Gider vi gå hen at stemme? Politikerne ligner jo alle hinanden. Der er ingen rigtig forskel mellem rød og blå blok. Og dybest set er politikerne kun interesseret i deres egen magt. Regeringen klæber til taburetterne – og oppositionen vil gerne op på dem. Politikerleden får mange af os til at blive hjemme på sofaen eller i hængekøjen på valgdagen.

Den holdning ville Luther have taget skarpt afstand fra. Ikke fordi han tænkte mere positivt om politikere. På hans tid var disse ikke folketingsmedlemmer og ministre, men konger og fyrster. De fleste af dem var efter Luthers mening vitterlig ikke interesseret i andet end at udnytte deres magt til at berige og forlyste sig selv – på befolkningens bekostning. Men politik var efter hans mening ikke primært et spørgsmål om magthavernes personlige holdninger og adfærd.

Klar forskel mellem magthaver og undersåt
Politik hørte for Luther med til selve menneskelivet. Han var naturligvis overbevist om, at mennesket er skabt af Gud. Det betyder, at grundlaget for livet ikke er vores egen præstation. Selve livet er en gave. Samt alt, hvad der opretholder det: sundhed, føde, kærlighed – plus en beskyttende ramme om samfundet. Denne ramme er det politiske – Luther kalder det øvrigheden. Den er altså en ordning, givet af Gud.

For Luther var denne ordning ikke demokratisk. Han mente, at der måtte være en klar forskel mellem øvrighed/magthaver og undersåt. Det kan vi ikke følge ham i. Historien har lært, at demokrati er en styreform, der nok ikke er perfekt, men dog mindst lige så god som fortidens former. Luthers pointe er, at selve eksistensen af en politisk ramme - hvor fx lov og ret er afgørende – er nødvendig for at menneskers liv kan udfolde sig. Luther skelner altså mellem selve den politiske ordning – og de personer, der har fået til opgave at udøve politisk magt.

Næstekærlighed at engagere sig politisk
Luther ville udmærket kunne forstå, at mange føler politiker-lede. Men han ville advare kraftigt imod politik-lede. Så hvis vi kunne overbevise ham om demokratiets brugbarhed, ville han opfordre alle til at gøre brug af deres stemmeret!

Hans opfordring ville især gælde kristne. Kristne mennesker ved nemlig, hvad der er meningen med det politiske: at det er den ramme, der sikrer et godt, fælles menneskeliv. Faktisk mener Luther, at en kristen vil være motiveret af næstekærlighed til at engagere sig politisk. Næstekærlighed betyder nemlig simpelthen, at man handler til bedste for andre mennesker. Og en måde at gøre det på er at bidrage til den politiske indretning af samfundet, som er mest til gavn for alle.

Når valget står for døren bør kristne mennesker – luthersk forstået – spørge sig selv: Hvilket parti og hvilken politiker bidrager bedst til at udvikle samfundet til gavn for alle, også de svage? Hvis de er politikere bør de – ikke offentligt, men i deres samvittighed – spørge: Hvordan kan jeg bruge min position som MF eller minister til at mennesker i det ydre har det bedst muligt?