Ifølge Niklas Luhmann udgør skellet mellem kirkens organisationssystem og religion som funktionssystem noget nær paradigmet for de skel, der er blevet skabt mellem organisationssystemer og funktionelt uddifferentierede systemer. Skellet behersker såvel ret, forskning, uddannelse, sygdomsbehandling, økonomi, politik og meget mere – også i dets sekulariserede udgave. Religionssystemer skabte da også yderst påfaldende såkaldte ”selvbeskrivelser”, der internt fortolkede religion teologisk, fx med de Bibelske skrifter og deres fortolkninger – på samme måde som ret skabte forfatninger, og banker skabte nationalbanker, forskning videnskabsteori, krig strategier, og politik skabte ideologiske partiprogrammer.

Med fænomenologien skabtes imidlertid også beskrivelser af hvad det vil sige, at sociale iagttagelser er til i en tilværelse, der kan synes at være uden for de sociale systemer, samtidig med at de optræder indeni det, som sociale kommunikationssystemer er – og ikke blot er til for (fx målrationalt).  Såvel funktionssystemer som organisationssystemer må reflektere dette fænomenologiske værensforhold, hvis de ellers skal forsøge at tackle deres blinde punkter og mangler. Nogle funktionssystemer, som fx religionssystemet, er i afgørende grad optaget af denne fænomenologiske refleksion, men den iagttages også indenfor behandlingssystemer, uddannelse, kunstinstitutioner og forsvarssystemer.

Inden for forskningssystemet har sociologien, filosofien og erkendelsesteori særligt beskæftiget sig med spørgsmålet om hvad er er, hvilket har ført til omfattende arbejder inden for områder som epistemologi, ontologi og logik. Og endelig har spørgsmålet om er en central funktion i forhold til moral og social anerkendelse i form af selvbeskrivelser, der bestemmer hvem og hvad, der tæller som er i en given interaktion. Hvor forskningen således skaber en række sekulære selvbeskrivelser om er, skaber moral selvbeskrivelser som er er. Med den luhmannske ’musikalitet’, kan religiøs kommunikation ligeledes iagttages med tilværelsens refleksive distance til de skel, der er mellem det kommunikationen er, og det iagttagelsen er og beskrive dem i trinitarisk teologi.

Med udgangspunkt i Luhmanns samfundsteori samler seminaret forskellige faglige vinkler på det forhold, at tilværelsen er så præget af sociale systemers refleksionsmåder og mere eller mindre lukkede, magtfulde dogmatiske eller afmægtige kætterske selvbeskrivelser.

For fuldt program se her