Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Reformation og læsekundskaber i 1600-tallets Skandinavien

Luthers betoning af det personlige gudsforhold betød, at den enkelte ikke blot skulle kende Guds ord, men også være i stand til selv tilegne sig det. Derfor banede reformationen vejen for en omfattende udbredelse af læsekundskaber allerede i 1600-tallet. Der kunne dog være store forskelle på, hvordan dette i praksis skete – også mellem nært beslægtede lande som Danmark og Sverige.

15.08.2016 | Jonas Junker Pedersen

Husforhørsprotokol fra Brålanda, Sverige, 1813-19. Ved besøg på gårdene optegnede præsten læse- og bibelkundskaber hos sognebørnene (Wikipedia commons. By Unknown - Anbytarforum, Public Domain).

I august måned blogger en gruppe studerende fra historie på reformationsbloggen. Blogindlæggene er skrevet på baggrund af deres bacheloropgaver om reformationens betydning for den danske samfundsudvikling.

Katekismens betydning

Med den lutherske ortodoksis indtog i både Danmark og Sverige fra omkring starten af det 17. århundrede, blev det af både konge og kirke set som en nødvendighed, at alle kunne Luthers lille katekismus udenad. Undervisningen rettede sig særlig mod ungdommen. Det var vigtigt at sørge for, at de ikke senere i livet lod sig betage af kættersk lære; men fik forudsætninger for at kunne leve et dydigt kristent liv. Noget nyt ved denne kirkepolitik var, at læsetræning blev indført i begge lande som et middel til at lære katekismen og dens forklaringer udenad. I den svenske kirkelov af 1686 blev det dermed fastlagt, at børnene skulle lära skriftens språk, på vilka vår tro sig grundar”. På samme måde skrev den danske biskop Hans Poulsen Resen i 1616: ”de [degnene] skal ikke kun undervise i katekismen, men også lære børnene at læse så vidt som muligt”. Kirkeledelsen anså altså ikke læsning som noget nødvendigt i sig selv, men som et led i udbredelsen af Luthers lære.

Skandinaviske modeller

Som det ses i Hans Poulsen Resens citat stod degnen centralt for udbredelsen af den ugentlige katekismus-undervisning i Danmark, da de ifølge ham ”fast alene dertil var indstiftede”. Sådan var det ikke i Sverige. Først og fremmest gjorde geografiske forhold det mere praktisk for den svenske præst at overlade ansvaret for katekismus- og læseundervisningen til børnenes forældre. I stedet for at alle børn som i Danmark skulle tage den lange tur fra gård til kirke, blev det i stedet bestemt i den svenske kirkelov af 1686, at forældrene troligt skulle ”… låta sine barn i theras Christendoms-stycken väl”. Denne model krævede at præsten jævnligt visiterede husholdene for at vejlede og nedskrive familiemedlemmernes fremgang i katekismen, sådan som man fx kan se det fremstillet i Emil fra Lønneberg.

Hvis husfaderen forsømte sin undervisningspligt, havde præsten bemyndigelse til at opkræve bøder. I Danmark anbefaledes husfaderen også at undervise i katekismen, men vigtigere var det, at husholdets børn blev sendt i skole. Som Peter Palladius skrev i sin visitatsbog allerede i 1541: ”Tag din søn og datter, og led dem til degnen. Vil de ikke, da slå dem der til med riset”.

I modsætning til Sverige finder man ofte at sognebefolkningen og kirken i Danmark gik sammen for at finansiere den lokale skolemester. Afstanden mellem bønder i Sverige har gjort dette mindre eftertragteligt for sognebefolkningen, og de få spredte ”klockar-skoler”, som dannedes i Sverige i denne tid, var derfor altid finansieret af enten adel, kirke eller konge.

Mette Jensdatter

Både adel, kirke og konge havde på hver sin måde nytte af den nævnte undervisning som et legitimerende og indoktrinerende middel. Men med til billedet hører dog også, at landbobefolkningen kan have fundet denne nye egenskab nyttig. Hvis man ønsker at nuancere sin opfattelse af landbobefolkningens ørkesløse tilværelse i 1600-tallet, kan det derfor være interessant at huske på historien om Mette Jensdatter. Mette blev fundet død i 1688, to uger efter at hun havde været til marked på fastelavnsaften for at købe en bog om Sankt Peters sølvnøgle. Mette, som blot var en fattig tjenestepige, valgte altså at bruge sin fritid på at læse. Med andre ord var trykkekunsten i 1600-tallet allerede blevet så udbredt, at selv de laveste lag i samfundet, kunne få glæde af bøger.