Modtagelsens økonomi? Forholdet mellem sakramente og socialitet i lutherske konfessionssamfund

Kollektivt AUFF NOVA-projekt finansieret af Aarhus Universitet Forskningsfond – Projekt leder Bo Kristian Holm

Økonomi er blevet hoveddiskursen for forståelsen af samfund, for forståelsen af det politisk nødvendige og derfor også i politiske beslutninger. Dette forhold har fået selv økonomer til at kalde på en kritisk opposition og sociologer til at tale om modernitetens brudte løfter (Hartmut Rosa). Dette projekt tager udgangspunkt i spørgsmålet om økonomiens erobring af diskursen er sket på bekostning af den balance, der var afgørende for udviklingen af moderne, nordeuropæiske samfund? Hvis liturgien har spillet den rolle for Europas politisk-religiøse og socio-religiøse udvikling, som ledende teoretikere har tilskrevet den, så har samfundsdannelsen i lutherske samfund været præget af andre rationaler end de rent økonomiske, netop fordi det sakramentale blev nydefineret.

Projektet er eksperimentelt. Ambitionen er at bidrage til en ny teori om protestantismen og en ny tilgang til studiet af den ved at besvare forskellige men sammenhængende spørgsmål:

  1. Hvordan ændrer et fokus på de sociale og økonomiske dimensioner vores forståelse af liturgiens rolle for en luthersk verdensopfattelse?
  2. Hvordan ændrer en ny forståelse af liturgiens rolle vores forståelse af den lutherske protestantismens indflydelse, og derfor også af nutidens samfunds afhængighed af historisk udvikling?
  3. Giver dette grundlag for et kritisk og videnskabeligt solidt korrektiv til nutidens politiske diskurs i fremhævelsen af, at den kulturelle arv fra Lutherdommen er plurifom og meget mere end blot en forudsætning for sekularisering?

Delprojekter

Bo Kristian Holm: Liturgi som social teori.

Liturgi og teologi er i Luthers forståelse tæt forbundne. Luthers sjælesørgeriske teologi har som mål at indsætte mennesket i en ny frelsende relation til Gud. Dermed er teologien selv del af kommunkationen mellem Gud og menneske,  på samme måde som den gudstjenestelige liturgi. Dette studie undersøger i diskussion med bl.a. William Cavanaugh og Marcel Hénaff, hvor langt luthersk liturgi kan læses som social teori.

Jette Bendixen Rønkilde: En praksisteoretisk undersøgelse af nadver med særligt fokus på sociale praksisser og forestillinger.

I min forskning undersøger jeg forholdet mellem sakramentalitet og socialitet i protestantismen med særligt fokus på forholdet mellem luthersk troslære og trospraksis og samfundsdannelse i Danmark. Undersøgelsen struktureres ud fra spørgsmålet om, hvilke sociale forestillinger der praktiseres i fx nadverliturgier? Undersøgelsen er en praksisteoretisk undersøgelse af især liturgier, men også andre kildegrupper som fx visitatsprotokoller, landemodeakter, katekismer, prædikener, salmer, huspostiller, bønnebøger mm. vil blive inddraget.

Eva Krause Jørgensen: Protestantismeteorier og sakramentalitet

Min forskning består dels af en historiografisk undersøgelse af hvordan Reformationen og Protestantismen i store dele af modernitetstænkningen på forskellig vis er blevet fortolket som et afgørende grundlag for senere processer mod sekularisering, rationalisering og kapitalisme. Min undersøgelse koncentrerer sig især om (vestlige) teoretikere fra det 20. århundredes sociologiske, teologiske og historiske traditioner. Desuden undersøger jeg forholdet mellem sakramentalitet og socialitet i protestantismen med særligt fokus på, hvordan dette er kommet til udtryk i den historiske danske samfundsudvikling. Her undersøger jeg særligt den verdslige øvrigheds position, interesser og handlerum i forhold til befolkningen og kirken som den er blevet italesat, forhandlet og praktiseret f.eks. i forbindelse med bods- og bandlysningssager eller skole-, social- og reformpolitik.