Luther i dansk politik
Martin Luthers syn på forholdet mellem kristendom og politik har spillet en vigtig rolle i de seneste års offentlige debat herhjemme. Efter Muhammedkrisen for ti år siden udtalte den daværende statsminister, at vi i Danmark adskiller religion og politik. Han henviste i den forbindelse til Luthers skelnen mellem det åndelige og det verdslige regimente.

Om den verdslige øvrighed
Luther selv var stolt af den skelnen. Han gør rede for den i skriftet "Om verdslig øvrighed – hvor langt man er den lydighed skyldig" fra 1523. Regimente betyder, at nogen regerer. Og dybest set er det for Luther Gud, der regerer mennesker. Det gør han på to måder. Han gør det ved at frelse mennesker, befri dem fra synd og død, så de kan leve sådan, som det var tænkt fra begyndelsen. Midlet til denne regeren er evangeliet om Kristus. Derfor er dette regimente åndeligt: det sigter mod menneskets frelse, og den kan ikke opnås med menneskelig magt. Evangeliet forkyndes frit og modtages frit i tro.

Gud regerer imidlertid ikke kun de troende, men alle mennesker. Vi lever i syndens verden, hvor ondskab og ødelæggelse er et livsvilkår. For at beskytte det skabte og derfor gode menneskeliv har Gud indsat den verdslige øvrighed, dvs. det politiske herredømme. Her regerer Gud ikke direkte, men gennem menneskelige magthavere som konger, fyrster og byråd. Gud har indsat selve den politiske magtudøvelse som ordning. Men han overlader det til mennesker at udøve magten på eget ansvar. Meningen med det politiske herredømme er som sagt beskyttelse af det skabte menneskeliv. Da dette er truet af ondskab i alle dens former, er retten til at straffe en vigtig del af øvrighedens beføjelser.

Adskillelse af kristendom og politik?
Adskiller Luther så kristendom og politik? Både ja og nej. Han adskiller dem på den måde, at kernen i kristendommen – evangeliet, troen og frelsen – hverken kan fremkaldes politisk eller overføres til det politiske. Men Luther holder kristendom og politik sammen på flere måder. For det første er selve tanken om øvrigheden som indsat af Gud jo en kristen tanke. Desuden er kristendom andet end tro på evangeliet. Troen giver sig udslag i praksis og det sker først og fremmest ved at den kristne viser næstekærlighed. Og Luther siger umisforståeligt, at kristen næstekærlighed også findes i en politisk udgave.

Politisk næstekærlighed
Den politiske magthaver kan jo være kristen. Og det betyder, at han udøver sin magt ud fra næstekærlighed, dvs. til gavn for sine undersåtter. Men også disse skal vise politisk næstekærlighed, hvis de ellers er kristne. Det vil sige, at de skal bidrage til, at øvrigheden kan udføre sin opgave at beskytte og fremme menneskelivet.

Ved reformationsjubilæet vil vi få at høre, at vort samfund bygger på luthersk kristendom. Men bortset fra denne historiske kendsgerning bør vi spørge, hvad kristne menneskers ansvar for samfundet i dag kunne bestå i.

• Martin Luthers "Om verdslig øvrighed." På dansk ved Svend Andersen, Aarhus Universitetsforlag 2006