Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

For meget religion i det offentlige rum

Anders Fogh Rasmussen ønskede, at islam ligesom folkekirken skulle lære at holde religion ude af politik. Den holdning finder vi ikke kun i Europa. I Betlehem giver den lutherske præst og teologi Mitri Raheb teologiske argumenter for nødvendigheden af et sekulært samfund.

24.10.2016 | Peter Lodberg

Muren i Betlehem holder befolkningen indespærret, men drømmen om frihed lever videre i John F. Kennedys berømte ord ved Berlinmuren i 1963 (Foto: Peter Lodberg).

Anders Fogh: Religion ud af politik
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen vakte opmærksomhed, da han efter Muhammed-krisen skrev en større artikel i Dagbladet Politiken. Her argumenterede han for, at der er for meget religion i det offentlige rum. Han ønskede, at islam skulle tage ved lære af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark, der pænt holder sig ude af politik.

Palæstinensiske lutheranere: Religion ud af politik
Det samme synspunkt om, at der er for meget religion i det offentlige rum, møder vi i en israelsk-palæstinensisk sammenhæng. Ophavsmanden er ikke Anders Fogh Rasmussen, men den lutherske præst og teolog i Betlehem Mitri Raheb. Hans situation er meget anderledes end vores. Betlehem er i dag omringet af en ti meter høj mur på tre sider, og indbyggerne kan kun forlade byen, hvis de har en særlig tilladelse.

Hver eneste dag bliver Betlehems indbyggere mindet om, at de ikke kan bevæge sig frit. Politisk er de blevet fanget i konflikten mellem to store religiøse fortællinger om, hvordan samfundet skal indrettes, den jødisk-zionistiske og den arabisk-muslimske.

For et religiøst mindretal som de ca. 3000 lutheranere i Israel/Palæstina er begge samfundsmodeller uantagelige, fordi de gør ikke-jøder og ikke-muslimer til andenrangsborgere.

Et teologisk forsvar for et sekulært samfund
Mitri Raheb ønsker med baggrund i en luthersk tanke om, at det kristne liv skal leves i fællesskab med mennesker i det almindelige borgerlige samfund, at understøtte en regeringsform, hvor der er lighed for loven uanset religiøst tilhørsforhold. Han argumenterer således for et sekulært samfund, der respekterer de individuelle frihedsrettigheder og sociale borgerrettigheder.

Han forstår med andre ord sin lutherske arv og social-etik på den måde, at der skal argumenteres teologisk for at begrænse religionens rolle i det offentlige rum. Det giver plads til et samfund, hvor mennesket først er borger og derefter medlem af et religiøst samfund. Samfundet kan herefter i sin regulering af det religiøse liv tage hensyn til, hvor mange af borgerne der tilhører de forskellige trossamfund. Men rækkefølgen er afgørende.