Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lutherdommen gav mange julesalmer

Lutherdommen har givet mange julesalmer, og julen blev en central højtid i Lutherdommen, der med tiden har overskygget påsken som den vigtigste højtid. En forklaring kan vi måske finde i en af de første danske julesalmer.

13.12.2016 | Laura Katrine Skinnebach

Hans Thomesens salmebog. Indledning med lille billede til højtiden for Kristi fødsel(LN 1426 8, Det Kongelige Bibliotek, København).

Den første danske salmebog 1569
Luthers første trykte tyske prædikener var juleprædikener, og han skrev også selv julesalmer. I det hele understreger lutherdommen julen som højtid. Kigger vi i den første danske samlebog, som Hans Thomesen sammensatte i 1569, finder vi en fin lille salme som hører til ”Christi Fødzels Høytid”, og som måske kan bidrage til forklaringen.

En hyldest til treenigheden
Salmen starter med ordet ’kyrie’ og knytter den dermed til den traditionelle Kyrie Eleison hymne som indgik i den romerske messe. Kyrie Eleison, på dansk ’Herre forbarm dig’, var en hyldest til treenigheden, der samtidig havde form som en bøn om barmhjertighed. Op gennem middelalderen blev det almindeligt at lave lange tekster over kyrie-grundformen, og ordet ’kyrie’ sneg sig også ind i adskillige bønner. Salmen i Thomesens bog har da også treenigheden som omdrejningspunkt. Salmens tre strofer er hver især dedikeret til Faderen, Sønnen og Helligånden.

Christi fødsel som Helligåndens mestergerning
Første strofe hylder Faderen for at sende sin søn til jorderiget. Det er altså Kristi fødsel, inkarnationen, der er salmens fokus, helt i overensstemmelse med højtiden. Anden strofe hylder Kristus for at lade sig føde som menneske og tredje strofe hylder Helligånden som jomfrufødslens ’Mestermand’. Helligånden lod jomfruen føde uden mand, som salmen forklarer. Et lille træsnit der følger med som illustration til salmen, viser Jomfru Maria der knæler i bøn ved det nyfødte barn i erkendelse af, at han i sandhed er Guds søn, ordet der blev kød.

Fejring af fødslens højtid
Ved højtiden for Kristi fødsel er det selvsagt inkanationsmysteriet og treenighedens fuldbyrdelse der fejres, men det er også menneskets mulighed for at tage del i frelsen. Sidste strofe slutter med ordene ’Lad os ej dø i syndens bånd, men fød Kristus i os, O hellig ånd’ og understreger dermed inkarnationsmysteriets centrale læresætning: Kristus blev født som menneske for at sone menneskets synd, og gennem Helligånden kan Kristus fødes i hvert enkelt menneske. Juletiden er fejringen af at mennesket kan frelses gennem troen på Kristus. Således bliver julesalmen en anledning til at knyttet Jesu fødsel og død som historisk begivenhed sammen med den enkeltes frelse. Det er et træk, som man finder brugt i mange variationer i julesalmer både før og efter reformationen, men de lutherske salmer synes i særlig grad at understrege det tætte forhold mellem den enkelte og Kristus.