Reformationslandet Tyskland
I Tyskland er der i 2017 naturligt nok et væld af udstillinger om Luther og reformationen. For nylig har en gruppe af studerende og lærere ved teologi i Aarhus besøgt flere af disse udstillinger. Det er slående, hvor forskellige budskaber, de sender. På denne måde udgør udstillingerne til sammen det femte reformationsjubilæums (tyske) bud på, hvordan vi bør erindre reformationen, og på, hvilken arv vi står tilbage med. I en række blogs henover efteråret skal vi se nærmere på dette. Vi begynder i Berlin.

Hammerslagenes genlyd
Under overskriften 3xHammer, der spiller på den protestantiske myte om Luthers teseopslag på slotskirkedøren i Wittenberg den 31. oktober 1517, kan man besøge de tre nationale udstillinger i Berlin, Wittenberg og Eisenach, der medfinansieres af den tyske stat og har præsidenten som protektor. Deutsches Historisches Museum i Berlin viser Der Luthereffekt, Luthereffekten, og fokuserer gennem en bred rammefortælling, der orienterer om de tyske og schweiziske reformationer på linje med de engelske og franske, på den protestantiske religionstypes global impact. På denne baggrund koncentrerer Berlinerudstillingen sig om fire nationale cases: Sverige, USA, Tanzania og Korea.

Stormagt og frihed
Hvor stormagtstidens Sverige er skoleeksemplet på en europæisk reformationshistorie, hvori de konfessionaliserende konger spiller hovedrollen som den øverste statslige og kirkelige leder, ved hvis mellemkomst religionen på godt og ondt blomstrer op og går i intim alliance med statsudviklingen, benyttes USA som eksempel på, hvordan Europas konfessionelle konkurrence og tvang får nogle til at søge bort over havet for frit at dyrke deres religion. I USA kommer det aldrig til en statsreligion, men alligevel spiller konfessioner og denominationer, ja hele religioner en enorm rolle i såvel det private som i det offentlige liv. Mens Sverige i 1600- og 1700-tallet med sin kombination af kristendom, kongehus og krig oplevede en national opblomstring, der fik mangt en hersker i Europa til at rette blikket mod nord, konstrueres USA af de europæiske immigranter, der flygter fra netop disse europæiske statskristendomme som frihedens sikre havn, hvor enhver kan tro sit og hvor religionen ikke kontrolleres ovenfra af statsmagten. Her er 1800-tallets vækkelsesprædikanter, hvis tale til den enkelte kristne, grundstammen i kristendomstypen. Hvor Sverige arvede reformationens betoning af fyrstens embede og den offentlige orden, var det i USA betydningen af den enkeltes trosforhold, der udgjorde og udgør den centrale erindring om reformationen.

Global udbredelse
Protestantisk kristendom har længe været tilstedeværende uden for den transatlantiske verden. I Tanzania kom den til landet med europæiske missionærer, men har siden verdenskrigenes afslutning i stadig højere grad selvstændiggjort sig og tager ikke længere kun form af datterkirker til kirker i Europa. I høj grad deler Tanzania dog en historisk arv med europæisk protestantisme, hvor kristendom og nationalitet smelter tæt sammen. Kirkerne i Tanzania er kirker for nationen og for folket.

Det egentlige boom i protestantismen finder i disse år sted i Sydkorea, hvor protestantiske kristendomsformer vinder frem på bekostning af såvel katolicisme og buddhisme som lokale religioner. På en måde, der minder om de store amerikanske vækkelsesbevægelser, vinder såkaldte megakirker frem i Korea. De er præget af konservativ teologi og et liberalt forhold til den traditionelle kristne gudstjeneste. Her hører det enkelte menighedsmedlem budskabet om Jesus rettet direkte til ham eller hende – men sammen med de andre i menigheden. Verdens største megakirke, Yoido Full Gospel Church, ligger i Seoul og har plads til 12.000 mennesker. Hver uge deltager omkring 200.000 i kirkens gudstjenester. Den globale arv fra reformation er ikke entydig – lige så lidt er dens forvaltning.