For præcis 500 år siden forelæste Martin Luther over Paulus’ brev til Romerne, den såkaldte Romerbrevsforelæsning. Luther havde lavet udførlige forelæsningsnoter, og i auditoriet var der studerende, der flittigt skrev ned, hvad Luther forelæste. Mere skete der ikke. Forelæsningen blev ikke udgivet, sådan som det skete for flere af de følgende forelæsninger. Den blev glemt. I de næste 400 år var det andre Lutherskrifter, der bliver læst. Det ændrede sig for ca. 100 år siden.

En enestående kilde til den unge Luther
I 1906 blev Luthers forelæsningsnoter fundet og udgivet i 1908. Den udgivelse kom til at sætte store spor i det 20. århundredes teologi. Først afvist man forelæsningen som førreformatorisk. Den viste, mente man, hvordan Luther endnu hang fast i senmiddelalderens tankegang. Men ret hurtigt kom man til at betragte Romerbrevs­forelæsningen som en enestående kilde til den unge, kompromisløse Luthers teologi, hvor netop de centrale reformatoriske tanker var slået igennem. Romerbrevsforelæsningens radikalitet, dens skarpe understregning af, at mennesket ikke kunne frelse sig selv, men var overladt til Guds nåde viste klart Luthers reformatoriske teologi, mente man nu. Luther begyndte sin forelæsning med at slå fast, at formålet med Romerbrevet var at ødelægge enhver form for menneskelig retfærdighed.  Guds dom ramte alt menneskeligt. Og frelsen måtte gå gennem denne radikale syndserkendelse. Det var mennesket som synder, der blev frelst og ikke noget anden. På samme tidspunkt var man i Tyskland begyndt at blive optaget af Søren Kierkegaard, og Søren Kierkegaard og den unge Luther passede sammen som fod i hose. Begge tænkte radikalt. Begge fremhævede det paradoksale i kristendommen.

Mødet mellem Luther og Kierkegaard
Den unge Luther og Kierkegaard kom til at spille en central rolle for den teologiske bevægelse, der blev kendt under navnet dialektisk teologi, og som har sat sit præg på protestantisk teologi helt op til vores tid. Filosoffen Martin Heidegger gennemgik i et semester Romerbrevs­forelæsningen i sin undervisning. Romerbrevsforelæsningens Luther blev målestokken for Luthers teologi. Den ældre Luther gled omvendt i baggrunden. Først de seneste år er han igen kommet frem i lyset.

Men egentlig er det ikke rigtigt at skrive at forelæsningen blev fundet i 1908. For i 1846, i 400-året for Luthers død, blev den faktisk udstillet på Det kongelige bibliotek i Berlin. Men dengang tog ingen rigtig notits af den. Egentlig er det sjovt at tænke på, at Kierkegaard faktisk kunne havde læst Romerbrevsforelæsningen, for han besøgte Berlin flere gange. Men intet tyder på at han kendte forelæsningen. Luther og Kierkegaard måtte vente endnu syv årtier, før de mødtes.