Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Misbrug af Luther

Den 24. september vælger tyskerne en ny forbundsdag. Umiddelbart har det ingenting at gøre med Martin Luther. Men man finder ham alligevel midt i valgkampen. Han kigger nemlig ned fra NPD-plakaterne med lettere ændret, men dog kendt citat: ”Jeg stemmer på NPD, jeg kan ikke andet”.

18.09.2017 | Kinga Zeller

NPD, ”Tysklands nationaldemokratiske parti”, hævder på deres valgplakater, at Luther ville vælge dem (© 2017 Wer Demokratie WÄHLT keine Rassisten).

NPD og Luther
NPD, det ”Nationaldemokratische Partei Deutschlands” eller ”Tysklands nationaldemokratiske parti”, er arvtagere af Adolf Hitlers nationalsocialistiske demokratiske parti. Og de hævder, at Luther ville vælge dem, fordi han var en from kristen og en oprigtig patriot. Som Luther kæmpede imod den pålagte tro fra Rom, så kæmper NPD nu imod pålagte meninger fra Bruxelles og Washington. Luther lod sig ikke binde på munden, som det er kendetegnende for dagens etablerede politikerne, men han tjente sine tyske landsmænd. Også i dag ville han, ifølge NPDs webside, forsvare den tyske identitet. Han ville beskytte folket mod immigration og kæmpe imod misbrug af kirken fra asyl-ekstremisterne og de udenlandske infiltrations-lobbyister. Og det Luther ville gøre i dag, det gør NPD.

Lidt om at sammenligne æbler med pærer og om nødvendigheden af historisk bevidsthed
Selvfølgeligt protesterer den evangeliske kirke i Tyskland imod denne instrumentalisering af reformatoren. Lægfolk, præster, provster og biskopper er opbragte. Men hvad er problemet? Hvorfor er det en forkert brug eller en misbrug af Luther? Han kæmpede jo imod Rom, lod sig ikke binde på munden og tjente det tyske folk. Men Luthers kamp imod Rom var ikke politisk motiveret, men religiøst. Luther havde faktisk slet ikke noget imod politiske myndigheder, men mente at de var indsat af Gud. Så selvom det er sandt, at han ikke lod sig binde munden, så var det jo nok noget andet han mente, end det, som NPD nu siger. Først og fremmest stod Luther op for det, han mente var en religiøs sandhed, og ikke en politisk.

Det er generelt problematisk at påberåbe sig at det Luther har skrevet og ment siger noget om forholdene i dag. Selvom det faktisk er en kendt strategi, som vi finder de første eksempler på kort efter Luthers død. Men navnlig i dag er det problematisk, for situationen og hele det verdensbillede, som Luther skrev sine tekster i, er helt forskelligt fra vore dages religiøse, politiske og kulturelle situation. Det bliver meget tydeligt, når man husker, at fx Satans eksistens var noget helt reelt for Luther, og at han var helt sikker på, at han levede i jordens sidste dage. Eller tænker på, at der ikke fandtes noget demokratisk politisk system i Tyskland i 1500-talet. Alene af den grund er det kun udtryk for spekulationer at sige noget om, hvem Luther ville havde valgt i dag. Man kunne også tænke på, i hvilken forstand Luther var patriot. Det var han næppe, fordi han tænkte på det tyske folk som noget særligt, sådan som nazisterne gør det. Darwinistiske teorier finder vi først omkring 1900. Luther kan betragtes som patriot, fordi han med sine bibeloversættelser gjorde en stor indsats for det tyske sprog.

At være bekendt med sådan forskelle, og kende lidt til udviklinger og forandringer over tid, kalder man en historisk bevidsthed. Den skal man altid havde med, når man prøver at overføre gamle ideer og opfattelser på nutiden. Det er ikke første gang, at Luther er blevet misbrugt af nationalsocialisterne. Det skete allerede i Nazi-regimet og før. Den eneste måde at kæmpe imod det, er, at undersøge sammenhængene, fremhæve fejl og dermed skabe en forståelse for, at det er som at sammenligne æbler og pærer, når man mener, at Luthers kamp imod Rom er den samme som kampen mod Bruxelles eller Washington.

Plakaternes skæbne
Sandsynligvis bliver plakaterne ikke hængende længe. Ikke fordi NPD indser deres historiske kortslutning, men fordi de har brugt et billede, som de ikke har copyright til, og nu overvejer Stiftelse Luther-Gedenkstätten, som rettighedsindehaver, at klage til de tyske domstole.