Luthers tanker om hvordan det enkelte menneske skulle leve det gode kristne liv, blev i sin mest enkle form formidlet til den brede befolkning i Den lille Katekismus. Den lille katekismus blev oversat til de enkelte reformerte landes sprog, herunder dansk, og i århundreder brugt som obligatorisk læsning forud for konfirmationen. Luthers lille Katekismus var en medvirkende årsag til en udbredt læsefærdighed blandt den almindelige befolkning i de lutherske lande. Det var den mest udbredte bog, trykt i utallige oplag, og materialiseringen af de Guds ord det enkelte menneske som minimum skulle være i stand til selv tilegne sig.

I den lille Katekismus forklarede Luther De ti Bud, trosbekendelsen, Fadervor, dåben, skriftemål og nadver. Derudover indeholdt nogle udgaver af Den lille Katekismus den såkaldte Hustavle. Ifølge Luther var samfundet inddelt i tre ’stænder’: husstanden, regeringsstanden og kirkestanden. Alle medlemmer af samfundet var medlem af alle tre stænder som enten lydende eller bydende. Hustavlen angav med bibelcitater hvilke pligter medlemmer af de tre stænder havde over for hinanden. Den indbyrdes relation mellem dem, der adlød, og dem, der befalede, inden for hver stand var en pligtrelation, dvs. at fokus lå på de pligter man havde over for hinanden frem for på de enkeltes rettigheder.

Hustavlen indledes med de gensidige pligter inden for kirke- eller lærestanden. Som det gode eksempel for menigheden fremhæves først hvordan biskopper, sognepræster og prædikanter burde leve deres liv, både hvilke personlige egenskaber de skulle besidde og hvordan de skulle leve deres liv for at være i en position hvor de kunne formane andre. De lydende formanes til at ære de lærde.

Dernæst gennemgås forpligtelserne i regeringsstanden. Det fremhæves at al magt var givet af Gud. Det betyder at modstand mod magten var modstand mod Gud, men det betyder også at magt udøvet til det gode lønnede sig og magt udøvet til det onde, burde skabe frygt hos den der udøvede den. Dem, der adlyder i forhold til øvrigheden, formanes om at give enhver øvrighed hvad man er den skyldig.

Hustavlen gør mest ud af relationerne inden for husstanden. Centralt i husstanden var ægteparret, der både var ægtefolk, forældre og arbejdsgiver. Derudover bestod husstanden af børn, tjenestefolk og eventuelt andre beboere, fx gamle på aftægt. Husstanden bestod således af tre mulige relationer: mellem husbond og hustru; mellem forældre og børn og mellem husbond / madmor og tyende. Tyende, børn og hustru skulle lyde husbonden og det fjerde bud ”du skal ære din far og din mor” var grundlaget for relationen mellem husstandens bydende og lydende, både i følelser og handling.