For 500 år siden. Fra året 1515 har vi ud over Romerbrevsforelæsningen ikke mange skrifter fra Luthers hånd. En af de øvrige tekster vi har fra samme år, er en prædiken, som Luther som munk har holdt for ordensbrødre i klostret i Gotha. Den viser meget tydeligt, hvorfor Lutherforskere de sidste 100 år har diskuteret, hvornår Luther selv blev reformatorisk.

Prædikenen er i senere samlinger blevet udlagt som en prædiken over det 8. bud: ”Du må ikke sige falsk vidnesbyrd mod din næste”. Det skyldes, at Luther selv siger, at prædiken er en udlægning af bagtalelsens last. Dermed viser Luther, at han stadig tænker i forlængelse af den aristoteliske og dermed også romersk-katolske skelnen mellem dyder og laster.

Lov og evangelium
I Luthers senere prædikener er der en klar skelnen mellem lov og evangelium: Guds bud eller lov kræver at blive overholdt, men afslører dermed, at mennesket ikke kan overholde Guds bud. En større eller mindre rest af egoisme ødelægger altid billedet. Derfor kommer evangeliet og syndsforladelsen og befrier mennesket fra den skyld, der følger med ikke at overholde Guds lov.

I denne prædiken kigger man næsten forgæves efter evangeliet. Prædikenen er en lang udlægning af bagtalelsens last, der udlægges så meget få eller slet ingen går fri. At intet menneske er syndfrit er en tanke, som er bærende for reformationen og som også ligger bag afladsteserne 2½ år senere. Men forkyndelsen af evangeliets frisættende kraft, leder man forgæves efter, med mindre man ser evangeliet skjult i den totale syndserkendelse, der ikke giver mennesket anden mulighed end at håbe på Gud.

Den, der bagtaler andre, går rundt som var han sig ingen synd bevidst, og er dermed fordømt. De retfærdige og hellige derimod, tier stille som arme syndere og vil blive gjort retfærdige, sådan som Kristus har lovet.

På den ene side er Luther helt tydeligt på veje væk fra senmiddelalderens tankegang, selvom han bruger dens sprog. På den anden side, er det tydeligt, at der er noget, der endnu ikke er faldet på plads.

Det store spørgsmål?
Er Luther så reformatorisk i 1515? Tja, det er ikke helt let. De tanker, som vi finder i prædikenen fra 1515 finder vi allerede i Luthers forelæsninger to år tidligere. Hvis Luther var reformatorisk i 1515, så havde han allerede været det et stykke tid. På den anden side, så er der noget, der endnu ikke er faldet på plads. Den klare skelnen mellem lov og evangelium, som bliver karakteristisk for den lutherske tradition kommer først på plads i 1519. Hvis Luther derfor ikke endnu er reformatorisk i 1515, så bliver han det først et godt stykke tid efter afladsteserne i 1517.

Summa summarum. 1517 er et godt år at fejre reformationsjubilæum på, fordi afladsteserne markerede, at Luthers opgør bevægede sig ud i det offentlige rum og markerede en tydelige modsætning mellem Wittenberg og Rom. Noget skelsættende år i Luthers egen teologiske udvikling var der derimod ikke tale om.  

Spørgsmålet om, hvornår Luther blev reformatorisk lader sig ikke endeligt afgøre. Svaret er nemlig afhængigt af, hvad man forstår ved ”reformatorisk” og det er i sidste ende afhængig af teologi. Derfor var diskussionen om, hvornår Luther blev reformatorisk meget mere end et dateringsspørgsmål. Det var del af en stor teologisk diskussion om, hvad Luthersk teologi egentlig er. Og den diskussion præger stadig Lutherdommen, også i Danmark; men det er en anden historie.