Zwingli i Schweiz
Præsten og humanisten Huldreich eller Ulrik Zwingli var siden 1516 en hvas kritiker af Det schweiziske Edsforbunds udenrigspolitik, der blandt andet bestod i at lade stærke unge mænd hverve til udenlandsk krigstjeneste. For Edsforbundet var det politisk og strategisk vigtigt at skabe modsætninger blandt de magter, der omgav det, der siden skulle blive det egentlige Schweiz. Zwingli var inspireret af Erasmus af Rotterdam, ikke blot i sin afsky for krigen, men også i sin teologiske tankegang. Hans næste skridt var at gå til angreb på afladshandelen, skønt han endnu var loyal over for selve sakramentssystemet i den gamle kirke. Zwingli blev en mand, man lyttede til; især da han i 1518 fik en platform som præst i Zürichs hovedkirke, Grossmünster.

Zwingli og Luther
I foråret 1519 fik han fingrene i nogle af Luthers skrifter, der var blevet trykt i Basel, og efter disputationen i Leipzig (hvor Luther skulle forsvare sig over for de romerske teologer) hører vi stadig oftere Luthers navn nævnt i Zwinglis prædikener og traktater. Det er i 1519, at han tilslutter sig Luthers syn på synd og nåde. Han ser nu ikke længer Bibelen som en bog, der blot skal yde moralsk rådgivning, men som en religiøs kraftkilde. Dette gjorde Zwingli til egentlig reformator under stærk påvirkning af den Luther, han aldrig havde mødt i virkeligheden. Når han siden underbetonede denne påvirkning, skyldes det, at han i modsætning til Luther i 1520’erne benyttede det politiske værktøj for at gennemføre reformationen i Schweiz. Luther så med skepsis på den direkte sammenblanding af religion og magtudøvelse, og da de to endelig mødtes ved samtalerne i Marburg i 1529, kunne de ikke komme til enighed om meget.

Zwingli som reformator
Året 1519 blev Zwingli altså gennem sin Lutherlæsning reformator. Det er året for den zwinglianske reformations begyndelse. I 1919 byggedes den lille reformerte kirke i Weggis i Kanton Luzern ved Vierwaldstättersee. Den er enkel og uden billeder, skønt den blev udstyret med glasmosaikker i korvinduerne. Zwingli havde nok været modstander af billeder, men havde specifikt sagt, at kirkeruder ikke kunne være farlige og anstødelige, da der ikke kunne bedrives afgudsdyrkelse med dem. Hvad var mere naturligt i 1919 end at gøre vinduerne til et 400-års reformationsminde?

Reformationsvinduer i Weggis
I det centrale vindue lige over alterbordet, der dog mest er en læsepult, ses Jesus under en klassisk bue på baggrund af et åbent landskab. En alvorligt udseende type med hævede hænder stående på en plint med året 1919 – nærmest som en levende statue. På plinten står ordene fra Matt 11, 28: ”Kommer til mig alle der er tætte og bærer tunge byrder, jeg vil giver jer hvile”. Netop dette Jesusord benyttede Zwingli som indstiftelsesord i sin nadverliturgi siden 1523.

Zwingli på glasmosaik
Til vestre herfor, mod syd, ses i vinduesmaleriet reformatoren Zwingli. Der står han med sin humanistbaret på hovedet og hånden på bibelbogen. Over ham ses en himmelsk vision af en kalk med en flamme: et udtryk for Kristi åndelige nærvær i nadveren, hvilket dog nok så meget er en calvinsk tanke. Under Zwingli læses: ”Hvad der behager Gud, ser I hos Jesus Kristus”.

Luther møder endelig Zwingli i fred og fordragelighed
Til højre, mod nord, møder vi overraskende nok Martin Luther med bibelbogen. I himlen er det her visionen af hele Guds ord i skriften og frelseshistorien fra Alfa til Omega. Citatet under Luther stammer fra salmen ”Vor Gud han er så fast en borg”, nemlig ”Guds ord de nok skal lade stå”, der på den tid nærmest var blevet et luthersk reformationsmotto.

På den måde mødtes Zwingli og Luther så endelig i samdrægtighed, som reformatoriske drabanter, historiske vidner for den korsfæstede og opstandne frelser – med 400 års forsinkelse i en lille kirke ved søbredden i det reformerte Schweiz.