Aarhus Universitets segl

Lighed eller hierarki mellem kønnene hos Luther?

Et af de store spørgsmål i diskussionen af reformationens betydning, er spørgsmålet om hvad Luther betød for kvindernes stilling i samfundet. En del af forskningen har lagt vægt på, at kvinder mistede muligheder, bl.a. inden for klostervæsnet og at Luther gav husfaderen større autoritet. En anden del af forskningen har fremhævet, at Luther gav ægteskabet en mere fremtrædende stilling i samfundet, at al arbejde, også kvindernes, fik samme værdi og at alle var lige for Gud.

Luther var ikke i tvivl om at husholdningen var kvindens domæne, men det har i forskningen været omdiskuteret hvorvidt det betød en øget kontrol eller ligeværdighed (Ill. Wikimedia Commons, "Metsu Washerwoman").

Kvinders muligheder før reformationenI den katolske kirke udgjorde klostervæsenet en alternativ ”karrierevej” for kvinder, en mulighed for at opnå en selvstændig position i samfundet uafhængig af slægt og familiens autoritet. Samtidig havde helgendyrkelsen og især Jomfru Marias centrale placering, ifølge nogle forskere en positiv indflydelse på kvindesynet og kvindens placering i familien. Begge dele forsvandt med reformationen.

Indskrænker reformationen kvinders rettigheder?
I stedet fremhævede Luther ægteskabet og familien som den vigtigste institution i samfundet. En del af forskningen har lagt vægt på, hvordan etablering af ægteskab og husstand som en central samfundsenhed med husfaderens autoritet som en del af den øvrighed, som Gud uddelegerede til mennesker, betød en indskrænkning af kvinders rettigheder i både teori og praksis. En hustru var hos Luther underlagt sin mands autoritet som resten af husstanden, og i øvrigt var hendes domæne indskrænket til husstanden.

Gav reformationen kvinder en ny ligeværdighed?
En anden (og nyere) del af forskningen har fremhævet at Luther beskriver ægteparret som ligestillet i autoritet over resten af husstanden. Det betyder at hierarkierne i husstanden i højere grad er defineret af civilstand, dvs. at de ugifte tjenestefolk uanset køn var underlagt den gifte kvinde, der stod i spidsen for husholdet. I forlængelse heraf har denne forskning også vægtet at Luther i sin udlægning af forældrenes autoritet og forpligtelser over for deres børn, fx i den lille og den store katekismus, omtaler begge forældre lige.

Ligeledes har nyere forskning taget fat i den betydning Luther lagde på arbejdet i forhold til kvinder. Luther fremhævede betydningen af arbejdet i sig selv og dermed også det kvindelige husarbejde. Så samtidig med at kvinderne blev begrænset i deres domæne til husholdet, fik deres arbejde her nu samme status som alt andet arbejde.

Endelig er der blevet argumenteret for at den selvstændige stilling de udvalgte kvinder tabte inden for klostervæsnet, blev erstattet af en øget ligestilling af piger og drenge i uddannelse generelt. Når alle var lige for Gud, skulle alle også kunne læse Guds ord. I forlængelse heraf åbnede princippet om ligheden over for Gud og ophævelsen af gejstlighedens maskuline monopol på tolkningen af Guds ord, også for at kvinder kunne indtage mere officielle roller i den protestantiske kirke, som formidler af Guds ord.

Reformationens dobbelthed
Som med så mange andre forhold er pointen nok at reformationen (og Luther) rummede elementer af både øget maskulint hierarki og underordning af kvinder, samtidig med et potentiale for ligestilling. Og at den praktiske udnyttelse af disse potentialer har varietet væsentligt over tid og i forskellige konfessionskulturer