Udstilling om evangeliske præstehjem
I forbindelse med det kommende reformationsjubilæum i 2017 har man i Tyskland skabt en stor udstilling om det evangeliske præstehjem. Den blev lancereret i Berlin 2013 i sin fulde udstrækning og har siden turneret rundt i hele Tyskland i større eller mindre udgaver, og dele af den kommer også på et tidspunkt til Danmark. På udstillingen viser man med farverige fortællinger og kuriøse rekvisitter den unikke historie og kulturelle udvikling, som præstens hjem og arbejdsplads er undergået op gennem århundrederne. Fokus ligger af gode grunde på det protestantiske Tyskland, men der er også udblik til både England og Skandinavien

Martin Luther og præstefamilien
Da Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet kritiserede klosterlivet og udfordrede opfattelsen af, at det hellige liv først og fremmest skulle foregå afsondret fra verden, så fik det mange konsekvenser for kirkens organisation og ikke mindst præsternes rolle. De nye reformerede præster begyndte at gifte sig, stiftede familie og præstegårdshjemmet så dagens lys i vores del af Europa. At præsten nu ikke længere alene skulle være hyrde for sin menighed, men også husbond, husfar og opdrager for sine børn satte nye dagsordener og skabte nye idealer og forventninger til præsten, hans kone og familiens aktiviteter.

Præsteløftet
Det store udstillingskatalog indleder med at sætte fokus på to vigtige forandringer i præstens rolle fra reformationstiden og frem, nemlig dels hans nye placering som familiefader og husbond i lokalsamfundet og så lærdomskravene til præsten. Præsten skulle som Luther selv være en belæst teolog og gennem hele sit liv til stadighed indsamle viden. Alle præster skulle (og skal stadigvæk i folkekirken) aflægge et såkaldt præsteløfte, når de bliver ordineret og indsat i et embede. Her lover præsten – udover ikke at have snydt sig til embedet! og at passe sine opgaver i sognet - også: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede. Dette løfte fik afsmitning både på præstens identitet som lærd og vidende og for udformningen af præstens bolig med studerekammer til præstens bogsamling. Præstegården fungerede tidligere mange steder som udvidet skole for både præstens egne børn og videreuddannelse for udvalgte opvakte børn i sognet. På den måde blev præstefamilierne også fødekanaler for fremtidens præster, fordi præsten havde læst med dem og forberedt dem på den videre uddannelse.  

Danmark ligner Tyskland
Den udvikling som man kan se i Tyskland kan i vid udstrækning også overføres på Danmark. Her har præstegårdene og ikke mindst præstefamilierne spillet en helt central rolle i udviklingen af samfundet både på landet og i byerne.