdigt trængende var lokal og uarbejdsdygtig

Reformationen gav staten ansvaret for de fattige. Alle værdigt trængende skulle hjælpes lokalt. Det var dog ikke altid lige let at bestemme hvem, der var værdigt trængende, eller hvor den fattige egentligt hørte hjemme.

16.11.2015 | Fattighjælp og velfærd, Nina Javette Koefoed

Almisse, arbejde og fattigdom

Reformationen havde store konsekvenser for synet på almisser, fattigdom og arbejde, og det fik også betydning for, hvordan man organiserede fattighjælpen.