1500-tallets reformation afstedkom en række forandringer af teologien og måden at organisere og styre kirken på. Indbygget i disse forandringer lå også en ny samfundstænkning: I en række forskellige skrifter gjorde den tyske reformator Martin Luther sig en række overvejelser over, hvordan et samfund bedst skulle indrettes, hvis det skulle ske i forlængelse af de nye teologiske indsigter. Berømt er Luthers toregimentelære, der skelner mellem det religiøse og det verdslige. Luther fremførte imidlertid også den såkaldte trestandslære, der ikke er særlig kendt i dag, men som er lige så vigtig som toregimentelæren. I det følgende skal vi derfor se nærmere på trestandslæren.

Ifølge trestandslæren har Gud for at sikre orden indsat tre stænder, som hver refererer til bestemte sociale handleområder, nemlig husstanden, staten og kirken. Luther tænkte disse handleområder som sideordnede relationer, der opstår af mellemmenneskelig praksis. I husstanden, som er kernen i trestandslæren, gælder det relationen mellem husfaderen og medlemmerne af husstanden, der angår familiens seksuelle, religiøse og økonomiske forhold; i staten relationen mellem fyrsten og rigets indbyggere, der angår regering, beskyttelse og opretholdelse af fred; i kirken relationen mellem præsten og menigheden, der angår forkyndelsen af Guds ord og gudstjenestefejring.

Kun hvis relationerne i de tre handleområder blev forvaltet korrekt, kunne Guds orden være til stede i samfundet. Luther og hans tilhængere slog derfor også hårdt ned på en række træk i tiden, som de mente kunne true denne orden. Det gjaldt f.eks. cølibatet (forbud mod gejstliges ægteskab), der gik imod husstandens familieideal, det gjaldt ideerne om tyrkernes flerkoneri, der var et angreb på ægteskabet som en seksuel og følelsesmæssig enhed mellem to personer, og det gjaldt pavens magt, der gik ind over fyrsternes beføjelsesområder. Trestandslæren kunne i sådanne situationer bringes på banen som et forsøg på at regulere ideerne om samfundet.

Hvis man skal sammenfatte den lutherske reformations betydning for samfundet, er det vigtige, at religionen blev rykket fra et kirkeligt-sakralt rum ud i hverdagens praksis i familien, politikken og forkyndelsen. Spørgsmålet er så, om ikke trestandslæren er et af de bedste eksempler herpå?