Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Var der følelser i reformationen?

Gennem "Hustavlen" formidlede Luther, hvordan enhver skulle varetage sit liv og embede på den sande kristne måde - det gjaldt også følelserne.

11.05.2015 | Nina Javette Koefoed

Reformationen er fuld af følelser. Luthers anvisninger i Hustavlen drejede sig nemlig ikke kun om at handle rigtigt. Hustavlen indeholdt også anvisninger for følelserne. Husbonden var det eneste medlem af husstanden, der kun var bydende eller befalende. Hans følelsesmæssige forpligtelse samlede sig i en forpligtelse til at sikre det man kan kalde den gode stemning i husholdet. Han skulle behandle sin hustru med omtanke og følsomhed og han måtte ikke være bitter imod hende. Han måtte heller ikke gøre sine børn vrede eller bruge trusler mod sine tjenestefolk. Derudover havde han pligt til at tugte og opdrage sine børn i den rette tro. At straffe var en del af pligten til at opdrage, ikke en ret.

 

Husbondens pligter modsvaredes af forpligtelser hos dem, der skulle adlyde: hustru, børn og tjenestefolk. Hustruen måtte ikke være bange for sin mand, børnene skulle ære deres forældre. Tjenestefolk skulle både frygte herskabet som de frygtede Gud og adlyde deres herskab samme velvillighed som adlød Gud, dvs. fra hjertet. Luther understreger at autoriteten havde sin magt fra Gud. Samtidig gled anvisningerne fra følelsesanvisninger over i handlingsanvisninger. Tyende, børn og hustru skulle lyde husbonden og det fjerde bud ”du skal ære din far og din mor” var grundlaget for relationen mellem husstandens bydende og lydende, både i følelser og handling.

 

De tre typer af relationer i husstanden havde hver sin karakter. Relationen mellem husbond og hustru var på en gang hierarkisk og jævnbyrdig. Hustruen skulle lyde sin mand, men han skulle behandle hende med respekt, som sin jævnbyrdige. Sammen havde de autoriteten over resten af husholdet. Forholdet mellem forældre og børn var hierarkisk og rummede børnenes pligt til lydighed og forældrenes pligt til at opdrage og tugte. Forældre skulle lede børnene på den rette vej i livet. Børnene skulle lade sig lede. Relationen mellem husbond og tyende var en spejling af en guddommelig autoritetsrelation, med husbondens autoritet uddelt fra Gud.

 

Efter anvisningerne af pligter i de konkrete relationer i husholdet, sluttede Luther Hustavlen af med at understrege hvordan unge altid skulle vise gamle underdanighed. At man skulle elske sin næste som man elsker sig selv, og være underdanig og ydmyg i sin omgang med andre mennesker, det ville blive belønnet af Gud i det næste liv. Hustavlen rummede også formaninger til præster og deres menighed, øvrighed og deres undersåtter, dvs. til bydende og lydende i lærestanden og regeringsstanden.

 

Gennem Hustavlen formidlede Luther hvordan enhver skulle varetage sit liv og embede på den sande kristne måde inden for de tre stænder han så samfundet inddelt i. Den danske enevælde optog senere en række af Hustavlens forpligtelser i Danske Lov fra 1683. De blev også konkretiseret og udbygget i Pontoppidans Katekismusforklaring Sandhed til Gudfrygtighed fra 1737.