Faderlig myndighed
At Luther ser den verdslige verden som hierarkisk ordnet, er der ingen tvivl om. Forældrenes autoritet begrundes således med ordene: ”For Guds øjne er vi vel alle lige; men mellem os selv indbyrdes er en sådan ulighed og ordentlig forskel nødvendig og af Gud befalet. Du skal være mig som din fader lydig, og jeg skal have magt og myndighed over dig”. Her begrunder Luther det jordiske hierarki i modsætning til det ligestillede, individuelle Gudsforhold. Samtidig understreger han, at det er faderen, det har magten og myndigheden. Det samme er tilfældet, hvis myndigheden over barnet skal overdrages til andre, her omtales den også som ”faderlige myndighed”.

Lydighed mod forældre
Alligevel indledes spørgsmålet om myndighed med, at Luther slår fast, at ”i Forældrenes Myndighed har al anden Myndighed sin Grund”. Det peger på, at myndigheden er fælles. Og så snart det kommer til børns og tyendes pligt til at adlyde, er der ingen tvivl om, at forældrene er ligestillede. Luther indleder forklaringen af det fjerde bud med at understrege, at Gud har sat Fader og Moder over alle andre personer på jorden, ved siden af sig selv. Her skelnes ikke mellem far og mor, begge står i Guds sted og skal æres og elskes lige af deres børn. Herfra følger og understreges gentagne gange, at børn og tyende skylder fader og moder – husfader og husmoder – lige lydighed, ære og kærlighed.  Luther omtaler forældrene som en samlet og ligestillet enhed, som dem, der opdrager og ernærer og yder omsorg

Ligestilling gennem husholdet?
Den verdslige øvrighed omtales som ”Fader-standen”, og enkelte steder i Luthers forklaring af det fjerde bud kobler han den konkrete myndighed alene til faderen. Men manden og kvinden omtales hovedsageligt som en ligestillet enhed inden for husholdet og i den lydighed, ære og kærlighed som børn og tyende skylder forældrene. Denne dobbelthed rækker på den ene side ud i et samfund, hvor den retlige og politiske myndighed var koblet til manden, samtidig giver det kvinden en ligestillet position i husholdet, under mandens officielle myndighed, men med en selvstændig position i forhold til børn og tyende. Dermed åbner Luthers forklaring af det fjerde bud for en magt- og ærefuld position for kvinden med udgangspunkt i hendes placering i samfundet.

Man kan overveje om den ligeværdighed der skabes for kvinden via husholdet kan medvirke til at forklare at vi i dagens Danmark på den ene side har et af de mest ligestillede samfund, på den anden side har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder.