Aarhus Universitets segl

Reformationsarkæologi i Danmark – Status, metoder og muligheder

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet - senest den 24. november. Se tilmeldingslink i teksten.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 30. november 2017,  kl. 10:00 - 17:00

Sted

Moesgård, bygning 4206-139

I forbindelse med reformationsåret sætter denne workshop fokus på arkæologien i studiet af den danske reformation. Spørgsmålet er todelt, da det både tager sigte mod generelt at belyse arkæologiens muligheder som metodisk og teoretisk perspektiv på reformationen og dens materialitet, og mod konkret at belyse reformationen i Danmark. Hvad er status og forskningsfelter? Har arkæologien særlige muligheder og udfordringer? På hvilken måde kan arkæologien bidrage til et diverst og tværvidenskabeligt forskningsfelt? I hvilket omfang kan dansk arkæologi overføre teorier og metoder fra den mere udviklede reformationsarkæologi i eksempelvis Storbritannien, hvor konfessionskulturen såvel som bevaringsforhold er anderledes?

Dette er hovedspørgsmålene for denne workshop, som både vil give mulighed for at fremlægge og diskutere igangværende forskning, kommende projekter og metodiske problemstillinger samt invitere til en åben diskussion af og refleksioner over arkæologiens rolle i reformationsforskningen.

Workshoppen er finansieret i et samarbejde mellem forskningsprogrammet MCH (Materials, Culture and Heritage) på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier og LUMEN – Center for the Study of Luteran theology and Confessional Societies, Aarhus Universitet
 

P r o g r a m

10.00-10.15: Velkomst og tanker om reformationens arkæologi

Mette Svart Kristiansen og Rainer Atzbach, Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier 

10.15-10.45: Hinsides repræsentation – eller noget om at finde luthersk bordtøj

Jette Linaa, Moesgård Museum

Titlen til dette indlæg er formet som en roman fra 1900-tallet, for ligesom sådan en er vejen mod reformationsarkæologien lang og snoet. Er det overhovedet en farbar vej at søge efter "reformationsindikatorer" inden for bordtøjet, ligesom vi har søgt efter en række andre indikatorer på identiteter: sociale, gender, kulturel, etnisk osv. Hvordan undgår vi at falde i repræsentationens fælde, hvor et motiv på et fad = reformeret hushold? Grundspørgsmålet er selvfølgelig, hvad reformationen egentlig er, og hvordan den ændring i mentalitet, som reformationen er udtryk for, interagerer med materialitet og kommer til udtryk i konsumtion. Dette oplæg vil nogle eksempler på hvad der kan være farbare veje til større indsigt i reformationens udtryk i den særlige danske skriftløse arkæologi.   

10.45-11.15: Reformation i hjemmet – or not?

Mette Svart Kristiansen, Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier

Hverdagens praksis var en religiøs praksis. Det blev understreget med den Lutherske tilgang til arbejde og på daglig læring gennem katekismen under husfaderens ansvar. Hvilken rolle spillede materialitet i opøvelsen af nye praktiker og forståelse af en ny tro? Og er det overhovedet muligt at identificere konfessionaliseringsprocessen gennem hjemmets materielle kultur, når 15-1600-tallets boliger er indrettet som modebutikker, inventarlister møblerer rummene med et køligt økonomisk blik, kister med udskårne religiøse motiver er stablet sammen på utilgængelige magasiner og arkæologiske udgravninger af 1500-tallet-1600-tallets boliger sjældent udføres, og endnu sjældnere publiceres? 

11.15-11.45:    Det reformerede landskab?

Poul Baltzer Heide, Øhavsmuseet

Blev landskabet også reformeret, og hvordan kan vi se det arkæologisk? Ja, landskabet blev i høj grad også reformeret, men hvordan vi kan se det arkæologisk – det er en anden sag. Med udgangspunkt i det nystartede projekt ’Brahetrolleborg – fra romertid til reformtid’ vil jeg diskutere mulighederne for at identificere reformationen i forbindelse med arkæologiske undersøgelser i det åbne land. Diskussionen tager afsæt i undersøgelserne af den nedlagte kirke i Haagerup, og adresserer de særlige forhold der gælder omkring at identificere trosskifter i landskabsarkæologi, herunder undersøgelsesskala, dateringsmuligheder og tværfaglige undersøgelser. 

11.45-12.00: Opsamlende diskussion 

12.00-12.45: Frokost 

12.45-13.30: Kaffe og Posters 

13.30-14.00: Kirkerummet, arkæologien og reformationen – nogle overvejelser og mulige,

nye perspektiver

Martin Wangsgaard, Danmarks Kirker

Kirkerummets forandring henover reformationsskellet er efterhånden blevet belyst fra mange vinkler, og det samme gør sig gældende for kirkerummets rolle, i den udvikling man kunne kalde den fortsatte konfessionaliseringsproces. En proces, hvor den lutherske kirke fik dannet en egentlig, selvstændig tradition. Der er mange veje ind i dette tværfaglige felt, og arkæologiens bidrag til udforskningen af dette har allerede i udenlandsk forskning vist flere muligheder. I mit indlæg vil jeg forsøge at pege på potentielle nye stier, som arkæologien vil kunne træde herhjemme. Arkæologien kunne derved forhåbentlig tilføre perspektiver til reformationsforskningen, som i mindre grad har været undersøgt, fordi faget som det eneste er forankret i udforskningen af den materielle kultur i bredeste forstand. 

14.00-14.30: Gemt og glemt? Helgenfigurers skæbne efter Reformationen

Sarah Croix, Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier

Selvom man ikke kan tale om en udbredt ”billedstorm” i Danmark blev en del af de religiøse figurer, som var fokus i forskellige andagtsformer, fjernet fra kirkerummet i forbindelse med og efter Reformationen. Dette oplæg vil forsøge at rekonstruere disse figurers skæbne, og at undersøge potentialet af en arkæologisk tilgang baseret på dataindsamling, kategorisering og kontekstualisering, frem for en kunsthistorisk analyse. 

14.30-15.00: Begravelseskultur efter reformationen 1536-1660

Poul Grinder Hansen

Efter reformationen, da skærsilden var afskaffet og gaver til sjælemesser og forbøn irrelevante, blev memoria-aspektet primært knyttet til jordisk erindring. Der skete små ændringer i gravmindernes ikonografiske skema og en ny type gravminde, epitafiet, kom til.  Ved fornemme begravelser blev ligprædikenerne et nyt og betydningsfuldt element i ritualerne omkring døden. ”Gravgods" i traditionel arkæologisk forstand er der ikke meget af. 

15.00-15.15: Opsamlende diskussion 

15.15-15.45:    Eftermiddagskaffe

15.45-16.15:    Korte annonceringer (5 min) 

16.15-16.30:     Slutdiskussion 

16.30-17.00:     Vinreception i Balle-Lounge