Delvist overlappende med LUMENs danske projekt om Lutherdom og samfundsudviklingen i Danmark har Nina J. Koefoed, Gorm Harste og Bo Kristian Holm fra det danske projekt samarbejdet med Urban Claesson og Karin Hassan Jansson fra henholdsvis kirkehistorie og historie i Uppsala. Målet var at udnytte resultaterne i det danske projekt til en sammenligning med det eneste andet lutherske monarki, det svenske.

Resultatet blev en ny tese til forståelse af den skandinaviske samfundsudvikling: de nordiske husholdsstater set som variationer af samme lutherske motiver.

Martin Luthers opfattelse af samfundet som en husholdning, der blev styret af forældrene, etablerede ifølge bogen en model for social organisering, som blev vigtig i de nordiske lande i det 17. og 18. århundrede. Da de nordiske klostre blev afviklet med den lutherske reformation, blev husholdningerne den nye ramme for det kristne liv. De ti bud erstattede klostrenes regler, morgen- og aftenbønnen erstattede klostrenes tidebønner, og husholdningen blev den givne og legitime form for fællesskab og organisation. Forholdet mellem forældre og børn blev derfor normativt langt ud over det, der i dag kaldes familien.

Når husholdningsstaten her introduceres som analytisk begreb, gøres det dels for at betegne en teologisk baseret stat, der både var organiseret som en husholdning, og som bestod af og var baseret på husholdninger i mindre skala. Og dels for at indfange, at det der i bogen betegnes husholdskultur både prægede det enkelte hushold og staten som helhed.

I ældre nordisk forskning forbindes husholdningens centrale rolle i det tidligt moderne samfund normalt med den svenske kirkehistoriker Hilding Pleijel og hans tese om »hustavlens verden«. Baseret på ny forskning bekræfter forfatterne i denne antologi Pleijels grundlæggende antagelse. Men det sker på en måde, som Pleijel næppe selv ville have forestillet sig. Antologien indledes med to kapitler, der opdaterer forskningssituationen. De følgende kapitler undersøger husholdningens historiske og samtidig teologiske rolle på forskellige niveauer i den tidlige moderne periode - i hverdagslivet, i kirkens undervisning og i den overordnede organisering af staten.

Studierne forbinder forskning fra Danmark og Sverige og tilbyder komparative perspektiver på organiseringen af husholdningen i hvert rige. Siden det 16. århundrede har både den svenske og den danske husholdningsstat været i konflikt og delt en luthersk bekendelse. Rigerne er både ens og forskellige fra hinanden. For eksempel er det et fælles nordisk træk, at husholdninger ikke blev styret af fædre alene, men af begge forældre.

Link til forlag