Bøger

Bo Kristian Holm: Reformationen. Tænkepauser 49. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2017.

På kun 60 sider får man i denne bog en indføring i de væsentligste sider af reformationen, dens baggrund og den samfundsmæssige virkning gennem fem små kapitler:1) Et tordenskrald og et hammerslag, 2) Reformationen kommer til Danmark, 3) Oprøret fra 'udkanten', 4) Reformationens motor, 5) Et godt samfund.


Nina Javette Kofoed: Reformationen i Danmark. Lovgivning og samfundsudvikling          

E-bogen Reformationen i Danmark. Lovgivning og samfundsudvikling handler om reformationens indførelse i Danmark og de spor, reformationens centrale teologiske budskaber kom til at trække i samfundsudviklingen.

E-bogen er udgivet i samarbejde med danmarkshistorien.dk med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017.


Bo Kristian Holm: Reformationen i Danmark. Teologi og kultur

E-bogen Reformationen i Danmark. Teologi og kultur handler om de teologiske spørgsmål, der satte den lutherske reformation i gang, og om de svar, som først og fremmest Martin Luther gav, der fik betydning for kultur og samfund.

E-bogen er udgivet i samarbejde med danmarkshistorien.dk med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017.


Bo Kristian Holm & Nina Javette Kofoed (eds.):  Lutheran Theology and the Shaping of Society: The Danish Monarchy as Example (Planned for publication January 2018).

From different perspectives this book studies the role of Reformation theology in the shaping of Danish society and the social dimensions of Lutheran confessional culture.

Table of contents: Bo Kristian Holm & Nina Javette Koefoed: Studying the Impact of Lutheranism on Societal Development: An Introduction · Theodor Dieter: Interpretation of Martin Luther’s 95 Theses on the Power of Indulgences · Vítor Westhelle: Faith and Love: The Lutheran Shaping of the Social Imaginary · Hans-Martin Gutmanm: Intimacy, Shame, Justification: Martin Luther’s Theology as an Answer to the Early Modern Crises of Communalization and Individualization ·  Bo Kristian Holm: Dynamic Tensions in the Social imaginaries of the Reformation  · Sasja Emilie Mathiasen Stopa: ”Honor Your Father and Mother:” The Influence of Honour on Luther’s Conception of Society · Candace Kohli: The Prince, the Priest, and the Spirit in Cahoots? Towards a Resolution of the Moral Paradox in Luther's Theological Anthropology in light of his Political Theology · Thomas Kaufmann: Lutheran Academic Culture in Early Modernity – some remarks · Mattias Skat Sommer: Three Estates and Three Uses of the Law in Niels Hemmingsen’s Liffsens Vey · Svend Andersen: Two Kingdoms, Three Estates, and Natural Law · Gorm Harste: A Culture of Sovereignty: The Constitutionalization of a Danish Mythology · Rasmus Skovgaard Jacobsen: The Burden of the Highborn: The nobility and the Evangelical-Lutheran Confession in late sixteenth century Denmark · Laura Katrine Skinnebach: Family Matters: Family and the formation of the Early Lutheran Devotional Sensorium in Denmark · Agnes Arnórsdóttir:Marriage Regulations in Denmark and Iceland 1550–1650: With a Special Focus on Change in the Practice of Marital Gift Giving and the Ideal of Motherhood · Søren Feldtfos Thomsen: Marital Love, Marital Obedience: Gender and Vocation in Danish Household Manuals and Prayer Books after the Reformation ·  Nina Javette Koefoed: Social relations and identities in the Lutheran Household.


Jens Rasmussen, Martin Wangsgaard Jürgensen, Tine Reeh & Carsten Bach-Nielsen (red.): Reformationshistoriske Studier, særudgave af Kirkehistoriske Samlinger, 2017

Ved 500-året for den lutherske reformations begyndelse udkommer Kirkehistoriske Samlinger i en særlig jubilæumsudgave. Det årlige nummer af Danmarks eneste videnskabelige, kirkehistoriske tidsskrift er i anledningen en antologi af artikler, der vedrører reformationen og dens arv i Danmark. Desuden udkommer Kirkehistoriske Samlinger 2017 også i en selvstændig særudgave, Reformationshistoriske Studier.

Årbogen for 2017 rummer flere interessante studier. Kaare Rübner Jørgensens artikel er en dybtgående analyse af, hvorvidt den ene af de to tyske teologer, der skulle hjælpe med at stå reformationen imod var franciskaneren dr. Nicolus Herborn fra Køln. Årbogen rummer tillige bidrag om reformationen på Gotland, om Reformationens vej vestpå til England. Desuden en studie i 1800-tallets præstegårdskultur, hvor diskussionen stod om den rette lutherske lære – samt en afsøgende artikel om, hvorvidt alle bevægelser, der kalder sig lutherske i Danmark, nu også virkelig er lutherske?

Blandt årbogens mindre stykker kan man læse om, at Luthers slægt måske døde ud i Breklum i Vestslesvig i slutningen af 1600-tallet. Redaktøren, lektor Carsten Bach-Nielsen fortæller denne spændende historie.

Kirkehistoriske Samlinger 2017, årbog udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie.


 

 

Per Ingesman (red.): Religion as an Agent of Change, Leiden: Brill, 2016

Per Ingesman, professor i kirkehistorie ved AU og medlem af forskningsenheden Reformatorisk Teologi og Konfessionskultur, har redigeret bogen Religion as an Agent of Change: Crusades – Reformation – Pietism, som er udkommet på Brill, februar 2016. Bogens bidrag diskuterer under inddragelse af tre case studies (korstogene, reformationen og pietismen), hvordan den kristne religion har forandret samfund, skabt nye kulturer og virket identitetsdannende på dem, der har praktiseret den.

Bogen indeholder bidrag af Arne Bugge Amundsen, Ole Peter Grell, Martin H. Jung, Thomas Kaufmann, Fred van Lieburg, Christoph T. Maier, Peter Marshall, Hugh McLeod, Jonathan Phillips, Felicitas Schmieder og John Wolffe. 


Carsten Bach-Nielsen: Fra jubelfest til kulturår: Danske reformationsfejringer gennem 400 år, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2015

Som optakt til reformationsjubilæet i 2017 har kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen gennemgået alle danske reformationsfejringer. I bogens 382 sider panorerer han hen over 400 års danske fejringer af Luther og den protestantiske reformation. Han bevæger sig fra den første dogmesættende jubelfest i 1617 over enevældens og fromhedens triumferende fester i 1700-tallet, Tusindårsfesten for den danske kirke i 1826 og festen for Hans Tausens fødsel i 1894 frem mod de fejringer, der ikke blev i det 20. århundrede. Hvor de tidlige fejringer var religiøse takkefester, blev de i 1800-tallet kulturelle manifestationer, og Luther garant for oplysning, frihed og udvikling. Anderledes besværlig var den tyske arv i 1917 og i 1936.

Reformationen har de seneste 400 år været anledning til fest og overdådighed. Men også til anerkendelse, tugt og vækkelse. Desuden til samling af kirken og danskerne mod ’de andre’. Alt det og mere til gør Carsten Bach-Nielsen rede for i denne bog, der er en gennemgang af festens kulturhistorie, hvor han også ser frem mod jubilæet i 2017 og diskuterer nutidens blik på fejringens RAISON D'ETRE.

  


Christine Helmer & Bo Kristian Holm (red.): Lutherrenaissance: Past and Present, Göttingen: Vandenhoeck und Ruprecht, 2015

Den tyske Lutherrenæssance i begyndelsen af forrige århundrede har haft enorm betydning, men har levet i skyggen af dialektisk teologi. Denne bog trækker Lutherrenæssancen frem i lyset og diskuterer både dens fortsatte potentiale for teologi og studiet af religion og dens mørkere sider. Arven fra Lutherrenæssancen finder vi både hos Regin Prenter og Dietrich Bonhoeffer, men det var også Lutherrenæssancen der var med til at skabe den intellektuelle baggrund for den lutherske kirkes uhellige alliance med nationalsocialismen. I bogen finder man kapitler af verdens førende forskere inden for området: Heinrich Assel, Christine Põder, Peter Widmann, Else Marie Wiberg Pedersen, Peter Grove, Bo Kristian Holm, Jörg Lauster, Ronald F. Thiemann, Christine Helmer, Marit Trelstad og Allen G. Jorgenson.

Bogen er redigeret af Christine Helmer, Northwestern Univerisity, Evanston, IL og Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet og er resultatet af to konferencer i henholdsvis Aarhus og Chicago. 


Søren Feldtfos Thomsen: Heresy and Historigraphy, Aarhus Universitet, 2012

Afhandlingen er en sammenlignende analyse af de to kirkehistoriske værker Das Platonisch=Hermetische Christenthum (1690/1691) af den luthersk ortodokse teolog og kirkehistoriker Ehregott Daniel Colberg (1659-1698) og Unpartheyische Kirchen= und Ketzer=Historie (1699/1700) af den radikalpietistiske teolog og kirkehistoriker Gottfried Arnold (1666-1714).

Afhandlingen søger at belyse værkernes forhandling af forholdet mellem historisk kritik og religiøs ideologi i fremstillingen af reformatoriske og efter-reformatoriske grupper og individer, som traditionelt er blevet opfattet som kætterske, f.eks. døberbevægelserne og kvækerne.

Målet er herigennem at bidrage til en dybere forståelse af forholdet mellem kritisk, komparativ historieskrivning og religiøs apologetik og polemik i periodens kirkehistoriske og heresiologiske litteratur.


Søren Feldtfos Thomsen (red.): Temanummer af Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr. 59, 2012

Skønt man ofte er tilbøjelig til at gøre kætteri til et særligt katolsk fænomen, har også den protestantiske tradition haft sine kættere. Ikke kun blev de protestantiske reformationsbevægelser og flere fremtrædende protestantiske teologer selv ramt af kætteranklagen; et afgørende element i protestantisk selvforståelse var billedet af den aktuelle katolicisme som en i sidste ende kættersk pervertering af den apostolske kirke. Samtidig var ’sværmere’, ’gendøbere’ og ’hekse’ blandt dem, som udfordrede protestantismens sociale og teologiske grænser i dens formative periode. Af disse grunde kan kætteri ses som et afgørende tema i protestantismens historie, som det er formålet med dette temanummer af Religionsvidenskabeligt Tidsskrift at undersøge nærmere.

Temanummeret indeholder artiklerne ’Kætteri som aksetids- og semiotisk fænomen’ af Anders Klostergaard Petersen, ’Reformationens tøvende omfortolkning af kætterbegrebet’ af Bo Kristian Holm og Søren Feldtfos Thomsen, ’Kætterbegrebet i den danske reformationstid’ af Martin Schwarz Lausten, ’De besmittede og de skyldige: Om kætteri og trolddom i det efter-reformatoriske Danmark’ af Louise Nyholm Kallestrup og ’At være eller ikke at være luthersk: Kætteri i en moderne kontekst’ af Marie Vejrup Nielsen. 

Bidragene er reviderede versioner af oplæg holdt ved forskerseminaret ’Protestantisme og Kætteri’, som fandt sted d. 12. oktober 2011 på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, arrangeret af ph.d.-studerende Søren Feldtfos Thomsen.


Christine Helmer & Bo Kristian Holm (eds.): Transformations in Luther’s Theology. Historical and Contemporary Reflections, Leipzig: Evangelische Verlagsanstalt Leipzig, 2011

Luthers teologi er fascinerende, fordi den ikke står stille, men er i stadig bevægelse og på én gang former sin samtid og selv lader sig forme. Denne bog tager temperaturen på transformationerne i aktuel luthersk teologi. Det gør den ved at give overblik dels over hovedliner i udviklingen af luthersk teologi i det 20. århundrede dels over, hvor nutidig teologi ser potentiale og ressourcer i Luthers teologi.

Bogen indeholder udvalgte bidrag fra en international konference om reformatorisk teologi, der blev afholdt i Aarhus i 2009 som afslutning på et to-årigt forskningsprojekt støttet af FKK. Disse bidrag er blevet suppleret med andre, således at bidragene tilsammen viser, hvordan grundtanker i Luthers teologi kan blive til nye frugtbare bidrag til nutidig teologi og samtidig blive relevant for den politiske, økonomiske og etiske diskussion.

Bogen indeholder bidrag af Philipp Stoellger, Friederike Nüssel, Heinrich Assel, Paul R. Hinlicky, Christine Helmer, Peter Widmann, Risto Saarinen, Jan-Olav Henriksen, Michael Welker, Hartmut Rosenau, Elisabeth Gerle, Vítor Westhelle og Svend Andersen. Christine Helmer og Bo Holm har skrevet indledningen.


Peter Widmann m.fl.: Protestantismen til debat, temanummer af Dansk Teologisk Tidsskrift (73. årg., 2010)

Reformationen er ikke kun en transformativ kraft, men transformeres også selv. Bidragene til temanummeret kredser som titlen antyder om denne udvikling i protestantismen og nærmer sig i den forbindelse fra forskellige vinkler begrebet om ”det protestantiske princip”.

Temanummeret indeholder artiklerne "Reformation og deformation" af Peter Widmann, "Protestantisme med kød og blod" af Niels Henrik Gregersen, "Ecclesia semper reformanda: Protestant Principle and Church Renewal" af Werner G. Jeanrond samt "Kirkestormen, neo-Gnosticism and Secular Christianity" af George Pattison. Artiklerne er reviderede versioner af oplæg afholdt ved seminaret "Reformation og deformation - protestantismen til debat", der fandt sted den 7. maj 2010 på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, og blev afholdt i anledning af professor dr. theol. Peter Widmanns 70 års fødselsdag. Uden for temaet bidrager Kjeld Slot Nielsen med artiklen "Mod Gud hjælper kun Gud", der diskuterer navnlig Jakob Wolfs behandling af teodicé-spørgsmålet.


Svend Andersen: Macht aus liebe, Berlin - New York: de Gruyter, 2010

The relationship between religion and politics has received increased attention in recent time. For religious traditions, this increased attention has been cause to reflect on their position regarding political life. Is it permissible for a religious person to engage in political life at all? Should he or she attempt to impose his religious views on the entire society? This book deals with Luther’s reflections on the relation between his religious views and politics. Luther understands political authority as a reflecting a God-given natural order. Christians are called to practice neighborly love also in political life. In Luther’s view, politics consists in the conversion of love into power. Can this idea still be defended today?

“[...] dieses Buch, dessen Verdienst ohne Zweifel darin besteht, die theologische Frage nach einer politischen Ethik in großer Klarheit in die gegenwärtige Diskussion einzubringen.“
Michael Coors in: Theologische Literaturzeitung 136/2 (2011)

   


Bo Kristian Holm & Peter Widmann (eds.): Word – Gift – Being, Tübingen: Mohr Siebeck, 2009

Focusing on the relationship between justification, gift-economy and ontology, this volume addresses fundamental issues in contemporary Reformation theology with an impact on the understanding of creation theology, human passivity/activity, self-giving, the concept of excess, and generosity. This volume brings the discussion of the role of studies in exchanging gifts into a Lutheran context, offering necessary clarifications on Lutheran thinking and Lutheran perspectives on existing discussions in other traditions. With its focus on gift-economy and ontology, this volume provides new perspectives on the core of Lutheran theology and identifies the crucial issues.

“[...] this volume is bound to have an important role in postmodernLutheran theology.”
Mark Mattes in: Lutheran Quarterly XXV (2011)

„ [...] diese sorgfältig dokumentierte Forschungsdiskurs [öffnet] neue und fruchtbare Fragehinsichten [...]“
Heinrich Assel in: Theologische Literaturzeitung 136/6 (2011)

 

Christine Svinth-Værge Põder: Doxologische Entzogenheit, Berlin – New York: de Gruyter, 2009 

This study advances the thesis that prayer can be understood as the key to the fundamental structures of Karl Barth's Church Dogmatics. A particular focus is on the question of how humans are to be perceived as active and receptive subjects in the encounter with God. In the development of the argument, therefore, a key function is attributed to the concept of reciprocity. In this horizon, the relationship is analysed between the petition - which for Barth is central - and the response (as a realisation of the divine relationship). In this, the encounter with God is realised positively through the petition expressing human neediness by the prayer turning into praise. Here, a fundamental hermeneutic structure of Barth's is revealed - Barth wants to do justice to the religious experience in prayer by the very act of not thematising it. It is, however, rehearsed indirectly through the dogmatic statements of his theology.


Bo Kristian Holm: Gabe und Geben bei Luther, Berlin – New York: de Gruyter, 2006

The author uses the cultural anthropological understanding of an ‘economy of the gift’ (reciprocity) to show how in Martin Luther’s writings, especially between 1518 and 1522, his doctrine of justification cannot be formulated without the idea of a re-established mutuality between God and man. Luther’s newly-gained understanding of mutuality enables him to develop his positive understanding of the Christian person and for the frequent parallels he draws between Christology and anthropology.

“Holms Lutherarbeit liest man […] mit großen gewinn“
Helmut Hoping in: Theologische Literaturzeitung 133 (2008)