Aarhus Universitets segl

Seminar: A new climate for theology. New paradigms and perspectives in protest/stant theology

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 21. maj 2019,  kl. 13:15 - 15:30

Sted

Aarhus Universitet, Nobelparken, 1453-415

I dette seminar om et nyt klima for teologien vil Arnfríður Guðmundsdóttir, professor i Systematisk Teologi, Islands Universitet, og Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i Systematisk Teologi, Aarhus Universitet, give oplæg om nye temaer og tendenser i samtidens teologi. Der vil blive sat spot på to temaer og tendenser, som i særlig grad ligger i krydsfeltet mellem kirke, stat og samfund i et globalt perspektiv: 1) den stærkt fremvoksende klimateologi og dens betydning for synet på skabelse og synd såvel som på menneskers gudsforhold og ansvar; og 2) ”den alternative Luther” og hans betydning for aktuelle problemstillinger i et globalt perspektiv. I begge disse temakredse er der naturligvis tale om, at man transformerer Luthers teologi over i det 21. århundredes paradigmer og perspektiver.

Arnfríður Guðmundsdóttir, som gæster Teologi på Aarhus Universitet d. 7.-22. maj, har gennem mange år forsket i feministisk teologi, forholdet kvinder og kirke, klima-retfærdighed (Climate Justice), samt religion og film. Hun udgav i 2010 Meeting God on the Cross. Christ, the Cross, and the Feminist Critique, der har sit grundlag i Luthers korsteologi. Hun er desuden forfatter til en lang række artikler om de nævnte emner, bl.a. en artikel om forholdet mellem synd og skabelse i Planetary Solidarity – Women’s Voices on Christian Doctrine and Climate Justice (2017), hvor der tages livtag med klimateologien.

Else Marie Wiberg Pedersen er med i et skandinavisk forskningssamarbejde, hvor man arbejder med en opdatering af den skandinaviske skabelsesteologi fra bl.a. Grundtvig og Wingren, og hvortil hun netop vil bidrage med sider af klimateologien. Hun har desuden redigeret antologien The Alternative Luther – Lutheran Theology from the Subaltern (udkommer senere i 2019), hvortil bl.a. Guðmundsdóttir har bidraget. Bogen er skrevet ud fra det post-koloniale paradigme om ”the subaltern” og rummer 18 forskellige perspektiver på Luther eller luthersk teologi.

Se plakat her.