Reformationens præstetavler
I de fleste kirker hænger series pastorum, præsterækketavler. De opregner sædvanligvis de præster, der har virket ved kirken siden reformationen. Kun sporadisk optegnes også en eller højst et par af de katolske præster, men da oftest med meget mangelfulde oplysninger. Det er tydeligt, at de ikke har været set som medlemmer af sognefællesskabet på landet. De katolske præster tilhørte en international liga med stor mobilitet i Europa, og de tilhørte en særlig stand og klasse som præsteviede – gennem et sakramente, ingen almindelig mand eller kvinde kunne modtage. Anderledes med de nye sognepræster, der blev bønder i landsbyfællesskabet, fik kone og børn, købte og solgte, levede deres liv på linje – eller helst lige en tak over – alle andre jorddyrkere i det danske agrarsamfund.

Den lille forskel
Den lille forskel er der nemlig, at de beklæder embeder, der er særlige for dem. De er lærere, forkyndere, talerør for Gud og centralmagten; de symboliserer den nye orden, der indførtes med reformationen. Da historikeren H.P. Resen i 1600-tallet skrev til alle landets sognepræster med henblik på at skabe et komplet atlas over Danmark, bad han dem om at opstille rækker over sognepræsterne efter reformationen. De gjorde de, skønt Resens Atlas aldrig udkom. I 1600-tallet ses en klar tendens til at lade den rigtige, den sande tid begynde ved reformationen. Middelalderen var udrundet, den var passé.

Præsterækken i Hundborg
I Hundborg Kirke i Thy tager præsterækken sin begyndelse med en hel lille kirkehistorie, der går tilbage til Danmarks kristning ved Poppo og legenden om dennes jernbyrd. Det næves at der kom bisper i Vestervig og Børglum Stift. I den række er Henrik Bornemann i Aalborg den niende, men nok så vigtigt er det, at han er den tredje efter reformationen. Reformationen er det nye kronologiske middelpunkt.

Luther var forbilledet
Der er ingen tvivl om, at det store forbillede for alle de nye præster efter reformationen var selve Martin Luther. Derfor vises han også øverst som præst i sin munkekutte på præsterækketavlen i Tønder Kristkirke fra omkring 1690. Her bliver han båret af engle og overgås kun af den opstandne frelser. Teksten er behørigt på latin. En lang række af sådanne tavler findes i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge.

Lidt mere end bønder
Blandt de sjoveste er dog den fra begyndelsen af 1730’erne, der ses i Store Rise Kirke på Ærø. Et grønt tæppe trækkes til side og afslører Martin Luther og alle de sognepræster, der siden reformationen har virket ved kirken. De første ni er simpelt hen portrætteret og arrangeret rundt om den store Lutherfigur. Det anføres, om de er lokale, eller om de er indvandrere fra Fyn, Sjælland, Als eller Jylland: ”De Herrens mænd fra Luther af, som i Guds Sted har taled. Guds reene Ord, han verden gav, De findes her afmalet”.  Denne indskrift er af den i 1730 døde sognepræst Christian Fabricius, der nederst ses med paryk tæt på Luther. Luther er udstyret med en bog, hvori der læses et citat fra Peters Andet Brev 1, 2: ”Der er ikke nogen sinde en profeti kommen frem af menneskets vilje, men de hellige Guds mennesker, som blev drevne af den Hellige Ånd”. Præsterne er således som Luther selv både hellige og profeter – og på den måde lidt mere end almindelige bønder. Tavlen er siden ført helt frem til 1886.