LUMEN Lecture
Helen Rossil: "Vokal konfessionalisering: barselskvinders salmer i Danmark og Sverige ca. 1550-1950"
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
1461-515
Arrangør
I både Danmark og Sverige ville de første reformatorer afskaffe ritualet for indledning af barselskvinder 40 dage efter fødslen, men endte af praktiske grunde alligevel med at bevare det. Den heraf følgende teologiske ambivalens satte sine spor i alle følgende autoriserede salmebøger: enten var der ingen (officiel) kirkegangssalme, eller også var den omgivet af paratekstuelle forbehold.
I dette foredrag vil Helen Rossil vise hvordan menighedssang af kirkegangssalmer bidrog til konstruktionen af forestillinger om kvindeliv og moderskab i det tidlig moderne Skandinavien. Med udgangspunkt i tre-standslæren undersøger Helen Rossil hvilke relationer der tematiseres i disse salmer og hvordan – poetisk og musikalsk. Helen Rossil vil demonstrere et par eksempler, og hvis der er stemning for det, vil der i fællesskab blive synget et vers eller to.
Helen Rossil er sanger og musikforsker, ph.d. fra Uppsala universitet på en afhandling om den folkelige salmesang i Danmark. Hun gennemfører sit projekt om kirkegangssalmesang med støtte fra Kungl. Musikaliska Akademien.