Nina Javette Kofoed and Bo Holm (Eds.): Reformation and Everyday Life. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht Verlag 2023.

The European reformations meant major changes in theology, religion, and everyday life. Some changes were immediate and visible in a number of countries: monasteries were dissolved, new liturgies were introduced, and married pastors were ordained, others were more hidden. Theologically, as well as practically the position of the church in the society changed dramatically, but differently according to confession and political differences. This volume addresses the question of how the theological, liturgical, and organizational changes changes brought by the reformation within different confessional cultures throughout Europe influenced the everyday life of ordinary people within the church and within society. The different contributions in the book ask how lived religion, space, and everyday life were formed in the aftermath of the reformation, and how we can trace changes in material culture, in emotions, in social structures, in culture, which may be linked to the reformation and the development of confessional cultures.

Nina J. Koefoed og Bo K. Holm (red.): Pligt og omsorg - Velfærdsstatens lutherske rødder. København: Gads Forlag, 2021

Kirken og den lutherske tro har historisk spillet en betydeligt større rolle for den danske befolkning, end den gør i dag. Pligt og omsorg viser, hvordan den kristne kulturarv og luthersk teologi har præget det danske samfund på områder, vi ikke umiddelbart forstår som religiøse. Og bogen giver baggrunden for vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejde, fattige og omsorg. 

Det moderne danske samfund har lutherske rødder – rødder, der har givet næring til vores forståelse af velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. På den måde bidrager bogen til en dybere forståelse af danskernes tillid til velfærdsstaten.

Bogen har form som en monografi med fem forfattere: Sasja E.M. Stopa, Maria N. Pedersen, Gorm Harste, Bo K. Holm (red.) og Nina J. Koefoed (red.).

Nina Javette Kofoed og Andrew G. Newby​​​​​ (Red.): Lutheranism and social responsibility. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht Verlag, 2022

Dette bind bidrager til debatten om, hvordan den nationale bekendelseskontekst kan påvirke ydelsen af fattighjælp.

Bogen undersøger, hvad forpligtelsen til at tage sig af de fattige betød i en luthersk sammenhæng, hvordan denne forpligtelse blev udført i de nordiske lande, og hvordan den ændrede sig i det nittende århundrede med moderniseringen og demokratiseringen, der bevirkede de nordiske velfærdsstater. Via adskillige casestudier analyserer bogen også implementeringen af ​​myndighedens sociale ansvar over for forskellige kategorier af fattige ('fortjente' og 'ufortjente'), lokal administration og centralisering af fattighjælp via forbindelser mellem offentlige og private finansieringskilder, og samarbejdet mellem stat, kirke og civilsamfund gennem forskellige offentlige og private aspekter af fattighjælp.

Sasja Emilie Mathiasen Stopa: Soli Deo Honor et Gloria: Honour and Glory in the Theology of Martin Luther. Nordic Studies in Theology / Nordische Studien zur Theologie, Berlin: LIT Verlag, 2021.

I bogen undersøger Sasja Emilie Mathiasen Stopa den væsentlige rolle, som begreberne ære og herlighed spiller for Martin Luthers teologi. Gennem analyse af et bredt udvalg af værker argumenterer Stopa for, at æresbegrebet er afgørende for Luthers nytænkning af retfærdiggørelseslæren og for hans samfundsforståelse. Gud søger, ifølge Luther, med sin retfærdiggørelse at genetablere dels menneskets ære, som blev tabt ved syndefaldet, dels sin egen ære, som det syndige og gerningsretfærdige menneske stjæler ved at tilskrive sig selv æren for frelsen. På baggrund af analysen af Luthers værker diskuterer Stopa, hvilken betydning den nye viden om æresbegrebets rolle for Luthers teologi har for en nutidig systematisk teologisk forståelse af gensidighed mellem Gud og menneske.

Kinga Zeller: Luthers Schriftverständnis aus rezeptionsästhetischer Perspektive. Eine Untersuchung zu Anknüpfungspunkten, Transformationsmöglichkeiten und bleibenden Differenzen, Arbeiten zur Systematischen Theologie Band 15, Leipzig:

Evangelische Verlagsanstalt 2020. Protestantisk teologi har længe søgt efter en løsning på det, der er kaldt ”Skriftprincippets krise”: den kristne lære skal bygge på Skriften alene, men forskning har vist, at bibelen består af forskellige skrifter, skrevet af mænd, og med forskellige teologier. Mens tilgange, der fokuserer på produktion af tekst, dekonstruerer kristne læresætninger, tilbyder teorier med fokus på receptionen af teksten muligheder for at overkomme krisen og gentage væsentlige reformatoriske pointer. Forholdet mellem receptionsæstetik og Luthers skriftforståelse er dog ikke endnu tilstrækkeligt undersøgt. I denne bog rekonstruerer forfatteren først Luthers skriftforståelse for derefter at sammenligne den med receptionsteorier, først og fremmest Wolfgang Isers, for til sidst dels at fremhæve tilknytningspunkter, transformationsmuligheder og blivende forskelle mellem receptionsteorier og Luthers skriftsyn og dels at præsentere fundamentale elementer i en receptionsteoretisk orienteret og reformatorisk baseret skriftlære. Dermed bidrager arbejdet til både Luther-forskning og bibelhermeneutik.

Mattias Skat Sommer: Envisioning the Christian Society. Niels Hemmingsen (1513–1600) and the Ordering of Sixteenth-Century Denmark. Spätmittelalter, Humanismus, Reformation 116. Tübingen: Mohr Siebeck 2020.

Niels Hemmingsen er en af de mest indflydelsesrige danske teologer i historien. Som professor ved Københavns Universitet spillede Hemmingsen i 1500-tallets halvdel en vigtig rolle i forsøget på at udforme det danske samfund i overensstemmelse med lutherdommens idealer. Ved at trække på videnssociologien, teorier om kulturel erindring og konfessionskultur undersøger Mattias Skat Sommer i denne bog Hemmingsens værk og liv i politisk og teologisk kontekst. Gennem en analyse af Hemmingsens rolle i dannelsen af en diskurs om social interaktion argumenterer Sommer for, at Hemmingsen var den afgørende aktør i den efterreformatoriske konfessionalisering af Danmark. På den baggrund understreger Sommer den danske reformations flydende grænser og justerer to toneangivende teoriparadigmer diskuteret i forskningen i det tidligmoderne Europa, nemlig konfessionaliseringen og den konfessionelle kultur.

Sasja Emilie Mathiasen Stopa: Ære. Tænkepauser 78. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2020.

Bogen undersøger æresbegrebet; hvordan æren har forandret sig gennem historien, og hvilken rolle den spiller i det moderne samfund, hvor begrebet ofte optræder under dæknavne som anerkendelse, respekt eller værdighed. Spørgsmålet om, hvordan man opnår ære eller social anerkendelse er et af de allermest grundlæggende spørgsmål ved menneskelivet. I sociale fællesskaber etablerer forskellige normer for tildeling af ære eller anseelse en bestemt orden. Den aggressive adfærd, der giver respekt i en rockerklub, ville betyde omgående hjemsendelse fra onsdagskaffen i en mødregruppe. Men ære handler også om menneskets allerinderste værdighed, der kan krænkes, og om skammen som et grundvilkår, som mennesket forsøger at dække over ved at jagte stilling, status og rigdom. Bogen fortæller historien om æresbegrebets udvikling fra den bibelske myte om Adam og Evas syndefald, der handler om at miste sin ære og blive udskammet af fællesskabet, over feudalsamfundets familiebårne æresforståelse, aristokratisk dovenskab og dueller versus borgerskabets arbejdsomme stræben og til nutidens debatter om krænkelseskultur og identitetspolitik.

Rasmus Skovgaard Jakobsen: Adel mellem Gud og folk efter reformationen. Adelsvældens øvrighedsideologi belyst gennem de publicerede ligprædikener. Aarhus Universitet, 2019

Afhandlingen undersøger hvilken rolle den danske adel havde i formidlingen af de reformatoriske budskaber i den første halvdel af den konfessionelle epoke (ca. 1550-1617). Studiet bygger på en undersøgelse af den danske højadels publicerede ligprædikener og viser, at den danske adel fremstillede sig selv, slægten og standen, som gudssanktionerede, lutherske øvrigheder. Med til denne legitimering hørte en række lutherske pligter omhandlende fattighjælp, skole- og kirkestøtte, som adelen nødvendigvis måtte opfylde på deres gods, inden resten af samfundet anså standen som legitime magthavere. På den måde fik den danske adel en central rolle i formidlingen af de reformatoriske budskaber i lokalsamfundet.

Bo Kristian Holm, Nina Javette Koefoed og Sasja Emilie Mathiasen Stopa (Red.): Religion som forklaring? Kirke og religion i stat og samfund. Festskrift til Per Ingesman. 

 Religion som forklaring? udforsker religionens betydning i Danmark på baggrund af de spor, Per Ingesman igennem sit forskerliv har lagt for vores forståelse af religionens rolle i samfundet. Bogens 20 bidrag reflekterer bl.a. over hofprædikanternes indflydelse på Christian 3.s regeringstid, middelalderens pavebreve til Norden, hor som et åndeligt fænomen i 1200-tallets Danmark og afskaffelsen af efterårskonfirmationen i 1950'ernes Aarhus.

Bo Kristian Holm og Nina J. Kofoed: Lutheran Theology and the shaping of society: The Danish Monarchy as Example

Gorm Harste: Kritik af krigens fornuft

Gorm Harste forsvarede værket som disputats i statskundskab på Københavns Universitet 1. december 2016 (741 sider med omfattende engelsk summary). Den analyserer krigens udvikling historisk og teoretisk så at sige fra korstogene i det lange 12. århundrede til George W. Bush's såkaldte 'korstog' i begyndelsen af det 21. århundrede. Take-off i krigen som selv-referentielt socialt system kom i forlængelsen af de franske og tyske religionskrige, da konfessionskrigene kulminerede med Trediveårskrigen. Den centrale beskrivelse af krigens væsen udgøres af Carl von Clausewitz' berømte værk Vom Kriege, der rekonstrueres dels ud fra Immanuel Kants filosofi om krig og fred, dels på mere moderne sociologisk og systemteoretisk vis ud fra Niklas Luhmanns teori om selvreferentielle funktionssystemer. Krigens sociale og finansielle omkostninger er typisk blevet overset, men er afgørende for moderne statsdannelser, også for udviklingen af velfærdssystemer i kølvandet på verdenskrigene. Afhandlingen viser, at krig ikke kan styres. Illusionen herom er opstået fordi det politiske system har opretholdt fortællinger om, at det militære organisationssystem kan styres, hvilket imidlertid er noget andet end et funktionssystem. Gorm Harste har publiceret en mere populær sammenfatning af analysen i bogen Krigen - et ustyrligt system (2014). Begge bøger er udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

Bo Kristian Holm: Reformationen. Tænkepauser 49. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2017.

På kun 60 sider får man i denne bog en indføring i de væsentligste sider af reformationen, dens baggrund og den samfundsmæssige virkning gennem fem små kapitler:1) Et tordenskrald og et hammerslag, 2) Reformationen kommer til Danmark, 3) Oprøret fra 'udkanten', 4) Reformationens motor, 5) Et godt samfund.

Nina Javette Kofoed: Reformationen i Danmark. Lovgivning og samfundsudvikling          

E-bogen Reformationen i Danmark. Lovgivning og samfundsudvikling handler om reformationens indførelse i Danmark og de spor, reformationens centrale teologiske budskaber kom til at trække i samfundsudviklingen.

E-bogen er udgivet i samarbejde med danmarkshistorien.dk med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017.

Bo Kristian Holm: Reformationen i Danmark. Teologi og kultur

E-bogen Reformationen i Danmark. Teologi og kultur handler om de teologiske spørgsmål, der satte den lutherske reformation i gang, og om de svar, som først og fremmest Martin Luther gav, der fik betydning for kultur og samfund.

E-bogen er udgivet i samarbejde med danmarkshistorien.dk med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017.

Jens Rasmussen, Martin Wangsgaard Jürgensen, Tine Reeh & Carsten Bach-Nielsen (red.): Reformationshistoriske Studier, særudgave af Kirkehistoriske Samlinger, 2017

Ved 500-året for den lutherske reformations begyndelse udkommer Kirkehistoriske Samlinger i en særlig jubilæumsudgave. Det årlige nummer af Danmarks eneste videnskabelige, kirkehistoriske tidsskrift er i anledningen en antologi af artikler, der vedrører reformationen og dens arv i Danmark. Desuden udkommer Kirkehistoriske Samlinger 2017 også i en selvstændig særudgave, Reformationshistoriske Studier.

Årbogen for 2017 rummer flere interessante studier. Kaare Rübner Jørgensens artikel er en dybtgående analyse af, hvorvidt den ene af de to tyske teologer, der skulle hjælpe med at stå reformationen imod var franciskaneren dr. Nicolus Herborn fra Køln. Årbogen rummer tillige bidrag om reformationen på Gotland, om Reformationens vej vestpå til England. Desuden en studie i 1800-tallets præstegårdskultur, hvor diskussionen stod om den rette lutherske lære – samt en afsøgende artikel om, hvorvidt alle bevægelser, der kalder sig lutherske i Danmark, nu også virkelig er lutherske?

Blandt årbogens mindre stykker kan man læse om, at Luthers slægt måske døde ud i Breklum i Vestslesvig i slutningen af 1600-tallet. Redaktøren, lektor Carsten Bach-Nielsen fortæller denne spændende historie.

Kirkehistoriske Samlinger 2017, årbog udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie.

Per Ingesman (red.): Religion as an Agent of Change, Leiden: Brill, 2016

Per Ingesman, professor i kirkehistorie ved AU og medlem af forskningsenheden Reformatorisk Teologi og Konfessionskultur, har redigeret bogen Religion as an Agent of Change: Crusades – Reformation – Pietism, som er udkommet på Brill, februar 2016. Bogens bidrag diskuterer under inddragelse af tre case studies (korstogene, reformationen og pietismen), hvordan den kristne religion har forandret samfund, skabt nye kulturer og virket identitetsdannende på dem, der har praktiseret den.

Bogen indeholder bidrag af Arne Bugge Amundsen, Ole Peter Grell, Martin H. Jung, Thomas Kaufmann, Fred van Lieburg, Christoph T. Maier, Peter Marshall, Hugh McLeod, Jonathan Phillips, Felicitas Schmieder og John Wolffe. 

Carsten Bach-Nielsen: Fra jubelfest til kulturår: Danske reformationsfejringer gennem 400 år, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2015

Som optakt til reformationsjubilæet i 2017 har kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen gennemgået alle danske reformationsfejringer. I bogens 382 sider panorerer han hen over 400 års danske fejringer af Luther og den protestantiske reformation. Han bevæger sig fra den første dogmesættende jubelfest i 1617 over enevældens og fromhedens triumferende fester i 1700-tallet, Tusindårsfesten for den danske kirke i 1826 og festen for Hans Tausens fødsel i 1894 frem mod de fejringer, der ikke blev i det 20. århundrede. Hvor de tidlige fejringer var religiøse takkefester, blev de i 1800-tallet kulturelle manifestationer, og Luther garant for oplysning, frihed og udvikling. Anderledes besværlig var den tyske arv i 1917 og i 1936.

Reformationen har de seneste 400 år været anledning til fest og overdådighed. Men også til anerkendelse, tugt og vækkelse. Desuden til samling af kirken og danskerne mod ’de andre’. Alt det og mere til gør Carsten Bach-Nielsen rede for i denne bog, der er en gennemgang af festens kulturhistorie, hvor han også ser frem mod jubilæet i 2017 og diskuterer nutidens blik på fejringens RAISON D'ETRE.

Christine Helmer & Bo Kristian Holm (red.): Lutherrenaissance: Past and Present, Göttingen: Vandenhoeck und Ruprecht, 2015

Den tyske Lutherrenæssance i begyndelsen af forrige århundrede har haft enorm betydning, men har levet i skyggen af dialektisk teologi. Denne bog trækker Lutherrenæssancen frem i lyset og diskuterer både dens fortsatte potentiale for teologi og studiet af religion og dens mørkere sider. Arven fra Lutherrenæssancen finder vi både hos Regin Prenter og Dietrich Bonhoeffer, men det var også Lutherrenæssancen der var med til at skabe den intellektuelle baggrund for den lutherske kirkes uhellige alliance med nationalsocialismen. I bogen finder man kapitler af verdens førende forskere inden for området: Heinrich Assel, Christine Põder, Peter Widmann, Else Marie Wiberg Pedersen, Peter Grove, Bo Kristian Holm, Jörg Lauster, Ronald F. Thiemann, Christine Helmer, Marit Trelstad og Allen G. Jorgenson.

Bogen er redigeret af Christine Helmer, Northwestern University, Evanston, IL og Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet og er resultatet af to konferencer i henholdsvis Aarhus og Chicago. 

Søren Feldtfos Thomsen: Heresy and Historiography, Aarhus Universitet, 2012

Afhandlingen er en sammenlignende analyse af de to kirkehistoriske værker Das Platonisch=Hermetische Christenthum (1690/1691) af den luthersk ortodokse teolog og kirkehistoriker Ehregott Daniel Colberg (1659-1698) og Unpartheyische Kirchen= und Ketzer=Historie (1699/1700) af den radikalpietistiske teolog og kirkehistoriker Gottfried Arnold (1666-1714).

Afhandlingen søger at belyse værkernes forhandling af forholdet mellem historisk kritik og religiøs ideologi i fremstillingen af reformatoriske og efter-reformatoriske grupper og individer, som traditionelt er blevet opfattet som kætterske, f.eks. døberbevægelserne og kvækerne.

Målet er herigennem at bidrage til en dybere forståelse af forholdet mellem kritisk, komparativ historieskrivning og religiøs apologetik og polemik i periodens kirkehistoriske og heresiologiske litteratur.

Søren Feldtfos Thomsen (red.): Temanummer af Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr. 59, 2012

Skønt man ofte er tilbøjelig til at gøre kætteri til et særligt katolsk fænomen, har også den protestantiske tradition haft sine kættere. Ikke kun blev de protestantiske reformationsbevægelser og flere fremtrædende protestantiske teologer selv ramt af kætteranklagen; et afgørende element i protestantisk selvforståelse var billedet af den aktuelle katolicisme som en i sidste ende kættersk pervertering af den apostolske kirke. Samtidig var ’sværmere’, ’gendøbere’ og ’hekse’ blandt dem, som udfordrede protestantismens sociale og teologiske grænser i dens formative periode. Af disse grunde kan kætteri ses som et afgørende tema i protestantismens historie, som det er formålet med dette temanummer af Religionsvidenskabeligt Tidsskrift at undersøge nærmere.

Temanummeret indeholder artiklerne ’Kætteri som aksetids- og semiotisk fænomen’ af Anders Klostergaard Petersen, ’Reformationens tøvende omfortolkning af kætterbegrebet’ af Bo Kristian Holm og Søren Feldtfos Thomsen, ’Kætterbegrebet i den danske reformationstid’ af Martin Schwarz Lausten, ’De besmittede og de skyldige: Om kætteri og trolddom i det efter-reformatoriske Danmark’ af Louise Nyholm Kallestrup og ’At være eller ikke at være luthersk: Kætteri i en moderne kontekst’ af Marie Vejrup Nielsen. 

Bidragene er reviderede versioner af oplæg holdt ved forskerseminaret ’Protestantisme og Kætteri’, som fandt sted d. 12. oktober 2011 på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, arrangeret af ph.d.-studerende Søren Feldtfos Thomsen.

Christine Helmer & Bo Kristian Holm (eds.): Transformations in Luther’s Theology. Historical and Contemporary Reflections, Leipzig: Evangelische Verlagsanstalt Leipzig, 2011

Luthers teologi er fascinerende, fordi den ikke står stille, men er i stadig bevægelse og på én gang former sin samtid og selv lader sig forme. Denne bog tager temperaturen på transformationerne i aktuel luthersk teologi. Det gør den ved at give overblik dels over hovedliner i udviklingen af luthersk teologi i det 20. århundrede dels over, hvor nutidig teologi ser potentiale og ressourcer i Luthers teologi.

Bogen indeholder udvalgte bidrag fra en international konference om reformatorisk teologi, der blev afholdt i Aarhus i 2009 som afslutning på et to-årigt forskningsprojekt støttet af FKK. Disse bidrag er blevet suppleret med andre, således at bidragene tilsammen viser, hvordan grundtanker i Luthers teologi kan blive til nye frugtbare bidrag til nutidig teologi og samtidig blive relevant for den politiske, økonomiske og etiske diskussion.

Bogen indeholder bidrag af Philipp Stoellger, Friederike Nüssel, Heinrich Assel, Paul R. Hinlicky, Christine Helmer, Peter Widmann, Risto Saarinen, Jan-Olav Henriksen, Michael Welker, Hartmut Rosenau, Elisabeth Gerle, Vítor Westhelle og Svend Andersen. Christine Helmer og Bo Holm har skrevet indledningen.

Peter Widmann m.fl.: Protestantismen til debat, temanummer af Dansk Teologisk Tidsskrift (73. årg., 2010)

Reformationen er ikke kun en transformativ kraft, men transformeres også selv. Bidragene til temanummeret kredser som titlen antyder om denne udvikling i protestantismen og nærmer sig i den forbindelse fra forskellige vinkler begrebet om ”det protestantiske princip”.

Temanummeret indeholder artiklerne "Reformation og deformation" af Peter Widmann, "Protestantisme med kød og blod" af Niels Henrik Gregersen, "Ecclesia semper reformanda: Protestant Principle and Church Renewal" af Werner G. Jeanrond samt "Kirkestormen, neo-Gnosticism and Secular Christianity" af George Pattison. Artiklerne er reviderede versioner af oplæg afholdt ved seminaret "Reformation og deformation - protestantismen til debat", der fandt sted den 7. maj 2010 på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, og blev afholdt i anledning af professor dr. theol. Peter Widmanns 70 års fødselsdag. Uden for temaet bidrager Kjeld Slot Nielsen med artiklen "Mod Gud hjælper kun Gud", der diskuterer navnlig Jakob Wolfs behandling af teodicé-spørgsmålet.

Svend Andersen: Macht aus liebe, Berlin - New York: de Gruyter, 2010

The relationship between religion and politics has received increased attention in recent time. For religious traditions, this increased attention has been cause to reflect on their position regarding political life. Is it permissible for a religious person to engage in political life at all? Should he or she attempt to impose his religious views on the entire society? This book deals with Luther’s reflections on the relation between his religious views and politics. Luther understands political authority as a reflecting a God-given natural order. Christians are called to practice neighborly love also in political life. In Luther’s view, politics consists in the conversion of love into power. Can this idea still be defended today?

“[...] dieses Buch, dessen Verdienst ohne Zweifel darin besteht, die theologische Frage nach einer politischen Ethik in großer Klarheit in die gegenwärtige Diskussion einzubringen.“
Michael Coors in: Theologische Literaturzeitung 136/2 (2011)

Bo Kristian Holm & Peter Widmann (eds.): Word – Gift – Being, Tübingen: Mohr Siebeck, 2009

Focusing on the relationship between justification, gift-economy and ontology, this volume addresses fundamental issues in contemporary Reformation theology with an impact on the understanding of creation theology, human passivity/activity, self-giving, the concept of excess, and generosity. This volume brings the discussion of the role of studies in exchanging gifts into a Lutheran context, offering necessary clarifications on Lutheran thinking and Lutheran perspectives on existing discussions in other traditions. With its focus on gift-economy and ontology, this volume provides new perspectives on the core of Lutheran theology and identifies the crucial issues.

“[...] this volume is bound to have an important role in postmodern Lutheran theology.” 
Mark Mattes in: Lutheran Quarterly XXV (2011)

„ [...] diese sorgfältig dokumentierte Forschungsdiskurs [öffnet] neue und fruchtbare Fragehinsichten [...]“ 
Heinrich Assel in: Theologische Literaturzeitung 136/6 (2011)

Christine Svinth-Værge Põder: Doxologische Entzogenheit, Berlin – New York: de Gruyter, 2009 

This study advances the thesis that prayer can be understood as the key to the fundamental structures of Karl Barth's Church Dogmatics. A particular focus is on the question of how humans are to be perceived as active and receptive subjects in the encounter with God. In the development of the argument, therefore, a key function is attributed to the concept of reciprocity. In this horizon, the relationship is analysed between the petition - which for Barth is central - and the response (as a realisation of the divine relationship). In this, the encounter with God is realised positively through the petition expressing human neediness by the prayer turning into praise. Here, a fundamental hermeneutic structure of Barth's is revealed - Barth wants to do justice to the religious experience in prayer by the very act of not thematising it. It is, however, rehearsed indirectly through the dogmatic statements of his theology.

Bo Kristian Holm: Gabe und Geben bei Luther, Berlin – New York: de Gruyter, 2006

The author uses the cultural anthropological understanding of an ‘economy of the gift’ (reciprocity) to show how in Martin Luther’s writings, especially between 1518 and 1522, his doctrine of justification cannot be formulated without the idea of a re-established mutuality between God and man. Luther’s newly-gained understanding of mutuality enables him to develop his positive understanding of the Christian person and for the frequent parallels he draws between Christology and anthropology.

“Holms Lutherarbeit liest man […] mit großen gewinn“
Helmut Hoping in: Theologische Literaturzeitung 133 (2008)