Hvad er en katekismus?
En katekismus er en fremstilling af kristendommens indhold i en kort og pædagogisk form. Formålet er at præsentere kristendommen i en form, der kan læres af alle. Udbredelsen af katekismer efter reformationen var en direkte konsekvens af Luthers tanker om det ”almene præstedømme”. Præster havde ingen særlig status, der adskilte dem fra andre mennesker, og enhver skulle kunne gøre rede for sin egen tro, og på den baggrund også bedømme om præsten prædikede rigtigt.

Hellas og Luthers katekismus
Diskussionen går både på om Hellas Katekismus formidler en korrekt forståelse af kristendommen og på hvordan den forholdet sig til Luthers lille Katekismus. Luther udgav sin lille Katekismus i 1529, som en konkret vejledning til hvordan man skulle forstå og leve efter den rette tro. Den var tilpasset sin tid, sin religiøse og sin politiske kontekst.

I Danmark blev Luthers lille Katekismus længe brugt som grundlag for den nødvendige oplæring i den kristne tro. Først i 1737 blev den erstattet af Erik Pontoppidans katekismusforklaring Sandhed til Gudsfrygtighed. Det var en officielt katekismusforklaring, bestilt af den pietistiske kong Christian VI og obligatorisk lærebog til konfirmationsforberedelsen. Den er en udvidelse og forklaring af Luthers lille katekismus, og rummer selvfølgelig også en fortolkning, der gør at den er tilpasset sin tid og sit formål.

Modstanden mod Balles Katekismusforklaring i 1790erne
Da Pontoppidans katekismusforklaring i 1791 blev afløst af biskop Balles katekismusforklaring, Lærebog i den evangeliske christelige Religion, gik det ikke stille for sig. Især de stærke jyder i Korning og Øster Snede Sogne nægtede hårdnakket at lade deres børn undervise efter den nye katekismusforklaring, som de ikke mente forklarede troen rigtigt. Det var børnenes oplæring i den rette tro og dermed frelse der var på spil. Lærebogskampen var en del ad de gudelige vækkelser i perioden og jyderne lod sig ikke kue af gentagne fængselsstraffe på vand og brød. Det endte med at de fik lov til at selv organisere undervisning for deres børn efter Pontoppidans katekismusforklaring, hvilket førte til etableringen af flere friskoler.

Forskelle mellem Hellas og tidligere katekismer
Mange ting adskiller Hellas Katekismus fra Pontoppidans og Balles. Først og fremmest er Hellas ikke en katekismusforklaring og den giver ikke udtryk af at ville forklare Luthers lille katekismus. Hvor de andre to gør forbindelsen til Luther tydelig på titelbladet, rammesættes Hellas Katekismus som ”En udgivelse om kristendom – til debat og samtale”. Den er som Luthers bygget op med et forord, en gennemgang af de ti bud, trosbekendelsen, fadervor, dåben, skriftemålet og nadveren.  Den sætter kærligheden i centrum af det kristne budskab og fremhæver Guds kærlighed som det der ophæver synden, frem for den lutherske fremhævelse af at alle er syndere, der har brug for tilgivelse.

Forskelle og ligheder mellem Hellas og Luthers katekismus
Flere har påpeget, at den manglende synd i Hellas Katekismus fjerne den fra det lutherske forlæg. Omvendt kan man stille det spørgsmål, om Hellas understregning af Guds betingelsesløse kærlighed ikke forudsætter en central tanke i Luthersk kristendom, at intet menneske pga. sin synd kan gøre sig fortjent til Guds kærlighed, som man derfor må tage imod ufortjent.

På andre områder ligger Hella i mere ligefrem forlængelse af Luther. Hella udlægger næstekærligheden som et centralt budskab om at opføre sig ordentligt, ikke ødelægge andres liv, ikke mobbe, ikke dele billeder mod folks vilje, opføre sig almindeligt ordentligt med kærlighed og respekt. Det er en bred tolkning af de relevante af de ti bud, og her er Hella i fin overensstemmelse med både Luther selv, og dem der efterfølgende forklarede hans katekismus.

De ti bud som dagligdagsnormer
Forklaringen af de ti bud er siden Luther blevet brugt som en anledning til at udstikke retningslinjer for det gode kristne liv. Luther forklarede det sjette bud ”du må ikke bedrive hor” som et forbud mod alle seksuelle forhold uden for ægteskab – også mellem ugifte, det ville næppe længere vinde genklang. Men han forklarede også det femte bud ”du må ikke slå ihjel”, som et forbud mod at ødelægge andres liv. Forklaringen af det femte bud er central i Hellas budskab om at vi skal behandle hinanden med respekt – kald det kærlighed. Barske historier om hvordan de unge behandler hinanden på de sociale medier antyder at næstekærlighedens budskab godt kan står klarere for dem. Konfirmationsalderen er et fint tidspunkt til at tage de nødvendige diskussioner – samtalen og debatten.