Noget for noget og gaver for ingenting
På MC Einarsk vis sætter tilbudsmails og bannerreklamer julehyggen i gang allerede i november. Der skal købes julegaver, og inden da skal der oplistes juleønsker og afstemmes julebudgetter. Som oftest lyder kritikken, at økonomiske kalkuler ødelægger det magiske ved julegaverne, og at gaverne dermed kommer til at stå i modsætning til julens budskab om Gud, der elskede verden så højt, at han gav sin egen søn, Jesus Kristus som gave til mennesker uden at kræve noget igen. Men giver det mening at forestille sig gaver uden beregning? Eller kræver selv Guds gave en modgave?

Formålet med gaver
Som den franske sociolog Marcel Mauss var den første til at påpege, har gaven til formål at etablere og opretholde relationer mellem mennesker. Som sådan indebærer alle gaver gensidighed; gaven gives for derefter at blive modtaget og besvaret med en passende modgave, der hverken bringer giveren eller modtageren i forlegenhed. I den forstand er gaven underlagt forestillingen om do ut des – at jeg giver, for at du skal give. Gaver forpligter. Og samtidig etablerer gaver magtstrukturer. Når gaven bliver en del af det sindrige system af indbyrdes aftaler i familien om ”max 200 kroner!” eller ”ingen gaver til svigerbørn!”, er den med til at opretholde familien som et netværk af relationer, hvor alle tildeles en plads i gavehierarkiet. Og når familiens gråhårede matriark igen har overbudt alle i gaveindkøb til børnebørnene, er det altså ikke kun ud af kærlighedens overskud.

Luther, gaver og menneskelig retfærdighed
Som ethvert barn, der misundeligt har skelet til storebrors nye IPad ved, skal gaven frem for alt være retfærdig. Gaven er baseret på det, Martin Luther kalder den menneskelige retfærdighed, der sørger for, at enhver får det, som han har krav på ud fra en forestilling om passende gensidighed. For Luther bliver det et centralt spørgsmål, om Guds gave skal forstås ud fra samme begreb om retfærdighed. Er mennesket ansvarlig for at give Gud en passende modgave i form af gode gerninger for at opnå frelse? Den unge Luther fortvivler over spørgsmålet, fordi han oplever aldrig at kunne give, hvad der kræves. Derfor erfarer han det som en befriende erkendelse – med egne ord: som at træde direkte ind i Paradis – at Gud handler ud fra en helt anden retfærdighed, der giver af kærlighed. Menneskets forhold til Gud er ikke afhængig af passende gaver, og Guds retfærdighed er ikke noget, mennesket skal etablere og sikre gennem gode gerninger, men er derimod en retfærdighed, som Gud deler med mennesket.

Gaver uden svar?
Guds julegave sprænger hos Luther altså så at sige gavebudgettet, og i den forstand er Guds gave menneskeligt talt en upassende gave. Men hvis Mauss har ret i, at gaven etablerer gensidighed, hvor er så modgaven hos Luther?  Luther finder selv en særlig form for ”modgave” i troens svar, sådan som det kommer til udtryk i lovprisning, i bøn og i omsorg for næsten. Det er et svar, som mennesket ifølge Luther kun kan give på baggrund af Guds første gave, og som paradoksalt nok består i, at mennesket samtidig erkender ikke at kunne give Gud den passende gave. Troens svar er menneskets bekendelse af sin afmagt i forhold til Gud. Selv om Guds gave hos Luther altså ikke som årets julegaver skal besvares af en passende modgave, så etablerer den stadig gensidighed.