Aarhus Universitets segl

Reformationsjubilæum: folkeoplysning og blå hunde

Reformationsjubilæet er i en ganske særlig kategori. Det fejres og markeres mange steder og på mange måder. Kaster man et blik udover jubilæumslandskabet, er der en ting, der springer i øjnene. Jubilæet er præget af folkeoplysning i en grad, der næppe er set før.

Et filmhold filmer en blå tøjhund, der fortæller om reformationens begyndelse. Filmen skal bruges til museumsformidling for børn i anledning af jubilæet.

Det store jubilæumsår
Så er det store reformationsjubilæumsår i gang. Optakten til det har været lang, og havde det været en anden slag jubilæum, ville de fleste sikkert allerede være blevet trætte nu, inden jubilæet over hovedet var gået i gang. Også denne gang vil der sikkert være enkelte, der synes, at nu må det være nok, men mit bud er, at trætheden ikke melder sig for alvor. Det skyldes flere ting: at reformationen er mere end én person, og at reformationens påvirkning af samfund og kultur kommer så vidt omkring, som det er tilfældet.

Wittenberg i midten af det hele
Wittenberg er selvsagt genstand for stor interesse. Her begyndte reformationen. Her er alle de ”gode” steder. På en tilfældig november dag var jeg sammen med Aarhus Universitets fotograf i Wittenberg for at lave undervisningsfilm for danmarkshistorien.dk. Vi mødte to andre filmhold i Wittenberg den dag. Det ene bestod af enkelt mand i følgeskab med en fotograf ligesom os selv. På det andet var fem og en blå tøjhund i gang. Den blå tøjhund sad på en dukkeførerhånd foran den berømte tesedør og fortalte om reformationens begyndelse. Hunden, der var meget energisk, skulle være en del af formidlingen til børn i forbindelse med den kommende store jubilæumsudstilling i Lutherhaus.

Det store oplysningsprojekt
Luther er en god historie. Derfor laves der tegneseriealbums og seriehæfter, operaer og rockmusik, playmobilfigurer og tøjhunde. Folkeuniversitetet i Aarhus har fået 7 mill. til at formidle reformationen til hele landet. Men de er ikke de eneste, der laver oplysningsvirksomhed. Ser man på Folkekirkens 10 stifter, så er aktiviteterne der også præget af folkeoplysning.  I utallige sognegårde og forsamlingshuse vil der næste år blive holdt foredrag om reformationen. Hvor mange tidligere reformationsjubilæer har været brugt af kongen eller staten til mere eller minde åbenlyst at hylde sig selv, så er det slående, hvor stor energi, der bliver brugt på at gøre reformationsjubilæet til en folkeoplysningsbegivenhed. Måske skyldes det en voksende bevidsthed om, at religion betyder noget. Måske skyldes det en stigende opmærksomhed på den historie, der er i fare for at ryge i glemmebogen. Er det tilfældet er det kun godt og man må håbe at den brede folkeoplysning for skabt en interesse hos mange, der kan vare ved også efter 2017.

Folkeoplysningens fordele
Den brede formidlende og folkeoplysende indsats i forbindelse med reformationen har en klar fordel. Den gør det umuligt, at reformationsfejringen bliver spændt for én enkelt vogn, hvad enten den er politisk eller religiøs. Dertil vil der være alt for mange stemmer, der vil blande sig i debatten om reformationen og dens betydning. Og det er faktisk meget godt.