Med udgangspunkt i sit speciale om "Kloge Folk eller Troldfolk. Trolddomsforfølgelser af kloge folk i Jylland i 1600-tallets første halvdel" skriver Maria Pedersen om hvordan eksklusionen af troldkvinden som en ond og dårlig husmor, var en af forklaringer på forfølgelserne af troldfolk i Danmark efter Reformationen:

Med Reformationen blev idealet for kvinden centreret omkring hjemmet, hvor hun skulle være den kærlige husmor. Følelser som had og misundelse var ikke acceptable, og hvis kvinden ikke levede op til idealet ødelagde hun hjemmet – hvilket ifølge Luthers lære, var en miniatureudgave af samfundet. En dårlig husmor og en ond kvinde blev en trussel mod samfundets orden.

Forestillingen om ”den onde kvinde”
Igennem middelalderen blev syndige kvinder i stigende grad opfattet som onde troldkvinder, der i pagt med Djævelen ville ødelægge samfundet. Historien om Adam og Eva lagde grundstenene for forestillingen om kvindens farlige seksualitet og til ideen om at kvinders overtrædelse af korrekt opførelse var en trussel mod samfundet. Det førte til et kvindesyn, hvor den ”onde (trold)kvinde” blev koblet til trolddom, Djævelen og seksuelle udskejelser sammen.

Troldkvinder var vrede og aggressive
”Den onde (trold)kvinde” var den kærlige husmors modsætning og fjende. Hun var en trussel mod det ideal, som alle kvinder i lutherske stater nu måtte leve op til. De kvinder, som blev retsforfulgt for at være troldkvinder, levede netop ikke op til idealet. De var vrede og misundelige kvinder, der i visse tilfælde også havde haft seksuel omgang uden for ægteskabet og fået børn med flere mænd.

Troldkvinder stod udenfor de kærlige husmødres fællesskab
De kærlige husmødre var ikke neutrale i forhold til at skabe forestillingen om deres modsætning - de onde troldkvinder. Sladder, rygtespredning og dårlig behandling af mistænkte troldkvinder var med til at udstøde ”de onde kvinder” fra deres lutherske husmorfællesskab. Samtidig med at den onde troldkvinde i 1600-tallet blev mere og mere frygtet for sin magt til at ødelægge fællesskabet, blev hun også modsætningen, som de gode husmødre identificerede sig i forhold til. Forfølgelsen af den onde troldkvinde blev på den måde en bekræftelse af husmorens stilling og identitet i det lutherske hushold.

Trolddom var først og fremmest kønsneutral
Troldkvinden blev indbegrebet af alt det kvinder ikke måtte være, nemlig aggressiv, misundelig, kold og ond. Hvor husmoderen blev normen, så blev løsagtige og aggressive kvinder opfattet som onde troldkvinder. Samtidig skal det pointeres, at trolddomsfrygten ikke var forbeholdt troldkvinder alene. Troldmænd indtog en lille, men central, plads i forfølgelserne. Den trussel, som trolddom udgjorde imod samfundsordenen, var i første omgang kønsneutral, da både mænd og kvinder blev forfulgt. Forestillingen om troldfolk som værende kvindelige har dog i høj grad været dominerende.