En central del af den lutherske reformation var oversættelse af religiøse værker fra latin til tysk for at gøre dem tilgængelige for menigheden på deres eget sprog. Den første reformatoriske oversættelse uden for Tyskland var Christian II's oversættelse af Det Nye Testamente til dansk, udført fra hans tyske eksil. En oversættelse, der viste eksilkongens og hans allieredes nyfundne lutherske tro, men i lige så høj grad handlede om verdslige magtkampe i Danmark.

I 1523 blev Christian II afsat som konge i Danmark og Norge. Umiddelbart derefter rejste han til Tyskland og bosatte sig i de luthersk orienterede byer omkring Wittenberg. Umiddelbart efter flugten konverterede Christian, hans hustru og store dele af hans medrejsende sympatisører til den lutherske protestantisme. Året efter fik han oversat Det Nye Testamente til dansk; en oversættelse der var baseret på arbejder af Erasmus og Luther.

Bogen blev lavet i flere eksemplarer og blev succesfuldt indført i Danmark. Dette var i sig selv en succes for den konverterede eksilkonge, der ved bogens blotte tilstedeværelse slog et slag for protestantismen, som siden 1517 var vokset i popularitet lige syd for den danske grænse. Sprogligt set var oversættelsen elendig, men typografisk set var den meget vellykket – og det var det vigtigste.

Værket er prydet af et træsnit af Christian II, hvor han omgiver sig med symboler på ikke bare hans danske, men generelle skandinaviske kongeværdighed. Portrættet skulle erindre hans tidligere undersåtter om, hvem der var den retmæssige konge. Inde i selve bogen var der indsat et brev til læseren. Brevet var indsat lige foran Romerbrevet, som var en af de mest brugte passager i Bibelen og derfor kunne afsenderne være ret sikker på, at det indsatte brev blev fundet. Indholdet i brevet var et opgør med de magtfulde gejstlige i Danmark og dermed også med den katolske struktur af det gejstlige samfund. Det egentlige budskab var dog langt mere enkelt: Christian II var den retmæssige konge af Danmark.

Disse tilføjelser til Det Nye Testamente viser tydeligt, at omend oversættelsen var en del af en tid med opbrud i den gejstlige tradition, blev skriftet i høj grad brugt som et våben i en verdsligmagtkamp: kampen om den danske krone.