Med autoritet følger ansvar
I sin store katekismus forklarer Luther det fjerde bud omhyggeligt. En del af forklaringen rummer en introduktion til hans lære om de tre stænder, regeringsstand, kirkestand og husstand. Han understreger, at alle autoriteter i de tre stænder er i forældrenes sted, og forældrenes autoritet er givet af Gud. Derfor er det afgørende, at man ærer sine forældre og andre autoriteter, fordi gennem dem ærer man Gud. Men i Luthers forståelse handler det fjerde bud ikke om en ensidig forpligtelse til at ære. Det fjerde bud beskriver derimod en social relation båret af gensidige forpligtelser. Trods relationernes hierarkiske natur, er de karakteriseret af sociale og følelsesmæssige forpligtelser for begge parter, både de lydende og de bydende.
Autoriteterne er således ikke karakteriseret af rettigheder, men af pligter mod husholdet eller undersåtter. I den lille katekismus er væsentlige dele af forklaringen af det fjerde bud flyttet om i den hustavle, der er et supplement til katekismen. Her introduceres den enkelte gennem bibelcitater til de forpligtelser, der følger med de forskellige positioner i de tre stænder. Forældrene deler fx forpligtelsen til at forsørge og opdrage deres børn som gode kristne.  

”At du må leve længe …”
Calvin skriver sin første katekismus i 1537 og senere, i 1545, en katekismus i højere grad udformet som en introduktion til børn i stil med Luthers lille katekismus. Calvin placerer også alle personer med autoritet i forældrenes sted og understreger pligten til at lyde autoriteterne som Guds vilje. Men de tre stænder, der både strukturerer hele samfundet hos Luther og skaber grundlag for samme autoritetsforståelse på alle samfundsniveauer, er ikke en del af Calvins sociale forståelse. Og hvor Luther bevæger sig fra børnenes pligt videre til forældrenes pligt, går Calvin i gang med at forklare hvordan løftet om et langt liv på jorden, som loves den der ærer sine forældre, kan forklares positivt i lyset af prædestinationstanken. Calvin adresserer med andre ord ikke autoriteternes forpligtelser, som er en integreret og central del af Luthers forklaring af det fjerde bud.  

En specifik luthersk sociallære
Luther gør det også klart i sin forklaring af det fjerde bud, at husholdet er det bedste sted at leve et helligt liv. Her har man bedst mulighed for at udføre sit daglige arbejde og samtidig ære de autoriteter, Gud har sat til at bestemme over en. Han definerer det lange liv, man bliver lovet som et godt liv bestående af  ”et godt helbred, hustru og børn, beskæftigelse, fred, god regering osv.”. Og ikke mindst så rummer hans læsning af det fjerde bud en sociallære gennem læren om de tre stænder og de gensidige forpligtelser i alle sociale relationer. I sammenligning med Calvin bliver det tydeligt, at der her er nogle spor i den konfessionelle kultur som er særegne lutherske.